Har man planlagt at udsætte 5-6 ugers fasankyllinger på reviret, er det på denne tid af året det sker, og uanset om man udsætter 100, 500 eller 10.000 fasankyllinger, er det et must at man er godt forberedt.
Min søn er lige blevet student, og det som han og hans medstuderende erfarede ved de afsluttende eksamener var, at jo bedre forberedt de var, desto højere karakter fik de til studentereksamen.
Hvis man skal drage paralleller mellem afsluttende eksaminer og fasanudsætning, vil jeg mene, at man skal være endnu bedre forberedt, når man arbejder med fasaner. En dårlig præstation ved en eksamen munder blot ud i en lavere karakter, mens en dårlig præstation i forbindelse med fasanudsætning, kan ende katastrofalt – for de udsatte fasaner. Når vi udsætter fasaner arbejder vi med levende dyr, hvilket naturligvis forpligter.
Jo mere viden man har om fasaner og deres adfærd, desto større muligheder har man for at etablere gode udsætningspladser (engelske volierer), hvor de udsatte fasaner kan trives og føle sig trygge.
Har vi muligheder for at etablere vildtagre på reviret, er det heller ikke ligegyldigt, hvilken vildtager man vælger, eller hvor disse etableres. Dette forudsætter kendskab til fasanernes adfærd og deres daglige bevægelsesmønster.
Udsætningspladsen
På udsætningspladsen skal de udsatte fasankyllinger føle sig trygge. Derfor er det vigtigt at man ikke går på kompromis men sikrer sig, at de udsatte fasankyllinger nemt kan finde god dække, hurtige skjul, læ, solpletter, solspor og gode nattesæder på udsætningspladsen
Det lyder måske lidt skørt, men det er en god ide at forsøge at “tænke” adfærdsmæssigt som en fasan, når man indretter udsætningspladsen (læs: den engelske voliere).
Leg “fasan” ved at gå rundt på udsætningspladsen. Hvis du står på et af fodersporene, kan du så komme hurtigt i skjul under tætte buske eller andet, hvis du pludselig ser en rovfugl på himlen? Du kan evt. stille dig forskellige steder på udsætningspladsen og “lege”, at fasanen pludselig bliver bange og hurtigt vil søge skjul – hvor vil du så løbe hen? Hvis det blæser kraftigt, kan du så finde steder på udsætningspladsen, hvor du kan ligge på jorden, uden at det trækker? Hvis det regner, hvor kan du så finde ly for den?
Jeg har nedenfor forsøgt at lave 15 punkter som man skal have fokus på, hvis man vil etablere den optimale udsætningsplads:
Den optimale udsætningsplads. 15 punkter
- En udsætningsplads er lig med en større engelsk voliere. Hvis man er nødt til at etablere en indervoliere inde i den engelske voliere for at holde på fuglene, er den engelske voliere ganske simpel ikke god nok.
- Udsætningspladsen skal ligge afsides fra besøgene i skoven, så der ikke umiddelbart op af udsætningspladsen er en befærdet asfaltvej, grusvej eller en skovsti, hvor skovgæster med eller uden hund færdes. Der må heller ikke op af udsætningspladsen være etableret ruter for motionsløbere, mountainsbikere, eller ridestier. Ikke fordi de udsatte fasaner ikke kan vænne sig til skovgæster, motionsløbere, heste m.m., men udelukkende fordi, jeg forsøger at beskrive den “optimale” udsætningsplads, hvilket kræver ro og atter ro.
- Udsætningspladsen skal have en tilpas størrelse, så de udsatte fasaner kan løbe til enderne eller siderne på udsætningspladsen, og ikke behøver at flyve over hegnet for at føle, at de er kommet tilpas langt væk fra det, der skræmte dem.
- Der skal være absolut læ inde på udsætningspladsen, hvorfor der flere steder på pladsen skal være buske eller andet, som giver læ helt nede ved jordoverfladen og dermed forhindrer bundtræk. Er udsætningspladsen evt. omkranset af en fodpose (buske eller andet), som forhindrer bundtræk, er dette klart at foretrække. Alternativt kan en velegnet årlig eller flerårig vildtager udgøre en effektiv fodpose.
- Der skal være flere lysspor og solpletter på udsætningspladsen, så de udsatte fasaner fra solopgang til solnedgang altid kan finde solens varme stråler, uanset hvor solen står på himlen. Der skal også være gode balesteder, så fasanerne kan støvbade i forbindelse med den daglige fjerpleje. Fasankyllingernes mulighed for at støvbade er meget vigtig, da de unge fasankyllingers fjerdragt endnu ikke er så vandafvisende som de voksne fugles.
- Der skal være flere foderspor med kortklippet vegetation og tilpas mange tætte buske på udsætningspladsen. Disse må gerne være placeret på hver sin side af fodersporene, så de udsatte fasaner lynhurtigt kan komme i skjul – ikke hvis – men når rovfuglene besøger udsætningspladsen.
- Der skal være en massiv vækst i form af buske og træer, som kan give de udsatte fasaner ly for specielt voldsomme regnbyger.
- Der skal være gode nattesæder i form af grantræer i flere forskellige højder.
- Der skal være en form for hegning hele vejen rundt om udsætningspladsen, hvor højden på hegningen skal være minimum 1 meter. I den forbindelse bør man sikre sig, at hegnet ikke står for tæt på udsætningspladsens nattesæder, da man derved risikerer at fasanerne lander udenfor hegnet, når de om morgenen flyver ned fra nattesæderne.
- Der skal være tilpas mange velfungerende sluser hele vejen rundt om udsætningspladsen, så de udsatte fasaner nemt og hurtigt kan komme ind til de andre fasaner, hvis de er fløjet over det omkransende hegn.
- Udsætningspladsen skal være omkranset af et flerrækket el-førende hegn, som sikrer, at ingen firbenede rovdyr har mulighed for at bide sig gennem hegnet eller grave sig ind til de udsatte fasaner. Husk fodnet, hvilket er et ca. 30 cm. hegn liggende fast mod jorden, vinkelret ud fra det lodrette hegn. I naturens verden tiltrækker de udsatte fasankyllingers pippen samtlige prædatorer i skoven, og udsætningspladsen virker derved som et kæmpe spisekammer. Derfor skal man etablere tilpas mange afværgeredskaber i forbindelse med udsætningspladsen, så de udsatte fugle er beskyttet optimalt mod angreb fra alle prædatorer. Det burde ikke være nødvendigt at sige det, men man skal selvfølgelig sikre sig, at der ikke indenfor i udsætningen findes bosteder for uønskede prædatorer. Disse kan leve i forladte rævegrave, naturlige hulninger under trærødder, stengærder, stenbunker, kvastbunker, brændestakke, naturlige hulheder i træer, evt. gamle sortspætteredder, forladte rovfugle- eller egernreder, forladte huller i jorden fra rotter/muldvarper, eller hule træer m.m.
- Der skal være en mindre sø i udsætningen, så de udsatte fasaner kan lære at indtage vand på den naturlige måde. Før man udsætter fasankyllinger i udsætningen, skal man dog sikre sig, at de udsatte fasaner på udsætningspladsen også kan få vand på en måde, som de kender fra opdrættet (vandfade eller drikkenipler).
- Der skal være kråseflint til rådighed i udsætningen, og den daglige fodring skal være med et kvalitetsfoder. Der skal fodres med voksefoder (kraftfoder), så længe de udsatte fasaner vil æde dette, hvilket de vil indtil de er ca. 14 uger gamle. Det er en misforståelse, hvis man tror, at man skal “sulte” de udsatte fasaner, for bedre at kunne holde på dem. Ved at sulte de udsatte fasankyllinger, før de er fuldt udvoksede, risikerer man, at de ikke får tilstrækkeligt foder i vækstperioden og derved underudvikles. En underudvikling i vækstperioden kan på ingen måde genoprettes.
- I forbindelse med udsætningspladsen skal man nemt kunne fodre de udsatte fasaner ud til en eller flere ledetråde, som fører til en eller flere såter.
- I eller omkring udsætningspladsen skal der være etableret vildtagre, som de udsatte fasaner værdsætter, ligesom man ved etableringen af vildtagrene skal have fasanens døgnrytme i tankerne.
Jo flere af de ovenstående 15 punkter man kan opfylde i forbindelse med den etablerede udsætningsplads, desto bedre levebetingelser har de udsatte fasankyllinger.
Lav de rigtige tiltag før udsætningen
Den dag de udsætningsklare fasankyllingerne ankommer til reviret, skal ALT være klart. For ikke at glemme tiltag som skal laves, har jeg hvert år lavet en “tjekliste” over revirets engelske volierer.
På tjeklisten er alle udsætningsstederne nævnt med navn, og ud fra hvert udsætningssted er der anført punkter, som krydses af med et flueben, efterhånden som de bliver færdiggjorte. Dette giver et godt overblik over, hvad der er tjekket og evt. repareret, og hvad der mangler at blive lavet færdigt.
Tjeklisten omfatter nedenstående punkter:
- Sprøjtning med RoundUp (marts)
- Motorsavs-arbejde
- Buskrydder-opgaver
- Stolper
- Hegn
- Fodnet/rævesikring
- Sluser
- Døre/porte til volieren
- El-givere (med nye batterier)
- Strømhegn (tråd, blink og isolatorer)
- Hanebure (søm eller lign. I træer)
- Halvtage
- Vandningsanlæg (evt. tilsat kemikalier)
- Evt. vandfade
- Foderbakker (de første par dage)
- Kråseflint m.m.
- Afværgeredskaber
- En sidste gennegang af udsætningspladsen for prædatorer
- Evt. andet.
Planlæg udsætningsdagen i forhold til vejret
Det bedste vejr at udsætte sine 5-6 ugers gamle fasankyllinger i er og bliver tørvejr uden for megen vind. Det optimale er solskin med høje temperaturer i dagtimerne, men også høje temperaturer i nattetimerne er ønskelige i dagene umiddelbart efter.
Hvis man er inde i en vejrmæssig ustadig periode, hvor det vælter ned med regn i flere dage og nætter, skal man have en aftale med sin opdrætter om, at udsætningen af fasankyllingerne kan rykkes nogle dage, indtil vejret bliver mere stabilt.
6 ugers fasankyllinger kan sagtens tåle vand, så det skal ikke forstås sådan, at de dør, hvis det kommer til at regne på udsætningsdagen og et par dage efter, at de er sat ud. Det gør ikke noget det regner lidt om dagen, bare vejret klarer op om eftermiddagen/ aftenen, så fasankyllingerne kan nå at blive helt tørre, inden de går til nattesæde. Endnu vigtigere er det, at dag- og specielt nattemperaturen ikke bliver for lave i forhold til årstiden. Temperaturen om natten skal helst holde sig over de 10° C, og en kold vind forringer betingelserne.
Er der sol hver dag med gode varmegrader, og undgår man regnvejr, er det optimalt.
Nyudsatte fasankyllinger kan godt tåle regn, men kraftig regn om eftermiddagen og gennem natten, kombineret med kulde, er det man i dagene efter udsætningen vejrmæssigt frygter mest.
Man bør derfor holde øje med vejrprognoserne op til udsætningsdagen, da udsætning på en forkert dag kan sætte en stopper for det hele, før det er begyndt.
På udsætningsdagen
Planlæg udsætningsdagen ned til mindste detalje, og bestræb dig på, at alle fasankyllingerne er udsat inden middag. Fasankyllinger er af natur nysgerrige, og jo længere tid de har på udsætningsdagen til at vænne sig til de nye omgivelser inden solnedgang, desto mere trygge vil de føle sig.
Sørg derfor for at have mindst 2 mand til at hjælpe dig på udsætningsdagen, så selve udsætningen kan ske så hurtigt som muligt. Det er nødvendigt at have klare aftaler med opdrætteren om, at han enten blot afsætter transportkasserne med kyllingerne og så afhenter de tømte transportkasser senere p. dagen, eller om han aktivt skal hjælpe med at køre rundt på reviret og lukke fasankyllinger ud i de engelske volierer.
Husk på at fasankyllingerne aldrig har været på stedet før, og at de derfor ikke ved, hvor foder og vand er placeret.
Planlæg udsætningen i den engelske voliere så fodersporet ligger tæt op af, hvor fasankyllingerne lukkes ud af transportkasserne. Spred endelig ikke foderet på pladsen den første dag, men læg det på jorden i en lang bane (eller i foderbakker), så kyllingerne kan se foderet og vandet. Vær ikke bekymret hvis de udsatte fasaner de første par dage ikke æder så meget, da de som regel vil kaste sig over brændenælder og andet spændende grønt på udsætningspladsen.
Når fasankyllingerne efter et par dage er trygge på udsætningspladsen og ved hvor fodersporet er, begynder man langsomt at sprede lidt foder under buske og træer. Lige så snart man kan se, at fasanerne kan finde det, fodres der kun på denne måde fremover, da det gælder om at holde fasankyllingerne beskæftiget med at lede efter føde i så lang tid som muligt.
Husk at bære alle transportkasserne med fasankyllingerne ind på udsætningspladsen, inden du begynder at åbne dem. Husk også at fløjte allerede fra dag et. Det er meget vigtigt, at transportkasserne bliver placeret på en sådan måde, at fasankyllingerne, når de stikker hovedet ud af transportkasserne, kan gå direkte ind under noget tæt dække, f.eks. under graner eller buske uden at kunne se direkte op i himlen (lyset). Husk på at kyllingerne kommer direkte fra en transportkasse, hvor der kan have være mørkt, hvorfor overgangen fra transportkassen og ud i den engelske voliere, kan virke skræmmende på dem. Hvis fasankyllingerne stikker hovedet ud af transportkasserne og kan se lys og direkte op i himlen, er det så godt som 100% sikkert, at de vil lette og spredes over et større areal og måske lande udenfor udsætningspladsen. Dette må helst ikke ske, da fasankyllingerne endnu ikke har noget tilhørsforhold til udsætningspladsen, og hvis de kommer så langt væk, at de har svært ved høre de andre fasankyllinger, risikerer man, at de går tabt.
Hvis det er svært at få alle transportkasserne til at stå, så fasankyllingerne går direkte ind under buske eller lign., kan man evt. lægge nogle store grangrene oven på transportkasserne. Det vil virke som en overdækning ud til/hen til buske, og derved undgås det skarpe lys.
Når alle transportkasserne er placeret rigtig, sikrer man lige en ekstra gang, at alt er i orden, og så åbnes transportkasserne. Selve åbningen af transportkasserne og ens bevægelser skal foregå på den måde man altid vil omgås fasaner, hvilket vil sige med rolige bevægelser, og hele tiden mens man fløjter de samme toner.
Åben først de transportkasser som står længst væk, så du ligesom arbejder dig baglæns ud af udsætningspladsen. Lad fasankyllingerne selv vandre stille og roligt ud i deres nye hjem. Når alle kasserne er åbnet, går man uden for udsætningspladsen og lukker lågen / hegnet, hvorefter man sikrer sig, at der er strøm på elhegnet.
På udsætningspladsen
Skal der gerne være en livlig pippen/kalden fra fasankyllingerne, ligesom de skal være interesseret i alt den grønne vækst, som er i udsætningen. Man skal ikke gå ind i udsætningen første gang man kommer for at tjekke om alt er roligt. Man åbner døren/hegnet, mens man fløjter og går herefter stille og roligt den vej rundt om udsætningen som man vil gøre i fremtiden. Det er normalt at de fasankyllinger som evt. er fløjet udenfor udsætningspladsen, da de blev lukket ud af transportkasserne, nu er blevet kaldt tilbage til hegnet, af den livlige pippen fra de andre fasankyllinger.
De står nu og maser mod hegnet for at komme ind til de andre. Husk på at de nye fasankyllinger endnu ikke ved, hvor sluserne befinder sig i udsætningen, så de kan komme ind i sikkerhed. Dette skal vi lære dem ved vores forsigtige færden rundt om udsætningspladsen. Mens man fløjter, går man stille og roligt rundt om udsætningen, hvor de fasankyllinger som er fløjet udenfor hegnet, stille og roligt går foran en, indtil de når til en sluse, som de kan gå ind af. Går de med hele vejen rundt, når de til sidst frem til åbningen (døren/hegnet) til udsætningspladsen. Når man har været hele vejen rundt, burde alle de fasankyllinger, som er sluppet løs i denne udsætning, gerne være indenfor hegnet. Husk at lukke lågen/hegnet, så der er helt lukket til udsætningspladsen, og tjek at der er fuld power på det elektriske hegn samt at alle afværgeredskaber er klar til evt. at blive aktiveret straks, eller senere på dagen.
Resume af udsætningen:
- Sørg for at der ikke er råvildt eller prædatorer på udsætningspladsen.
- Læg foder ud på fodersporet.
- Sørg for at der er frisk vand i udsætningen.
- Et bur (eller flere) med en tamhøne i hver, sættes på jorden i hver ende af fodersporet.
- Bær alle transportkasserne ind i udsætningen.
- Placer udsætningskasserne rigtigt.
- Stil evt. transportkasserne i flere lag.
- Åben alle transportkasserne.
- Start med at åbne dem som er længst væk (fra hvor man kan komme ud af volieren).
- Lad fasankyllingerne vandre stille og roligt ud i udsætningen.
- Husk rolige bevægelser og husk at fløjte ved al omgang med fasankyllingerne.
Lige så snart fasankyllingerne bliver lukket ud i den engelske voliere, bør de virke livlige, energiske og nysgerrige. De bør gå i gang med at nippe til grønne skud i volieren, og de skal i hvert fald ikke stå og hænge, virke trætte, ugidelige eller udvise en adfærd som indikerer, at de ikke er kernesunde. Efter lidt tid skulle fasankyllingerne gerne samle sig omkring tamhønsene, som jeg vil anbefale bliver sat i mindre bure. Når man efter et par timer kommer tilbage til den engelske voliere, skulle alle fasankyllingerne gerne, med en livlig pippen, opholde sig ved fodersporet som er udlagt mellem de 2 bure med tamhøns. Udover frisk foder skal fasankyllingerne selvfølgelig også have adgang til frisk vand og kråseflint.
I dagene efter fasankyllingerne er udsat på én eller flere udsætningspladser på reviret, er det en god ide at tilse udsætningspladserne flere gange dagligt, indtil der er faldet fuldstændig ro på pladsen.
Hvornår skal man åbne til udsætningen
På et tidspunkt har hegnet, som beskytter fasankyllingerne i den engelske voliere udspillet sin rolle. Nogle mener, at man allerede 3 uger efter fasankyllingerne er udsat, kan åbne eller pille hele hegnet omkring udsætningspladsen ned. Jeg bruger en anden metode og er ligeglad med datoer og uger, men jeg holder øje med og fokuserer på fasankyllingernes adfærd.
Når mere end halvdelen af fasankyllingerne står udenfor den engelske voliere, når jeg kommer om morgenen, åbner jeg hegnet eller lukker lågerne op. Hvis jeg har planlagt at ville have fasankyllingerne fodret ud i en såt, åbnes kun lågen eller hegnet, som vender ud mod såten. Herefter begynder jeg at fodre fasanerne (via et foderspor) ud til såten. Jeg har kun åbent ud mod såten i en uges tid, hvorefter jeg er klar til at åbne udsætningspladsen hele vejen rundt. Dette gøres ved at løfte hegnet op hele vejen rundt.
Fortsæt med at fodre indenfor i udsætningen, da det gælder om at holde fasankyllingerne på og omkring udsætningspladsen, så længe som muligt, da det ikke tager mange dage at fodre dem ud i en såt.
- Planlæg udsætningsdagen ned til mindste detalje, og sørg for at alle fasankyllingerne er udsat inden middag.
- Udsatte fasaner må ikke medicineres.
- Fasaner skal være udsat senest én måned før jagttiden på den begynder.
- 6-ugers reglen: Opdrættet skal afsluttes og fugle, der udsættes, skal udsættes senest, når de når 6 ugers alderen, medmindre der hersker ganske særlige klimamæssige forhold, der kunne være til skade for fuglenes sundhed og velfærd, og som betinger, at udsætningen må udskydes. Hvis udsætningen må udskydes, skal fuglene sættes ud lige så snart forholdene atter er til det.
- Fortolkning af 6-ugers reglen: Når fasankyllinger skal udsættes I naturen, SKAL fasankyllingerne være udsat, før de aldersmæssigt bliver 6 uger og 1 dag gamle.
