Køb abonnement til
magasin og indhold Abonner Her

Blyfri riffelammunition

Her er svar på nogle af de spørgsmål, der trænger sig på i forbindelse med udfasningen af den blyholdige jagtammunition til danske riffeljagter.

Blyfri riffelammunition er ikke splinternyt – her projektiler fra vellykkede jagter på (til venstre) moskusokse i 2010 og (til højre) blessbok i 2013.

TEKST: JESPER LINDGAARD

FOTO: STEEN ANDERSEN, JENS ULRIK HØGH SAMT VLADI333, PHILIP ARNO PHOTOGRAPHY OG WILDMEDIA/SHUTTERSTOCK

Jesper Lindgaard har sat sig for at besvare de danske jægeres mest stillede spørgsmål til blyfri riffelammunition. Spørgsmålene kommer ude fra de forskellige jagtbutikker.

Åh! Blyfri ammunition og kugler, igen igen igen…

Hvorfor skal vi nu tale om det igen? Vil spørgsmålene ingen ende tage?
Set med mine øjne går der efterhånden alt for meget teori i dette emne. Det er blevet et verbalt og teknisk slagsmål på et alt for højt niveau, hvilket ikke matcher den almindelige danske jæger og riffelskytte.

Jeg har været i dialog med en håndfuld danske jagtbutikker, der har fortalt mig de spørgsmål, der er flest af, når snakken falder på blyfri riffelammunition. Spørgsmålene har jeg samlet og vil her forsøge at besvare dem bedst muligt.

Første generation af blyfrie jagtprojektiler…

Hvilket kaliber skal jeg vælge, hvis jeg skal købe en ny riffel og skal anvende blyfri ammunition?

Et relevant spørgsmål. Vi starter med at definere behovet.

  • Hvad skal du jage?
  • Skal du udenlands og skyde større vildtarter?
  • Hvor langt skal du skyde?
  • Hvor mange skud regner du med at skyde om året?
  • Hvad er budgettet?

Med udgangspunkt i behov og budget, vil jeg anbefale en riffel, hvor man kan skifte piber – dermed også kaliber. Årsagen er, at meget ofte ændrer ens ønsker og behov sig hen ad vejen, så hvorfor ikke fremtidssikre lidt?
Jeg vil helt klar anbefale en kaliber .308 WIN. Det er efter min mening den mest alsidige kaliber, der findes. Der findes tilmed et ubegrænset antal projektiler og ammunition til den. Priserne på ammunitionen kan endda findes for enhver pengepung. Samtidig er den forholdsvis ligeglad med, hvad du putter i den. Den kan stort set tygge alt. Den overholder også de fleste krav til regler for anslagsenergi og kuglevægt til større vildtarter. Du kan endda bruger denne kaliber til langdistanceskydning. Sidst men ikke mindst er udvalget af rifler kæmpestort – den er fremtidssikret, og du vil altid kunne finde blyfri ammunition, du kan skyde med. Uden tvivl den mest alsidige kaliber, der stort set kan opfylde alle behov.



Nutidige blyfrie projektiler er avancerede, velkonstruerede og effektive.

Præcision – Skyder blyfri ammunition bedre?

Hvad menes der egentlig med bedre? Der findes tre former for ballistik. Den indre, – den ydre, – og terminalballistik.

Da vi på Hærens Kampskole i 2017 testede og målte blyfri ammunitions flyveegenskaber, tegnede et klart billede sig. Af den type, vi testede (præcisions ammunition), stod det klart, at dens flyveegenskaber var bedre. Radaren målte meget fine flyveegenskaber, og projektilerne fløj længere. Uanset om man skyder blyfrit eller blyholdigt, kan man finde et projektil, der flyver godt – og et mindre godt.


Forestil dig en Apollo rumraket – lang slank og virkelig strømlinet. Beregnet til bare at flyve langt og perfekt. Contra rumfærgen. Lille og buttet med ekstra tanke på for at løfte fra og kompensere for den klumpede form.
Skyder blyfri så bedre? Både ja og nej. De skyder på ingen måde dårligere. Find det projektil, der passer til dit behov og din riffelpibes stigning.
Kuglevægt og egenspredning er de to faktorer, man skal gå efter i første omgang.


Eksempel på ekspansion og sårkanal for Norma Eco Strike i en stærk gelatineblok.

Hvad med ekspansion og virkning her?

Det virker. Der er med overgang til blyfri ammunition testet så meget i terminalballistik, inden producenterne frigiver deres ammunition. Men hvad vil man have? Gennemskud, stor restvægt, knald/fald effekt eller noget helt tredje?
Også i blyfri ammunition er der alt, hvad hjertet begærer.
Teorien og eksperterne siger: Gå ned i kuglevægt og op i hastighed, ellers får du ikke projektilerne til at ekspandere. Men kigger man på udvalget i dag, er der næsten alt, hvad hjertet kan begære.
Man kan finde projektiler i blyfri, der har eksplosionsvirkende effekt (varmint kugler).
Man kan finde projektiler, der brækker flige af og virker som en pil.
Man kan få projektiler, der skræller som en banan og har meget høj restvægt.
Stort set samme effekt som i blyholdig ammunition.
Hvad man så tror på eller lader sig lokke af, vil jeg lade være op til den enkelte. Man skal ikke være i tvivl om, at ammunitionen der sælges, virker.

Men satte man sig ind i virkningen, da man skød med bly? Nej, vil svaret ofte lyde. Igen; hvilken effekt er det, man vil have, og hvad skal man skyde? Igen er dette afgørende for valget. Én ting er sikkert. Udviklingen er i gang, og i fremtiden vil man blive bombarderet med film, gelatineskydninger, meloner, der eksploderer, vildt, der vælter om på skjoldet. Alt sammen for at vise den nyeste teknologi på markedet. Om man så vil stole på fabrikanternes løfter om guld og grønne skove, er op til en selv. Ellers vil jeg næsten æde min gamle hat på, at der stadig i jagtblade og andre steder kommer tests. Tests, hvor der skydes mod gamle våde aviser, strandsand, vandbeholdere og gelatine.

Hvor tunge kugler i blyfri contra bly? Og skal jeg vælge højere hastighed contra lavere/højere projektilvægt?

Som udgangspunkt så altid så tunge kugler som muligt. Det er min holdning, uanset om du skyder med blyholdig ammunition eller ej. Hvorfor? Hvad gør mest ondt? At blive ramt af en folkevognsboble eller af en turistbus. Let contra tung. Der er mest energi i et tungt projektil. Med udgangspunkt i, at det flyver med samme fart. Når jeg skriver så tungt som muligt, er der vigtige faktorer at tage højde for. Kan min riffel skyde eller styre disse tunge projektiler? Her bør man kende riffel pibens stigning/twistrate, spørg, hvor du køber riflen.

Mit råd er, prøv dig frem. Prøveskyd forskellige typer af blyfri ammunition. Start med de tunge og arbejd dig ned i kuglevægt. Ét er teori, noget andet er praksis. Kobber/messing har en lettere massefylde end bly, så skal man i samme projektilvægt, vil projektilet blive længere. Husk, masse x hastighed = energi.

I kan gå sammen et par kammerater, købe nogle forskellige æsker og prøve dem af. Skyd to serier af tre skud. Teorien er dog, at man skal noget ned i kuglevægt i forhold til bly. Men igen, så afhænger dette af kaliber og af især stigningen på piben.

Hvad sker der med 6,5×55?

Ja, denne kaliber kan godt gå hen og blive lidt af en udfordring. Det, der lige nu er galt med 6,5×55, er, at den ikke i blyfri ammunition kan overholde de gældende lovkrav til det store hjortevildt. Er der så en løsning på vej? Det skulle der være. Der arbejdes på at ændre lovkravene, så også 6,5×55 kan blive lovlig med blyfri ammunition. 6,5×55 salget er gået noget i stå, grundet dette kommende blyforbud. Men at afskrive denne kaliber, syntes jeg bestemt ikke, man skal. Som jeg nævnte i starten, så kan man overveje at købe en riffel med mulighed for kaliberskift. Så er man endnu mere sikret. Kigger man 3-7 år tilbage, gik der lige pludselig mode i den kaliber. 6,5/284, 6,5 Creedmore, 6,5×47, 6,5 PRC og så videre. Så der er et eller andet over den 6,5 mm kugle. Derfor er og bliver den stadig værd at bruge.

Det ser nok endnu værre ud med dem, der ejer dobbeltrifler. Her kan der virkelig gå hen og blive nogle udfordringer. Men det må være en anden historie.

billed tekst

Er det nu, jeg skal skifte til blyfri ammunition?

Ja, man skal tage springet nu. I løbet af to år er blyholdig ammunition formentligt forbudt til jagt i Danmark, og flere lande følger helt sikkert efter. Det er stadig muligt at skyde med blyholdig ammunition til træning på godkendte baner. Det er stort set alle (endnu). Hvis man altså ser det lovforslag, der er lagt op til behandling. Derfor er tiden nu til, at man skal gå i gang med at prøveskyde sin riffel med forskellige typer ammunition, projektiler og kuglevægt.
I første omgang skal man finde den ammunition, der har den mindste egenspredning. Find den ammunition, der har den bedste samling. Hen ad vejen må man danne sig sine erfaringer med ammunitionen. Men husk på, at statisktik er, når noget gentages et antal gange på helt samme måde. Efter et antal gange vil man kunne finde et mønster. Så det at have skudt til to stykker råvildt der rendte af h…. til. Det er altså ikke nok til at sige, at det er noget lorte ammunition. Jeg vil sige, at minimum 10 stykker vildt, der nogenlunde stod på samme måde og på samme afstand, kan begynde at give et mønster. Dette kan dog være noget svært i en jagtlig situation. Men altså et antal gentagelser, der ligner hinanden så meget som muligt.

Brug tiden fuldt ud til at finde det, der passer bedst til ens riffel – og det, man tror på. Testskyd, afprøv, træn skal være min bedste anbefaling. Spørg ikke Facebook, men spørg dem, der forhandler dine køb. Som udgangspunkt findes der ikke dumme spørgsmål. Kun dumme svar.

Jesper uddyber vedr. kaliber 6,5 og mindre kalibre

Foranlediget af denne artikel, har vi modtaget et læserspørgsmål vedrørende kaliber 6.5 og mindre kalibre. Du finder Jesper’s uddybende svar her.

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER

Læs mere

Nyheder