AF: JENS ULRIK HØGH. FOTO: KORSHOLM , M.FL.
Det startede i 1912. Verden var under hastig forandring. Forbrændingsmotorer havde på kort tid afløst heste og sejl, elektricitet lyste hjemmene op, og mennesket fløj i maskiner som fugle imellem skyerne. Den 10. april det år sejlede den største maskine, mennesket hidtil havde konstrueret – dampskibet HMS Titanic – afsted på sin jomfrurejse over Atlanten med kurs mod New York. Fire dage senere kolliderede det angiveligt synkefri skib med et isbjerg og trak mere end 1700 sjæle med sig i dybet. Politisk herskede den gamle verdensorden, med jagtivrige fyrstehuse i spidsen for Europas nationer, men det havde gennem flere år trukket op til væbnet konflikt imellem verdens daværende supermagter.
På Østergade 41 i den danske provinsby, Skjern, er det dog problemer af mere personlig karakter, som præger året 1912. Den 38-årige møllebygger Jens Christian Nielsen Korsholm må sande, at hans dårlige hjerte ikke harmonerer med det fysisk krævende møllebyggeri. Han er derfor tvunget til at slå ind på en anden løbebane for at kunne forsørge sin hustru og deres tre børn. Han træffer den (altid) risikable beslutning at gøre sin glødende jagtinteresse til sin levevej. Den ganske fingersnilde møllebygger skruer et skilt på gadedøren med inskriptionen ”Bøssemager Korsholm”.
Fra bunden
I 1912 tjener en gårdkarl omkring 400 kroner om året, mens et tarveligt belgisk haglgevær koster cirka 25 kroner. Altså knap en månedsløn før skat for det billigste haglgevær på markedet. Det er ikke så underligt, at der spares, hvor der spares kan. Tingene bruges, indtil de – efter gentagne reparationer – er så udtjente, at det ikke længere kan lade sig gøre at lappe på dem. En almindelig reparation på værkstedet er pålodning af udvendige stållapper på haglpiber, som er tæret igennem indefra!
I familien Korsholms stue opstår der hurtigt en givtig lille hjemmeindustri baseret på genladning af haglammunition. Fru Korsholm og ungerne arbejder flittigt, og den lille virksomhed vokser. Som 14-årig starter sønnen, Knud, i forretningen – direkte fra skolen. Støt og roligt udvides det beskedne lager af brugte våben, værkstedet finder nye kunder og den genladte ammunition sælges i flere og flere forretninger i det vestjydske.
Knud tager roret
Det lykkes for den ældste – og eneste – søn i huset, Knud Korsholm, at få lov til at aftjene sin værnepligt hos Hærens Tekniske Korps i København, hvor han får en uddannelse som våbentekniker. Efter endt soldatertid forsøger den unge vestjyde at finde en regulær læreplads som bøssemager, men uden held. Det er trange tider, og Knud vender tilbage til Skjern for at arbejde med sin far.
Kun fire år senere, dør Jens Christian imidlertid en tidlig død i en alder af blot 60 år, da han indhentes af sit dårlige helbred. Året er 1934, og Knud overtager driften af forretningen for sin mor. Virksomheden omfatter en stue og et værksted bag huset. Han går med det samme til opgaven med krum hals.
Trods faderens ihærdige indsats må man sige, at den kun 25-årige Knud i realiteten starter fra bunden. I 1935 – Knud Korsholms første hele år som bestyrer – opgøres den samlede omsætning således til 17.898 kroner med et overskud på driften på beskedne 1.532 kroner. Til sammenligning tjente en faglært murer omkring 3.700 kroner samme år. Familien fejrer jul for de beskedne skrotpenge, de får for de brugte fænghætter fra genladningsvirksomheden. Knud lader sig dog ikke skræmme. Han køber butikken og har fra 1936 foden under eget bord.
Driftig vestjyde
Knud viser sig at have talent for at drive forretning. Dels er han en dygtig handelsmand, og dels forstår han – formentlig i kraft af de trange kår, han selv er vokset op under – at holde udgifterne nede. Han er flittig som en bi – blandt andet håndsmeder han i ledige stunder slagfjedre, som afsættes til hele landet, mens hustruen Wanda holder liv i genladningsindustrien. Indsatsen betaler sig – forretningen blomstrer, hvilket hjælpes godt på vej af et økonomisk opsving sidst i 1930’erne, hvor jagten pludselig bliver moderne blandt unge mennesker.
Da krigen kommer, er der fuld damp under kedlerne i virksomheden. Den første lærling kommer ind i virksomheden i 1941, og i 1942 flyttes forretningen til nybyggede lokaler på den anden side af gaden – Østergade 42. Tyske tropper beslaglægger naboejendommene på begge sider af forretningen, men Korsholm går fri og bruger i krigens sidste år værkstedet til klargøring af nedkastede våben til modstandsbevægelsen i Vestjylland – en gang imellem rodes der sågar med de illegale våben i værkstedet, mens jagtinteresserede tyske soldater går nysgerrige rundt i butikken…
Tredje generation
Knuds tre sønner Erik, Knud Børge og Jens Christian drages ind i virksomheden som ganske unge. Farmand har en langsigtet strategi for det ekspanderende familieforetagende og dikterer sønnernes uddannelser. Erik – den ældste – bliver den første Korsholm, som udlæres til bøssemager. Han starter i forretningen i 1950. Knud Børge – bedre kendt som KB – vil også være bøssemager, men bliver under kraftige protester handelsuddannet – og kun på den betingelse, at han får lov til at komme ”lidt i lære” som bøssemager ved siden af! KB starter i butikken i 1963. Jens Christian bliver revisor og kommer ombord i familieforetagendet i 1970.
I 1984, da Knud i en alder af 75 formelt slipper tøjlerne og overlader virksomheden til sine tre sønner, er virksomheden efter talrige udvidelser vokset til omkring 20 medarbejdere – herunder seks faglærte bøssemagere på værkstedet. Butikken er på det tidspunkt langt den største af sin art i Danmark og har kunder fra hele landet.
Bdr. Korsholm
Virksomheden fortsætter sin støtte vækst under Bdr. Korsholms treenige ledelse. Ejendommen på Østergade bliver jævnligt ombygget og udvidet i takt med, at naboejendomme bliver sat til salg. Men også på det rent forretningsmæssige plan er der udvikling i tingene. I 1993 opkøber Korsholm således en af sine leverandører: Guntex – dengang en relativt lille våbengrossist fra Aalborg, som den gang havde agenturet for Winchester. Pludselig breder virksomheden sig over både detail- og engrossalg og skal nu til at levere til sine konkurrenter i detailbranchen – det er ikke nogen ukompliceret opgave…
Kort tid efter erhvervelsen af Guntex bliver de gamle rutebilsgarager i Skjern opkøbt og indrettet til engrosvirksomheden. Men familiedynastiets tid i knopskudte bygninger midt i byen lakker mod enden. Allerede i 1990 har man indset, at beliggenheden er en begrænsning for virksomhedens fortsatte vækst, og man har derfor opkøbt en 10.000 kvadratmeter grund lige uden for byen.
I 1998 står virksomhedens nuværende hovedsæde klar på Jægervej 7. En lille tønde land – 5.000 kvadratmeter – under tag, med jagtforretning, engroslager, skydebiograf og bøssemagerværksted. Gamle Knud Korsholm, som næsten dagligt havde sin gang på Guntex’s lager, nåede netop at se det store byggeri, inden han gik bort som 90-årig i 1999. Det må have varmet den gamles hjerte at se sit livsværk gro, som det gjorde. Jeg kom selv en del i firmaet i de år og husker, hvordan den gamle Knud møjsommeligt bandt stumper af brugt sejlgarn sammen på en stor rulle, så det kunne bruges igen. Desværre gik rullen vist tabt under en oprydning – den havde nu ellers været et fint monument over den flid og sparsommelighed, som den ikoniske vestjyske virksomhed er bygget på.
Fremtiden
I dag er det fjerde generation, som står for driften. KB’s sønner Lars (49) og Henrik (52) overtog virksomheden for nogle år siden efter en omfattende læretid, hvor de blandt andet har arbejdet hos Rottweil og Kettner i Tyskland samt for en stor våbengrossist i England. Familiens tradition for målrettet uddannelse af kommende generationer lever – dog nu på et betydeligt mere frivilligt plan.
Lars og Henrik ser lyst på fremtiden for familievirksomheden. I Skjern er udviklingen alt andet end gået i stå, og selv om man er gået bort fra farfar Knuds sparsommelige principper om at genbruge sejlgarn, er det stadig snusfornuftigt vestjysk købmandsskab, som er mantraet i virksomheden, der i dag omfatter en af Danmarks mest populære webbutikker, og som siden 2019 har indgået i kædesamarbejdet Jaktia.
