TEKST: TORBEN MØLLER-NIELSEN. FOTO: J.N. ANDREAE M.FL.
Dådyret har en lang forhistorie i Danmark. Man regner med, at dådyret uddøde i Danmark i sidste mellemistid, men man har fundet knogler af dådyr i arkæologiske lag fra vikingetiden, og det er omtalt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Samtidig er dådyrets naturlige forekomst i Mellemøsten og dele af middelhavsområdet i slutningen af sidste istid, så det er slet ikke umuligt, at nogle af dyrene stille og roligt er vandret op igennem Europa i takt med, at klimaet blev varmere. Sikkert er det dog, at dådyret var vældig populært blandt adelen i middelalderen, og at det blev indført til de fleste nordeuropæiske lande på det tidspunkt som et yndet jagtobjekt – hvilket det har været lige siden.
En mellemhjort
Dådyret placerer sig størrelsesmæssigt mellem vores mindste hjorteart, rådyret, og vores største art, kronvildtet. En dåhjort er typisk omkring 150 cm lang, ca. 90 cm i skulderhøjde og med en vægt omkring 60-120 kg. Dåen er lidt mindre. Ca. 10 cm kortere og lavere og med en vægt omkring det halve af hjorten, dvs. 40-60 kg.
Den mest almindelige pelsfarve hos dåvildt er lys brun med hvide pletter om sommeren, som skifter til en noget mørkere udgave om vinteren uden hvide pletter. Men der kan være meget stor variation i pelsfarven. Som kan spænde lige fra det helt hvide til det helt sorte. De meget mørke udgaver af dåvildt kan man let forveksle med en Sika hjort, men dådyrets hvide spejl (bagdel) har tre sorte striber, som er meget tydelige. Man plejer at sige, at der står 111 på bagdelen af et dådyr.
Den voksne dåhjort har et nærmest skovlformet gevir, der kan minde en smule om elgens, men som dog er meget mere opretstående. Det første år er hjorten en spidshjort uden takker. I 2- og 3-års alderen kaldes den en stanghjort eller en halvskuffel. Geviret har nu både øjensprosser og flere takker. Efter 3-års alderen har dåhjortens gevir typisk udviklet sig til en fuldskuffel, hvor den øverste del af geviret består af en imponerende flad plade på hver stang. Som med de fleste hjortearter bliver dåhjortens gevir større med årene, og ligesom hos krondyrene er den naturlige levealder 12-16 år for dåvildtet.
Dåhjortens kampplads
Dådyrets brunst starter typisk i midten af oktober, og den strækker sig ind i november. Hjortene, der oftest enten holder sig for sig selv eller lever i ungkarle-rudler, søger i brunsten til en større lysning, som er deres brunstplads, hvor de kæmper mod hinanden, og hvor dåerne så kommer forbi for at se på ”varen”. I modsætning til både rådyr og kronvildt er der således ofte mange hjorte samlet på et sted.
Dåen er drægtig i ca. 230 dage og føder 1, sjældnere 2, kalve i maj/juni. Kalvene dier hos dåen de næste 8 måneder, og dådyr bliver kønsmodne i deres andet leveår. Dåerne, kalvene og de unge hjorte danner uden for brunsten relativt store rudler.
Hvor findes den?
Dådyr foretrækker ældre, lysåbne skove med lysninger og en blandet bundvegetation. Om sommeren består føden fortrinsvis af græsser og urter, og om efteråret og vinteren slår de sig på korn, frø og frugter, og senere står menuer på knopper og skud. Man har fundet ud af, at der er ca. 75% overlap i føden for råvildt og dådyr, men da dåvildt færdes i store rudler, er større og græsser langt mere effektivt, presser dåvildt ofte råvildtet ud af området.
En svensk undersøgelse har f.eks. vist, at råvildtbestanden går op, når dåvildtbestanden blev reduceret, idet råvildtet fik flere lam end før. Bestanden af dåvildt er steget markant over hele landet i løbet af de sidste 10 år, og det kan måske være en af årsagerne til, at bestanden af råvildt er stagneret og endda faldende visse steder i landet. Bestanden af dåvildt overhalede bestanden af kronvildt i 2016, og udbyttet steg fra ca. 1.300 dyr i 2002 til 5.700 dyr i 2012, altså mere end en firedobling på 10 år. Sidste år i 2017, altså 5 år senere, er udbyttet steget til ca. 9.400 dyr. Dåvildtet har det altså rigtig godt i Danmark, og det har efterhånden bredt sig til næsten alle egne af landet.
Mange lokale jagttider
Dåvildt er ikke lige så sart overfor forstyrrelser som kronvildtet. Når de bliver forstyrret, løber de ikke så langt og vender relativt hurtigt tilbage til deres foretrukne område. Derfor spreder dåvildt sig heller ikke så hurtigt som kronvildtet, men når det først er kommet til et område, skal der meget til at fordrive det igen. Dette betyder også, at man med fordel kan bruge lidt tid på sit revir for at kortlægge dåvildtets foretrukne steder. Det give en godt input til, hvor man skal placere sin stige, eller hvor man kan få kuglefang på sin pürsch. Jagten på dåhjorten går ind allerede 1. september -altså i god tid før brunsten starter – mens jagten på då og dåkalv først starter en måned senere nemlig 1. oktober. Det skal dog bemærkes, at dette er de generelle jagttider, og at der er mange områder, hvor man har lavet en eller anden form for lokal jagttid. Det kan derfor anbefales at kaste et blik på linket her: www.retsinformation.dk
og se nærmere på bilag 4 – især hvis man skal på dåvildtjagt på Bornholm eller i Jylland.
Hvilket udstyr?
Dåvildt er ikke specielt sky og heller ikke voldsomt skudstærkt. Men da det er et relativt stort dyr, stiller loven da også krav til den ammunitionen, der må bruges til dåvildtjagt: Til dåvildt enten kuglevægt mindst 9 g (139 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2700 J, eller kuglevægt mindst 10 g (154 gr) og anslagsenergi E100 mindst 2000 J. Dåvildt er også kendt for at have et tykt lag fedt under huden, så min anbefaling vil være at vælge en kaliber fra .308 Win og opefter, gerne med en tung, bonded kugle, så kødødelæggelsen bliver minimal.
Der er stor forskel på, hvordan man jager dåvildtet, men ofte er det en stille pürsch efter hjorten eller en trykjagt, hvor dyrene roligt trykkes gennem området og forhåbentlig kommer for de ventende jægere i stigerne. Der kræves ikke noget specielt udstyr til denne form for jagt. Det vigtigste er, at man kan være stille, har en præcis riffel med et godt kikkertsigte, og er nogle stykker til at få dyret båret ud, hvis man skulle være heldig. Det er sin sag at skulle slæbe mere end 60 kilo ud af skoven, selvom adrenalinen sikkert pumper.
En kulinarisk lækkerbisken
Hvis man er så heldig at nedlægge et stykke dåvildt, venter der en kulinarisk oplevelse. Dåvildtkød er noget af det mest lækre dyrekød, man kan få. Det er også en af årsagerne til, at der er så mange hjortefarme med dåvildt. Dels er dåvildt let at holde, og dels er kødet meget lækkert. Det er ikke så ”vildt” i smagen som råvildt, det har en finere struktur og smag end kronvildt. Dertil kommer, at der er masser af regulære udskæringer på et stykke dåvildt, så en då på 60 kg kan give i omegnen af 25-30 kg lækkert kød – nok til at brødføde et anseeligt antal gæster. Min personlige favorit er grillet filet, som jeg har ladet ligge et par timer i en lage bestående af friskhakket timian, friskhakkede rødløg, salt, peber, olivenolie og rødvin. Den skal endelig ikke have for meget, men så er det også, så englene synger.
Jagttid
Dåhjort 1/9-31/1
Då og dåkalv 1/10-31/1
Bemærk at der rigtig mange steder er lokale jagttider.
Video
Video: brunstplads
Video: Dådyrjagt
