Foto: Steen Andersen og Krzysztof Sieniawski samt Roxane 134/Shutterstock
”Stop!” Det er ikke et forslag. Det er en ordre. Fra Leonard på firhjulstrækkerens lad til Ralf, der styrer det stærke vogntøj.
”Eland!” konstaterer trackeren på ladet tørt.
”Men det har vi jo slet ikke her,” replicerer Ralf.
Vi kører videre. Sporet er fra en stor tyr, og det er ikke en time gammelt, kan jeg forstå på den forsatte samtale mellem de to.
Vi kører blot ti minutter længere frem ad hjulsporret langs den udtørrede flodseng, så ser vi atter sporet. Endnu friskere.
Ralf parkerer i skyggen af et akacietræ.
”Du vil gerne jage eland, ikke?”
Jeg blot nikker fra sædet oppe på ladet, tager min riffel, kravler af den kakifarvede safarivogn og presser en patron frem i kammeret på min gamle jagtkammerat i kaliber .375 H&H.
Vi går på foden. Den er så stor og så markant, at selv jeg let kan identificere hvert eneste spor og deltage i konstateringen af, at der faktisk er tale om to...
