AF NIELS EGELUND FADDERSBØLL
Her kan man virkelig tale om en labradoropdrætter og træner, der er verdensberømt. Bobby har vundet alt, hvad kan vindes på markprøve i England: mesterskaber og masser af FT Champions. Men mest bemærkelsesværdigt er den indflydelse, som hunde fra Bobbys Glenbriar Kennel har haft. De har i stort antal vundet markprøver, mesterskaber og opnået FT Champion-titler overalt i Europa. Danmark er helt sikkert det land uden for England, hvor Glenbriar-labradors har haft den største betydning.
Bobby Robertson med sin assistent (og kæreste) Veronica.
En enkelt ’toller’ havde også sneget sig med på holdet.
Enorm betydning
Mange labradorfolk, der er nye inden for avl og markprøvesport, har måske ikke selv oplevet Glenbriar-labradors på nærmeste hånd, men så snart man taler med labradorfolk, som har arbejdet med labradors længe, er alle klar over Bobbys store betydning for labradoravlen i Danmark. Mange opdrættere har simpelthen startet deres avlslinje på importer fra Glenbriar, og nogle af de mest vindende labradors gennem tiden er opdrættet hos Bobby. Enkelte har købt trænede labradors fra Bobby. En enkelt var så fantastisk, at den kort tid efter, at den var landet i Danmark, blev ført på markprøver og blev DKFTCH på de første prøver, den blev ført på.
Labradorerne var, forståeligt nok, klart i overtal til undervisningen.
Træningsseminarer
Bobby Robertson har nu trukket sig tilbage fra markprøvesporten og rejser rundt i hele verden og holder træningsseminarer. Bobby har været i Danmark mange gange tidligere og har et stort netværk i Danmark. Unge hundetrænere vil måske hævde, at Bobby Robertson har været en enestående kapacitet og en stor succes før i tiden, men som det ofte er nu om dage, så er det kun den nyeste stjerne, som er interessant. Men der er nu ikke noget som erfaring, og Bobby har da også travlt med at undervise. Jeg mødte ham d. 21. marts hos Robert La Cour, der er dedikeret labradorentusiast og importør af Skinners hundefoder. Robert arrangerede en træningsdag med Bobby på sin ejendom i Store Merløse, men også dagen efter hos Torben Bjerregård i Jylland og afslutningsvis på jagtmessen på Fyn om lørdagen.
Bobby underviser.
Selve træningen
Robert La Cour gav en kort præsentation af dagens program og gav ordet til Bobby, som præsenterede sig selv. Han virker meget rolig og beskeden, men udstråler også stor sikkerhed, som naturligt nok kommer af virkelig at have udrettet noget stort og at have en kæmpe viden om hundetræning. I en tid, hvor folk bliver eksperter, bare de har trænet en eller to hunde, er det befriende med en mand, som virkelig ved, hvad han taler om. Deltagerne var primært labrador retrievere, dog deltog der en enkelt Nova Scotia Duck Tolling retriever og en Engelsk springer spaniel. Alle havde tydeligvis erfaring og indsigt i hundetræning, og det giver et arrangement som dette mening. Hvis deltagerne og deres hunde er på et vist niveau, får de mere ud af denne form for træning. Dagen startede i gråvejr, endda med lidt sne i luften. Det var planlagt med de unge hunde om formiddagen og de mere erfarne om eftermiddagen, og træningen koncentrerede sig om dirigering. Bobbys kvindelige assistent, Veronica, tilrettelagde øvelserne efter Bobbys anvisninger. Metoden, der blev arbejdet med, er den såkaldte ’target-træning’, som er en af Bobbys hovedpunkter i dirigeringstræningen.
En hund sendes på ’målet’.
Target-træningen
Udgangspunktet i target-træningen er, at hunden forstår og løser opgaven rigtigt. Princippet er her, at hunden skal kunne sendes på en lige linje over en betydelig afstand for at komme til det område, hvor dummyen/vildtet ligger, og så kunne ’holde’ området og søge og finde momentet. For at sikre dette gik assistenten, Veronica, ud i terrænet med tre hundeførere. I selve området fik hver hund en række korte markeringer. Herefter blev hundeførerne ført tilbage, men ikke lige tilbage. De gik først til den ene side og så tilbage igen, så der ikke var bagfod. Mens disse øvelser blev udført, stod Bobby og iagttog hunde og førere. Han fortalte mig, hvad han så hos den enkelte hund og fører, manglende tillid, manglende kontakt m.m. Og det billede svarede meget godt til det, han så, når han selv skulle træne med hundene.
Veronica laver target-markeringer.
På ret kurs
Herefter overtog Bobby træningen. Hundeføreren blev bedt om at sende hunde lige frem ad et spor, meget belejligt, frem til skoven, hvor dummyen var udlagt. Langt de fleste hunde gik på en lige linje støttet af den target-træning, de havde fået nede i området. Og de fleste kom også ind i området og fandt og bragte dummyen. Hvis og når hundene fejlede og f.eks. startede med at søge, inden de nåede området, eller de ikke kunne holde området og derfor ikke fandt dummyen, afbrød Bobby øvelsen med det samme ud fra princippet om, at hunden ikke lærer noget af, at øvelsen ikke virker. Hunden blev kaldt hjem, taget uden om sporet og ned i terrænet, hvor den igen fik en række markerede target-apporteringer. Hunden blev så taget tilbage og denne gang sendt fra en kortere afstand. Hele det træningsprincip er jo vigtigt i alt træning og måske især i apporteringstræning. Under hele træningen kom Bobby med gode råd omkring måden at føre hund på, herunder tydelige håndsignaler, kropssprog og kommandoer. Bobby lagde også stor vægt på at træne stoplydighed og understregede, at han selv havde haft og stadig havde ry for, at hans hunde virkelig kunne stoppe på fløjte. Generelt virkede hele træningen meget kontrolleret og målbevidst. Bobby lagde stor vægt på, at træningen skulle give hunden forståelse for opgaven, og det hele blev løst på en positiv måde. Alle deltagerne havde en god dag. Det er interessant, at jo dygtigere folk er til at træne hunde, jo mere åbne er de for at lære nyt.
