Af Steen Andersen
Foto Niels Busch

Vi ser dem jo jævnligt. De smukke unikke knive, som stammer fra en udvalgt knivmager og måske er blevet givet som gave fra en elsket eller en elsket ven.
En smuk gestus, som ikke bare gør os andre misundelige, men som også får den knivbegavede jæger til at huske på giveren, snart sagt hver eneste gang kniven trækkes.
Hver gang, jeg ser sådan en smuk, smedet og håndlavet kniv, får jeg lyst til at eje noget tilsvarende. Og så melder spørgsmålet sig – hvor finder jeg den rigtige knivmager?

Og det gør du lige her:

For da der var JAGT, Vildt og Våbenmesse i Hillerød tidligere på året, var der besøg af dusinvis af de bedste danske knivmagere. Mange af dem er organiseret i Dansk Knivforening, der har eksisteret i mere end 25 år, og som tæller næsten 900 medlemmer.
Så der var knive, så langt øjet rakte. Og her fortsætter præsentationen af den smukke brugskunst – og af skaberne bag.

Så nu er der ingen undskyldning for ikke selv at erhverve en unik kniv – eller forære en væk….

I denne omgang præsenterer vi to knive af Martin Nielsen – og bemærk knivenes navne: De referer ikke til formålet for knivenes anvendelse men til formen…

Dragekniv

Klingen er smedet af Martin Nielsen. Front i ibenholt. Skæfte i røget eg, tjørn og moseeg med udskåret dragehoved med inspiration fra nordisk mytologi.

Martin er professionel illustrator og tegner sine knive ned til mindste detalje. Skæftet er snittet og filet ud med udskæringer, der har hentet inspiration i nordisk mytologi og fra mayakulturen. De fine udskæringer er unika og tilpasset hver sin kniv. Skeden, der hører til, har en klar sammenhæng med skæftet. 

Fiskekniv 

Klinger smedet af Martin Nielsen. Skæftet har fiskeform, der går igen på den meget specielle skede, der desværre ikke er billeder af. Skæftet er lavet i dansk træ, der har fået tilsat lidt ekstra farve og imprægneret i linolie.

Kontaktoplysninger:
Martin Nielsen, Stenlille. Tlf.: 20700120, Mail: yesmartin1@hotmail.com
Se mere om Martins arbejde her: https://www.gekkohuset.dk/