Alle jægere sigter efter at skyde tætte grupper i deres indskydning. Sagen er bare, at jo flere skud du skyder, jo større og større vil din skudgruppe bare blive. Det er frustrerende, men sådan er virkeligheden. Men fortvivl ikke, for der vil altid danne sig et mønster, hvor langt de fleste huller vil ligge samme sted. Det skulle helst også være der, hvor du sigter – så har din indskydning af riflen været korrekt.
For at få styr på den ’sværm’ af skudhuller, du skal indstille kikkerten efter under din indskydning, er du nødt til at holde styr på flere femskuds grupper ad gangen. Faktisk ville det mest optimale være at føre log over alle dine skud, men så er du også ude på det nørdede (eller professionelle) overdrev.
Vedligeholdelse af inskydning
Det er dog vigtigt at være bevidst om, hvordan de seneste 20-25 skud har siddet, når du laver din indskydning. Gør du det ordentligt første gang, skal der nemlig ikke mere end en håndfuld skud til hvert forår for at sikre, at kikkerten stadig sigter det rigtige sted. Det kan gøres meget simpelt ved at indtegne hullerne på et almindeligt stykke A4-papir eller stille de afskudte hylstre i det mønster, du har fået prikket på 100 meter.
Du skal dog holde øje med de skud, der rammer uden for grupperne, for de kan ofte sige noget om, hvordan både du og din riffel skyder. Der er statistisk set ikke noget i vejen for, at en riffel sætter et skud eller to 25 mm ved siden af sigtepunktet. Den kan godt være indskudt ordentligt alligevel. Sådanne skud ligger nemlig inden for den præcision, en normal riffel kan præstere. Hvis fejlskuddene konsekvent ligger i det samme område, er der dog en risiko for, at du har fået en dårlig skydevane, og at disse fejlskud ikke skyldes riflen.
Find hvile i din indskydning
Den bedste måde at indskyde en riffel på er fra en stabil skydebænk. Indskydning er nemlig ikke en test af, hvor godt du selv skyder. Se det snarere som en tilpasning og indstilling af et meget præcist stykke værktøj. Derfor bør du få fjernet alle former for fejlkilder, særligt de menneskelige, for at nå det bedste resultat.
Brug derfor skydebænke eller sandsække, der er lavet til formålet, og gå uden om sammenrullede tæpper, rygsække eller lignende. Forskæftet skal hvile i sin egen holder under din indskydning. Det samme skal bagkolben, og holderen skal være foret med et relativt fleksibelt materiale. Det vigtigste er, at riflen kan ligge uforstyrret af sig selv, og at piben ikke bliver trykket på nogen måde.
Hold øje med rembeslagene, de skal helst ikke ligge i gaflen på skydebænken, men foran den, så de ikke hamrer ind i holderen, når du skyder. Find så et stabilt bord, gerne af beton, at skyde over. Herfra er det dit job at sigte med riflen og trykke på aftrækkeren og faktisk ikke andet. Du skal ikke presse på riflen, holde dens vægt eller trykke den i en retning, for at kikkerten peger på midten af målskiven. Det skal skydebænken klare for dig. Så kan riflen afgive sit skud og lade rekylen arbejde naturligt. Det giver den ønskede konsistens, så du kan få indstillet din kikkert ordentligt.
Læs manualen
Moderne kikkerter kræver nogle gange helt særlige procedurer for at få indstillet sigtet korrekt, særligt hvis de har kliktårne eller lignende ballistisk udstyr. Gennemgå disse procedurer, inden du tager på banen, så du ved, hvor de vigtigste skruer sidder, og hvordan du betjener dem.
Når du har fået sat dig ordentligt ind i justeringssystemet, og hvor mange klik du behøver for at få skuddet prikket det rette sted, er du også klar til at klikke på banen. Koncentrer dig – det er helt utroligt, så let denne simple manøvre med at klikke kan blive rodet rundt og gøre mere skade end gavn. Det vil sige, at du skal beslutte, hvad du vil gøre, inden du klikker, og så tælle hvert klik stille og roligt.
Nogle bruger at klikke for langt og så gå et par klik tilbage til rette sted, for ligesom at få mekanismen med. Det skulle dog ikke være nødvendigt med moderne kikkerter. Klik, hvad du behøver, og hold dig til planen. Undervejs kan du skrive ned, hvad du har gjort, så du hurtigt kan spole et par skridt tilbage, hvis der skulle have sneget sig en fejl ind.
5 skud = 5 min.
Kikkerten bør stå på højeste zoom, så du får det bedste kig på skiven. Skyd så mindst tre skud, og vær påpasselige med dem alle. Hvis du kun skyder ét skud, og du nøkker i skuddet, eller der faktisk er noget galt med kikkert eller riffel, får du svært ved at regne ud, hvad der sker, hvis du kun skyder enkeltskud. Tre til fem skud klarer skærene, og du vil få en regulær skudgruppe, du kan forholde dig til.
Derudover er der andre forhold at holde øje med. Når en riffel bliver varm under en indskydning, sker der to ubehagelige ting: De små spændinger og ujævnheder, der er i piben, begynder at påvirke løbet, og det vil vride sig. Det siger sig selv, at det ikke er det bedste for præcisionen, når piben ’slanger sig’. Og for det andet begynder der at dannes mirage, varmeflimmer, over piben. Flimmeret bliver som regel værre, hvis du skyder med lyddæmper på. Den opsamler nemlig rigtigt meget varme på et lille areal. Skyder du med et magnumkaliber, der brænder meget krudt af, eller en tynd pibe, sker opvarmningen hurtigere.
Tag dig derfor god tid mellem serierne under din indskydning, og hold pause, helst i så lang tid at piben er kølet helt ned. Det vil som regel sige omkring fem minutter. Gør det derfor til en vane at tage den med ro under indskydningen. Rejs dig op, gå lidt rundt, eller udfyld tiden med noget nyttigt. Som nævnt kan du notere, hvor skuddene sidder. Skriv ned, hvor meget og i hvilken retning du har klikket med tårnene. Rens eventuelt piben, eller tag to rifler med og skift imellem dem.
Det værste, du kan gøre, er at regne med, at din indskydning tager fem skud, og du derefter kan tage hjem til kaffen. Nogle gange går det let, men som regel skal der mere til, og her skal du ikke skynde dig. Det kommer der kun dårlige og upålidelige skud ud af.
Jagtbar stilling
Når du går i gang med din indskydning, bør det som nævnt foregå fra en egnet bænk, men i skoven står der ikke et betonbord i vater til at skyde over. Her vil du komme til at afgive skud fra alle mulige og umulige stillinger. Som regel vil det dog være fra en skydestok eller over en taske som anlæg.
Visse rifler er meget følsomme over for, hvordan forskæftet bliver behandlet, og nogle gange så meget, at det påvirker præcisionen. Også opspringet vil ændre sig afhængig af skydestillingen, og begge dele vil påvirke træfpunktet. Afslut derfor altid med et par serier, hvor du tjekker træfpunktet fra stok eller over tasken. Det giver dig en bedre fornemmelse for, hvordan riflen vil gebærde sig på jagten.
Selvfølgelig skal du have monteret alt det udstyr, du vil bruge i felten under selve indskydningen: Lygter, dæmpere og lignende skal sidde på plads på piben. Du kan ikke regne med, at indskydningen passer, hvis du først monterer dem bagefter.
Et hurtigt tjek
Moderne kikkerter er solide varer, men livet i felten kan være ganske hårdt, og du kan næppe undgå, at din kikkert på et tidspunkt vil få et ordentligt gok eller to. Sker det, kan det være svært at få styr på, om kuglen rammer, hvor du indskød den. Her kan det hjælpe med en såkaldt boresighter, der giver mulighed for visuelt at se, hvor kikkerten sigter.
En boresighter fungerer ved, at du sætter den på spidsen af piben og så tjekker gennem kikkerten, hvor på den lille skydeskive du rammer. Med i købet er et ark til at notere sigtepunktet på. Denne procedure kan du først lave efter indskydning, og så skulle du gerne kunne følge med i, om kikkerten stadig sigter samme sted som der, hvor skuddet rammer.
Leupolds model er bare en lille lygte med en magnet på, som du let kan have med på rejsen. En anden måde at bruge en boresighter på er, hvis du har fået dig en ny kikkert og selv har monteret den. Så kan du sætte sighteren på og klikke kikkerten ind, så du i hvert fald er rimelig sikker på at komme på papiret, når du tager på bane og indskyder. Det kan spare dig for en god portion flyvske skud, som du ikke kan finde, og en del frustrationer.
Det rette moment
En af nøglerne til at få en høj præcision på din riffel er konsistens, hvor skuddet rammer det samme sted gang efter gang. På moderne rifler, hvor man kan skifte piben, kan det faktisk godt være et problem. Det er nemlig ikke altid, at man får spændt piben på helt den samme måde hver gang.
Her kan det være en stor hjælp at bruge en momentnøgle. Den kan nemlig indstilles til at ’klikke over’ ved en bestemt kraft. Skruerne får altså samme spænding fra gang til gang. Momentnøgler kan fås inden for forskellige grader af kraft, men en af de mest alsidige er Wheeler FAT Wrench, som både kan tage flere forskellige bits, og som også har en ret stor spændvidde på sit moment. Så kan nøglen nemlig ikke blot bruges til at spænde piben fast med, men også når kikkerten skal genmonteres eller skiftes ud.
De fleste producenter vil endda kunne oplyse, hvad der er det bedste moment for netop den type skruer, der bruges i deres produkter, og så bliver det ikke bedre.