For mange jægere er slutningen på den store jagtsæson forbundet med både vemod men også friheden til andre gøremål.
Den danske jagtsæson er utrolig intens for de fleste af os. Med start den 1. september kører det løs de næste 5 måneder frem.
Rigtig mange jægere har en jagthund, som bliver brugt – og måske endda brugt forkert i løbet af sæsonen.
Jeg må tilstå, at jeg aldrig har forstået de jægere, som træner deres hund uden for sæsonen, og når jagterne begynder lader to og fem være lige, så hunden får lov til at hærge planløst omkring og både prelle og knaldapportere.
Dels er det på mange måder spild af tid og træning, og dels er det utrolig svært og måske næsten umuligt, at få trænet på plads efter sæsonen.
Af forskellige grunde, kender jeg ikke den situation fra mig selv.
Jeg har altid beundret den jæger, som både førte en effektiv og veltrænet hund på jagt, og som samtidig var velskydende.
Mine egne hunde er også trænet, når sæsonen starter, men jeg holder dem til ilden gennem hele sæsonen ved simpelthen at håndhæve den samme grad af kontrol og lydighed på jagten, som jeg gør under træningen. Og jeg skyder en del vildt for mine egne hunde, både når jeg driver og står for.
Derfor er der også mindre at rette op på efter sæsonen, og ej heller graverende fejl, som skal trænes ud af hunden igen
Skader
Rigtig mange jægere, oplever ikke at der opstår skader på deres egen jagthund.
Dels går de ikke så meget på jagt, og dels jager de ikke i så hårdt terræn, at hunden kommer til skade.
De skader, jeg ser flest af, er omkring øjne og snuden på hundene. Det er især de jagende hunde, som arbejder i siv og brombær, som får mange skader.
Hundene bliver både skåret og slidt af arbejdet i dette terræn, og disse skader når sjældent at hele op før den næste jagt.
I sidste sæson var jeg flere gange på jagt med en kammerat, som er skytte på et gods.
Han har en hund – en lille bomstærk FT cocker spaniel, som er en super god jagthund – hårdtgående – men også under rimelig kontrol.
Den bliver brugt hele tiden til inddrivning både før og under sæsonen, samt til at drive på en masse jagter.
I løbet af sæsonen blev den så slidt, at den måtte have pauser fra jagt, og når den var med, blev den jævnligt smurt med vaseline omkring øjnene, for at beskytte huden.
Heldigvis er ejeren det sødeste menneske, man kan forestille sig, og jeg har sjældent mødt nogen der var mere glad for sine hunde end ham, så hundene bliver der naturligvis passet godt på.
Andre almindelige skader på jagt er irritation i øjnene på grund af vegetationen – især brændenælder kan give irritation.
Det er klogt at behandle hunden straks efter jagten. Fucidin salve har en hurtig lindrende og lægende virkning.
Nogle hunde får skader på halerne ved arbejde i hårdt terræn. Den eneste behandling for dette er at give hunden ro, så såret kan hele op, og i øvrigt skåne den for hårdt terræn den kommende tid.
Hvile og træning
På den ene side er det rigtigt, at mange hunde bliver brugt meget og hårdt på jagt.
Men på den anden side er der i dag også en større bevidsthed om at passe på hundene.
Derfor er mange hunde i form og bliver fodret rigtigt, og man efterlader heller ikke en våd og kold hund i bilen efter jagten. Brug af dækkener til hunden, som både suger fugt og holder hunden varm efter jagten, er blevet et mere og mere almindeligt syn.
Så meget godt er opnået i forhold til at sætte mere pris på hundene, og dermed også passe bedre på deres helbred.
Det kan være en god ide´ at lade hunde slappe lidt af efter en hård sæson.
Men heller ikke mere end nogle uger.
Hunden er jo i form og vant til jagtlig aktivitet, så det vil være klogt at træne med hunden efter en kortere hvileperiode.
Så selv om både ejer og hund, nyder livet i sofaen, vil begge have gavn og glæde af at komme ud og i gang med træningen.
Hvilken træning
Efter min opfattelse bør alle voksne jagthunde trænes på en måde, der ligner jagt mest muligt.
Det kræver jo ikke en universitetsgrad, at regne ud, at den del af hundens træning, hvor den sættes under pres på jagten, er lydigheden.
Så træningen efter jagtsæsonen skal koncentreres om netop lydigheden.
Fra race til race kan der være nogle forskelligheder, og der er sjovt nok også lidt forskellige opfattelser af, hvad en lydig hund er.
Der skal generelt strammes op på alle dele af lydigheden.
Hunden skal kunne sidde rolig på post uden at knaldapportere.
Uden for sæsonen er det muligt at træne med både dummyer og vildt.
Simuler situationer, hvor der skydes og kastes vildt, og hvor hunden skal vente.
Saml selv nogle af apporteringerne, op mens hunden venter, og hvis muligt så send også en anden hund på apporteringerne.
Her gælder det kort sagt, ikke om at give en udmærket apportør en masse apporteringer, men om at træne den i ro på post.
Er det en jagende hund, skal den søge under kontrol.
I forårsmånederne frem til markfreden 1.april, er det muligt at arbejde med at søge og rejse vildt, selvom vildtet ikke må fældes.
Her er der gode muligheder for at træne på jagtlignende situationer, hvor man både kan træne det kontrollerede søg samt respekt for vildt i opfløj.
Her gælder det om at forlange noget af hunden. Den skal holde god kontakt, og den skal lystre både vende og stopfløjte 100 %.
Og husk 100 % er at lystre i samme sekund, som signalet lyder.
Rigtig mange jagthundeejere, synes at det er i orden, at der skal fløjtes flere gange, og at hunden løber nogle meter inden den stopper.
De tænker bare ikke på, hvilket signal det er, de sender til hunden.
Populært sagt, lærer hunden at nogenlunde lydighed er OK, hvilket det IKKE er.
Men det betyder at hunden gennemskuer ejerens mangel på konsekvens og viljestyrke, og før eller siden vil hunden bare tage sig større og større friheder.
Hvem kan hjælpe
Her tillader jeg mig være lidt direkte.
Det er ejeren, der har gået på jagt med hunden, og måske også tilladt den at udvikle disse fejl i løbet af sæsonen.
Derfor mener jeg at ejeren selv må tage fat her.
Tænk kreativt og tilrettelæg træningen som beskrevet.
Træningen skal ligne jagt mest muligt, og træn hunden så lydighed og kontakt igen er 100% i orden.
Jeg ved godt at en masse jægere automatisk melder deres hund til et kursus efter jagtsæson – apporteringskursus eller lignende.
Men jeg er ked af at sige det: det bare er for at dulme den dårlige samvittighed.
At gå ud og træne noget som hunden godt kan, giver jo ingen mening.
En voksen, erfaren hund bliver ikke reelt udfordret på lydigheden på et sådant kursus.
Det er fint nok at jægeren gør noget, og han bliver beskæftiget sammen med sin hund, og det er også hyggeligt.
Men det er tør træning, let gennemskueligt for hunden, og uden reel mulighed for at få trænet lydigheden tilbage.
Kondition
Det bedste ville jo være, hvis jægere med hund, trænede med deres hund hele året, og dermed også holdt den i form.
Så kunne vi også slippe for den ubehagelige situation, der opleves hvert år ved jagtsæsonens start, når der møder hunde op, som er overvægtige og i dårlig form.
Jægere med disse hund griner og siger, at det bliver bedre i løbet af sæsonen. Jeg synes at det er dyrplageri.
Den samme jæger, ville næppe selv løbe et halvt eller et helt maratonløb, uden at have tilrettelagt både kost og træning, så kroppen var 100% klar.
Ud over at holde hunden i form, er hundetræningen jo meditativ.
Efter en hård dag på jobbet, er det skønt at tage hunden og komme lidt væk og arbejde med træningen.
Frisk luft og fokus væk fra arbejde er godt for alle, og sundere end at sætte sig i sofaen og se TV.
