Efterhånden er jeg kommet i Sverige i 20 år. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har siddet efter svin, men det er aldrig lykkedes, for de er ikke kommet frem, og den eneste gang, hvor de kom, var jeg ikke sikker på, at det var de rigtige, så jeg skød ikke.
Det var med de temmelige pauvre erfaringer i rygsækken, at jeg denne sommerdag i juni satte kursen mod broderlandet igen, med min faste jagtkammerat Sune. Sune skyder cirka 3 svin om året, og har denne jagtform som sin favorit. Det var denne succesrate, som jeg meget gerne ville læne mig op af, og heldigvis smittede hans held af på mig.
På plads
Det var en varm sommerdag, hvor tordenvejret lå og lurede i baggrunden. Pladsen var Sunes favoritplads, og som den gode vært han er, lod han mig få den.
Jeg fik mig installeret og sad nu 40 meter fra et stort læs kartofler og en elektrisk spreder med majs. Vejret var mildt, med en smule vind, som blæste den helt rigtige vej i forhold til foderpladsen. Nu var det blot at vente, som jeg jo havde gjort så mange gange før i håbet om, at det denne gang blev anderledes.
Kort ventetid
Der var ikke gået mere end en time, så kunne jeg høre noget. Det raslede sådan helt anderledes end med råvildt i skovbunden....
