Foto: Aske Rif Torbensen og arkiver

Menneskets natur er grundlæggende egoistisk og opportunistisk, præcis som det er tilfældet for alle andre levende skabninger: Vi tager som udgangspunkt først og fremmest hensyn til os selv og vores nærmeste. Har vi noget af værdi, gør vi, hvad vi kan for at bevare eller øge værdien.

Har naboen noget af værdi, er vi i bedste fald ligeglade med det, og i værste fald prøver vi at tage det fra ham. Vi kan i fællesskab regulere på vores adfærd med love og regler, men grundlæggende er de fleste af os inderst inde hulemænd.

At mennesker er, som mennesker er, er et af de største problemer for naturbevarelsen. Det enkelte menneske vil stort set altid handle under hensyntagen til sine egne behov, og derfor forsvinder naturen hurtigt, hvis der er mulighed for, at den legalt eller illegalt kan høstes med profit eller kan nedkæmpes, når den står i vejen for andre lukrative aktiviteter.

Men heldigvis kan menneskets natur også være en stærk drivkraft for at bevare naturen. Det kræver blot, at de mennesker, som har tilstrækkelig indflydelse til at bevare naturen – f.eks. jordejere – kan se, at den blivende værdi i at bevare naturen samlet set er større end værdien af...

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: