Og der stod vi så. Side om side i et 3 meter bredt, græsklædt grænseland mellem to “gigastore marker”, som Gustav meget billedligt konstaterede det, hvorefter han hurtigt postulerede, at der da også var lidt rigeligt langt, når vi senere skulle gå heeeele vejen tilbage til bilen over den store mark, som for et sæt forholdsvis korte ben kunne føles som en dagsrejse – særligt for en lille purk, der var kommet for at arbejde og ikke for at gå tur.

På vores køretur fra hjemmet til reviret havde Gustav lyttet særdeles intenst til sin fars belærende snak om, hvorfor man egentlig regulerer ringduer. Jeg berettede livligt og metaforisk om, at ringduen ufortrødent æder en masse af det dejlige korn, som bondemanden ellers kan sælge til fabrikkerne, som laver brød for senere at ende på morgenbordet i form af f.eks. et stykke hvedetoast. Efter at have fået denne form for ucensurerede facts forelagt lyttede Gustav nu meget grundigt til hvert et ord, jeg sagde, og efterhånden stirrede han ret intenst men også en anelse bekymret på mig. Jeg udnyttede naturligvis denne situation til at fortælle ham, hvordan man med den helt rigtige forberedelse vil kunne få stor succes på dagen, hvor “dueslaget” skulle slås....

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: