Efter mange år med hovedudbredelse i amter som Gävleborg, Dalarna og Värmland vokser ulvebestanden i Götaland og det sydlige Svealand. Forskning fra ulveprojektet Skandulv viser, at det geografiske skift fører til store ændringer i ulvens adfærd.
Længere mod nord i landet, hvor elgen er det primære bytte, strækker et ulveterritorium sig over 600 km2 til 1.700 km2 (svarende til henholdsvis Bornholm og Lolland Falster). Mod syd ser billedet anderledes ud.
Et stort udbud af rådyr, dådyr og vildsvin betyder, at ulvene kan overleve i et meget mindre område. I det sydlige Sverige anslås et ulveterritorium således at dække 250 til 480 kvadratkilometer. Den biologiske bæreevne i syd er derfor betydeligt højere, hvilket betyder, at to til fire gange så mange ulveterritorier kan være i samme område. Resultatet vil være en lokal fortættethed af ulve i områder, der samtidig har tætte bosættelser, intensivt landbrug og et veludviklet vejnet.
En øget trussel mod husdyr og landbrug
Beskyttelse af husdyr i det sydlige landskab stiller store krav til hegn. Når nye løsninger som virtuelle hegn introduceres, advarer forskere om, at risikoen for angreb kan stige, hvis det fysiske hegn bliver fuldstændigt udskiftet.
Etableringen i syd ændrer også ulvens valg af mad. Dog forventes jægernes høst af rådyr, rådyr og vildsvin at falde markant, hvor ulveterritorier etableres. Samtidig stiger risikoen for trafikulykker, når unge ulve bevæger sig over stærkt trafikerede veje.
I sidste ende vil ulvens spredning mod syd ikke være et spørgsmål om biologisk levedygtighed, men om menneskelig tolerance i tæt befolkede landskaber, understreger forskerne. Samtidig advarer de om, at lav social tolerance kan føre til ulovlig jagt. Rapporten konkluderer, at hvis ulovlig jagt ikke kontrolleres, kan det udslette eller helt stoppe udviklingen af ulvebestanden, uanset hvad lovgivningen siger.
