Høj, blå himmel, roemarker og varme septemberdage. En stram stand fra den stående hund. En pludselig eksplosion af 15-20 små, buttede fugle, der letter og lader sig svæve 3-4 meter over roerne, indtil de går ned igen 100 meter borte. Sensommerjagten på agerhøns er dansk jagt med stående hund, når det er bedst.
TEKST: TORBEN MØLLER-NIELSEN, KLARTXT. FOTO: M. SZCZEPANEK M.FL.
Agerhønen, Perdix perdix, er en lille, buttet hønsefugl, som faktisk er mindre end en skovdue. Den har et vingefang på ca. 50 centimeter, en længde på ca. 30 centimeter, og den vejer omkring 350-450 gram. Der er stort set ingen forskel på fjerdragten hos hanner og hunner. Den brune ’hestesko’ på agerhønens bryst er dog ofte tydeligere hos hannen, og hunnen har et par hvide tværstriber på vingernes dækfjer, som hannen mangler.
Dens gråbrune fjerdragt yder den god camouflage, især når hunnen ligger og ruger på æggene i maj måned. Hannen ruger ikke på æggene, men han bliver dog i nærheden og hjælper med at passe kyllingerne, når de er klækket, hvilket sker efter ca. 24 dage. Agerhøns er overordentlig produktive, og det er ikke ualmindeligt med kuld på 20 kyllinger. Fuglene er kønsmodne allerede efter et år.
Agerhøneparret passer deres kyllinger de næste tre måneder, og det er derfor, at man ofte ser flokke på 10-20 agerhøns i september. Agerhønsene bliver sammen i flokke vinteren over, men i det tidlige forår begynder hannerne at etablere territorier.
Agerhøns er monogame og danner par for livet. Samtidig er de dog også meget sociale, og man kan i sensommeren høre, hvordan fuglene kalder på hinanden, hvis flokken er blevet opsplittet.
Insekter til kyllingerne
Agerhønen er en steppefugl. Nu er stepper ikke ligefrem det, der præger Danmark, men med vores udstrakte marklandskab er det alligevel blevet en signaturfugl for markvildtet. I det seneste årtier er det dog gået meget tilbage for bestanden.
Engelske studier har vist, at det primært er en øget dødelighed blandt kyllingerne, som er årsagen til artstilbagegangen. Det skyldes, at kyllingerne de første 10-12 dage udelukkende lever af insekter. I det moderne landbrug sprøjter man ofte mod ukrudt, og dermed fjerner man også fødegrundlaget og en stor og varieret insektbestand, så de små agerhønekyllinger har simpelthen ikke noget at leve af.
De voksne fugle lever af ukrudtsfrø og korn, så også de lider under manglen på ukrudt i marklandskabet. Dette er også årsagen til, at man mange steder er begyndt at etablere insektvolde med en varieret flora og dermed også et større insektliv, så man dermed kan sikre føde til både kyllinger og voksne fugle.
Ikke truet
Agerhønen er vidt udbredt, og derfor er det ikke en truet art på verdensplan, selvom den har det svært i det moderne nordeuropæiske landbrugsland. Den findes i det meste af Europa og langt ind i Asien. Desuden er den blevet indført på det nordamerikanske kontinent, Sydafrika, Australien og New Zealand.
IUCN, som er den organisation, der holder øje med bestandsstørrelsen af de forskellige arter i verden, beskriver da også agerhønen som en art af ”least concern”, dvs. ikke truet. Alligevel er den, som sagt, gået meget tilbage i antal i Danmark, men er samtidig et meget skattet jagtobjekt for især ejere af stående hunde, som settere og hønsehunde.
Derfor udsættes der hvert år mange tusinde agerhøns, hvilket gør det svært at vurdere det reelle antal af vilde fugle. Men der er ingen tvivl om, at der er store forskelle imellem landsdelene, ligesom der kan være store forskelle på bestandene i et område, alt efter hvor gode fødemuligheder der er for voksne agerhøns og ikke mindst deres kyllinger. Jagtudbyttet har ligget på omkring 25-30.000 fugle de sidste mange år, hvilket nogenlunde svarer til antallet af udsatte fugle.
Hvor kan den jages?
Jagten på agerhøns starter midt i september. Den klassiske jagt er med stående hunde, som sendes i et søg ud over stubmarkerne eller i de uhøstede roemarker. Når hunden tager stand, dvs. finder en eller flere fugle og stivner, kan jægeren gå frem til hunden, som derefter på kommando letter fuglene ved at gå frem.
Fuglene er derfor inden for rimeligt skudhold. Tommelfingerreglen er dog, at hvis flokken af agerhøns består af syv fugle eller mindre, så bør man ikke skyde, så man kan sikre en levedygtig bestand til næste år.
Man behøver dog ikke have en stående hund for at gå på agerhønejagt. En egnet apporterende hund er ganske fin at have med, men så må man også indstille sig på, at man selv skal agere opsøgende hund og finde fuglene. Så man skal regne med at få gået nogle kilometer. Det var sådan, jeg selv blev introduceret til jagt i den modne alder af seks år.
Min bror og jagt var med min far i roerne, hvor vi trampede afsted i timevis, kilometer efter kilometer – sådan føltes det i hvert fald. Men det var utroligt spændende, når der så lettede en stor flok agerhøns 5-10 meter foran os, en fugl eller to blev pillet ned, og retrieveren blev sendt på apporteringen.
Udstyr
Agerhøns er ikke specielt skudstærke, så en haglstørrelse 5-7 er fin. En let kaliber 20 er heller ikke ved siden af, hvis man ud på en længere markvandring efter de små, buttede flyvere. Senere på året, når man også må skyde harer og fasaner, foretrækker jeg dog at have en haglstørrelse 3 i geværet, da jeg så er dækket ind, hvis de arter skulle komme for. Og husk hunden!
En himmelsk spise
Agerhøns smager fortrinligt, og man laver dem typisk som plukkede, hele fugle. Der er ikke alverdens kød på den lille høne, så personligt beregner jeg to fugle per person. Den klassiske ret er grydestegt agerhøne med råstegte kartofler, brun sovs og ribsgele, men min favorit er nu grydestegte agerhøns med druefyld og persillekartofler. Det er en himmerigsmundfuld!
Jagttid
16.9-31.10
Bemærk! Lokale jagttider – især vest for Storebælt.
Video
Video: Jagt med stående hund
