Bukke i brunst
Vi har i Danmark ikke nogen tradition for at jage råvildtet i dets brunsttid. Det har til gengæld alle landene omkring os, både mod øst, vest, nord og syd. Derfor er der også mange danske jægere, der har oplevet brunstjagt på buk i forbindelse med besøg i vores nabolande og dermed erfaret, at den jagtform simpelthen føjer en ny dimension til bukkejagten. Først og fremmest fordi man har mulighed for at tage sagen i egen hånd og ikke blot sidde og vente på, at en buk træder frem. Lidt mere offensiv jagt, kunne man kalde det. Og så måske især fordi bukke i brunst opfører sig aldeles uforudsigeligt og helt anderledes end ellers.
Dortes første buk
Selvom Dorte aldersmæssigt har rundet et af de allerskarpeste hjørner, er hun alligevel relativ ny som jæger. På en kort jagtrejse til England i midten af august, primært efter muntjac, kom der en ganske behagelig sidegevinst i form af hendes første råbuk.
Hun beretter:
”Den foregående aften havde jeg skudt en fin muntjac-buk i næste totalt mørke og var egentlig tilfreds med turens udbytte. Man skal dog aldrig gå af vejen for en morgenpürsch, og da slet ikke når vejret viser sig fra sin bedste side. Få minutter efter vi forlader bilen i daggryet, får vi øje på et par rådyr på en høstet kornmark. Det er en rå med lam, hvorfor vi bevæger os videre. Kort efter kommer endnu et dyr frem på marken, denne gang en buk, men vel en halv kilometer ude. Eneste mulighed for at komme tæt på ham er at krybe et halvt hundrede meter på bagsiden af en tynd og lav tjørnehæk. Det lykkes både og, for dels han får øje på mig, dels vækker det hans interesse. Da jeg er kommet frem i dækning i noget skrub og får skydestokken stillet op, er han allerede meget tættere på og kommer forsat nysgerrigt op mod mig med hovedet højt. Så stopper bukken imidlertid og ser mere og mere mistænksom ud. Da han ser ud til at ville springe, får han dog et lille piv med Buttoloen og ombestemmer sig. Kraftigt endda, for han nærmest løber op imod mig. Hjertet går helt amok, for lige pludseligt er han på fint skudhold, men med fronten til. Heldigvis stopper han og drejer sig nok til, at jeg kan få en kugle fra den lånte Blaser ind på ham. Han springer 20 meter og falder så til jorden i en stilling, som om han sov.”
Bukkekalder
Brunstjagt og lokning er uløseligt forbundne størrelser, hvorfor mange danske jægere efterhånden har anskaffet sig et bukkekald. Dels fordi vi lige når at få en snert af brunstjagten i de sidste dage op til 15. juli, dels fordi mange derefter søger til udlandet for at få højbrunsten med. Der findes en lang række forskellige fabrikater af bukkekald, og de fleste er vedlagt instruktioner i form af DVD eller henvisninger til hjemmesider. En af de nyeste på markedet er Nordik Roe, der er udviklet af bla. svenskeren Michael Tham, der også har udgivet adskillige film om lokkejagt på både rovdyr og råvildt. Der er dog også ældre klassikere, hvoraf Buttoloen er en af de mest kendte. I modsætning til Nordik Roe, der betjenes med munden, er Buttoloen beregnet til at betjene med hånden. Fordelen ved Buttolo-kaldet er, at det er nemmere at få de rigtige lyde ud af den uden den store øvelse. Modsat er det naturligvis en ulempe, at den ene hånd altid er bundet til kaldet.
Råvildtets lyde
I rådyrenes verden findes der fire forskellige lyde, der kan udnyttes i brunsten, nemlig:
- Lammets kontaktlyd, når den kalder på råen. Det er en lille, spinkel og kort lyd. Den bruges for at lokke råen til og med hende forhåbentligt den opvartende buk. Bukken forventes at komme langsomt frem på dette kald.
- Råens kontaktlyd, når den kalder på sit lam. Det er en lidt kraftigere, dybere og længerevarende lyd, men dog stadig i et roligt og behersket toneleje. Tanken bag benyttelse af denne lyd er naturligvis håbet om, at bukken tiltrækkes af råens kalden, og den vil forventeligt komme langsomt og søgende.
- Råens klagelyd, som hun afgiver, når hun eksempelvis hetzes af en buk. Det er en mere direkte, insisterende og lidt længere lyd i lidt dybere toneleje. Det antages, at unge bukke vil nærme sig forsigtigt for ikke at møde en større buk. Revirhævdende bukke vil være hurtigere til at reagere og ofte komme straks, frådende af jalousi og skinsyge, for at jage konkurrenten væk.
- Råens angstlyd, som indikerer, at hun nu hetzes voldsomt. Det er en heftig og skinger tone med et intensivt forløb, som kan få revirhævdende bukke til at kommer til stede både hurtigt og voldsomt.
Se VIDEO om hvordan Nordik Roe bruges
Se VIDEO: Sådan bruger du Buttolo
Ida og Sølvbukken
Ida Svensson er fra området omkring den lille by Fröseke vest for Kalmar i Sverige. Hun skød sin første råbuk, oven i købet en seksender, da hun var 15 år gammel. Senere er det blevet til lidt flere og herudover både en stor keiler og hele syv elge, den største en 10-takker tyr. En af de største jagtoplevelser var dog, da hun skød en sølvbuk i brunst. Hun fortæller her om situationen:
Lokketeknik
Meningerne om lokketeknikkerne er delte. Nogle mener, at man ikke må lokke for ofte eller for intensivt, andre har erfaringer med det modsatte. Nogle mener, at intensiv lokning virker skræmmende, andre at det netop er med til at hidse bukken yderligere op. En del af forklaringen på de forskellige holdninger til, og erfaringer med, netop det emne er vel, at forskellige bukke reagerer forskelligt, afhængig af hvor fremskreden brunsten er, omgivelserne, vejret, antal dyr i området, niveauet af menneskelig forstyrrelse mm. Den generelle anbefaling er at starte sin lokning med kontaktlyde, for derefter at geare lidt op ved at blande klage lyde ind efter en stund. Altså en varierende serie med stigende intensitet.
Svenske Petter Jakobsson, der har skudt utallige bukke ved at lokke, fulgte i begyndelsen rådene om at være særdeles forsigtig. Altså vente en halv time inden man begyndte og herefter kun pibe let og med lange mellemrum. Den strategi gav ikke mange bukke, og først da han begyndte at være mere aggressiv i sin lokning, gav det pote. Han anvender oftest råens angstskrig og mener, at det får den revirhævdende buk til at komme for fuldt tryk for at jage det væk, der måtte genere råen. Han lokker med fuld musik i 30-40 sekunder og så en lille pause. Hans erfaring er, at en revirhævdende buk kommer straks, hvorfor man skal være agtpågivende allerede efter første lokning, men sker det ikke, anbefaler han at lokke op mod en halv time, inden man afbryder. Han bruger i øvrigt aldrig lokkekald fra stige eller tårn, men kun fra jorden.
De vigtigste råd
De vigtigste universelle råd er, uanset hvordan man ellers tilrettelægger sin lokning:
- Sid bekvemt, inden du begynder at lokke.
- Vent gerne en tid, fra du kommer til stedet, inden du begynder.
- Vær klar og koncentreret.
- Vælg sted med omhu og forsøg at få god sigtbarhed i flere retninger.
- Forsøg at få åbent terræn i bagvinden, da bukke normalt vil komme frem til lyden op mod vinden.
- Undgå store, åbne flader og brug i stedet små lysninger eller kantzoner.
- Udnyt perioder efter regn. Bukkene bliver mere aktive, og det er nemmere at komme til vanskelige steder i de våde blade.
- Når du lokker, vil dyrene orientere sig direkte mod lyden og dermed dig, hvilket betyder, at du bør bruge ansigtsmaske, handsker og i øvrigt at sidde helt stille.
- Sæt kikkertsigtet på laveste forstørrelse.
- Begynd først at lokke, når morgenjagten er ved at være ovre uden held.
Hermed ønsker vi knæk og bræk, uanset om du skal jage brunstbuk i England, Polen, Sverige eller et andet af vore nabolande.
Stort tema: Alt om bukkejagt
