Regn kan være en stor udfordring for riffelskytten. Det er ganske normalt, at man som jæger tilbringer timer i silende regn. Det er naturligvis fysisk ubehageligt at blive våd og kold, men det medfører også en lang række små og knapt så små problemer i forhold til skydningen. Det er både trættende og ubehageligt at blive kold og våd. Man bliver hurtigt ukoncentreret på jagten, reaktionstiden bliver langsommere (hvilket i sig selv forringer den praktiske præcision), og begynder man først for alvor at fryse, forringer muskelspændinger og rystelser skydningen yderligere.
Tips til jagt i dårligt vejr
Ordentligt jagttøj, som holder skytten varm, tør og komfortabel, er altafgørende for præstationerne på jagt i regnvejr. Der er skrevet masser af artikler om hensigtsmæssig beklædning på jagt. Jeg vil her nøjes med at konstatere, at tøjet spiller en afgørende rolle for resultaterne i koldt og vådt vejr.
Hold grejet tørt
Regn skaber problemer for riffelskytten. Både i forhold til sigtbarheden, våbnets funktion, præcisionen og vedligeholdelsen. Det er helt enkelt sværere at se fjerne mål igennem regn, og da regnen også tager en del lys, forkorter nedbøren også skydetiden med konventionelle sigtemidler tidlig morgen og sen aften. Om natten kan skydning med lysforstærkende natsigter i princippet umuliggøres af nedbør, da dråberne reflekterer det infrarøde lys og blænder målet ud. Ingen af disse problemer kan man gøre noget som helst ved – udover at vente på bedre vejr.
Vedligeholdelse af våben efter jagt i regn
Vand på kikkertlinserne kan også gøre det praktisk umuligt at komme sikkert til skud. Det kan skyldes regndråber eller kondens (som opstår hurtigere, når der er fugt i luften). Vand på linserne kan dog både forebygges og afhjælpes undervejs. Kikkertdæksler er et essentielt hjælpemiddel, som kan holde det meste af nedbøren borte. Har man – f.eks. under anstand i stige, tårn eller under en drivjagt – brug for at kunne komme hurtigt til skud uden fumleri med kikkertdæksler, er det ret enkelt at lave en regnskygge af neopren, gummi eller fleksibelt plastik og en kabelstrip.
Når der – trods alle anstrengelser – alligevel kommer dråber og kondens på linsen, er det enkelt at blæse det væk med en luftgummibold af den slags, der er beregnet til rengøring af kameralinser. Det er skånsomt, hurtigt, effektivt og bliver ved med at virke. Man kan naturligvis også bruge en tør linseklud, men den er mindre skånsom, ikke så effektiv (ofte tværes vandet blot ud), den virker kun, hvis den opbevares tørt, og så mister den helt funktionen efterhånden, som den bliver våd.
Effekt af regn på skydningens præcision
Vand som via låsen eller på grund af våd ammunition trænger ind i kammer og løb, forårsager tryk- og tætningsproblemer under affyring. Det sker, fordi vand ikke kan komprimeres. Vand imellem hylster og kammer forhindrer hylsteret i at udvide sig, som det er designet til, og så slutter det måske ikke tæt imod kammervæggen. Det øger kraften imod bundstykket og leder til variation i trykforløbet og svingningsforløbet under affyring fra skud til skud. Enhver form for variation af denne karakter leder til større egenspredning, og det er ret almindeligt at opleve tegn på for højt tryk under meget regnvåde tilstande. Det kan blandt andet være en lås, som er svær at åbne, hvilket ikke er så praktisk, hvis man har brug for et hurtigt opfølgende skud.
Løsningen på disse udfordringer er i sagens natur at holde ammunition og riffellås tørre. En del anvender regn-covere til riflen, og de fleste af os sørger så vidt muligt for at holde ammunitionen tør. Det er ikke altid praktisk muligt, men det er værd at anstrenge sig lidt for at gøre det.
Bedste jagttøj til vådt vejr
Hvis riflen er skudt ind i tørt højtryksvejr, så rammer den typisk lidt højere, når det regner. Det skyldes dels, at regn ofte falder i forbindelse med lavtryk (hvilket betyder lavere densitet og dermed mindre luftmodstand), og dels at regnen typisk øger den relative luftfugtighed betragteligt. Det lyder ikke umiddelbart logisk, men højere luftfugtighed er ensbetydende med lavere densitet og dermed mindre luftmodstand. Altså to faktorer som hæver træftpunktet. På typiske jagtafstande ud til et par hundrede meter er forskellen i praksis ligegyldig. På længere hold (300 meter +) er det ikke helt lige meget.
Mere væsentligt på praktisk jagt er risikoen for ”flyvere” – altså skud som uden varsel træffer langt fra sigtepunktet. Man har i årtier teoretiseret omkring projektilers flugt igennem regn, og en udbredt opfattelse har været, at sandsynligheden for sammenstød er minimal, og at projektilet skubber regndråberne væk med den trykbølge, der skabes omkring projektilet under supersonisk flugt.
Med de moderne muligheder for ultra-high-speed photography er der ikke længere grobund for alle mulige teorier. I dag ved vi med 100% sikkerhed, hvad der sker for projektiler, som flyver igennem en regn af faldende dråber. Og det er fuldstændigt sikkert, at projektiler i flugt rammer regndråber, og det har en afgørende effekt på projektilets videre flugt.
Så hvor meget betyder det? Først og fremmest er det langt fra sikkert, at projektilet rammer en regndråbe. Under et skybrud, som er defineret som 15 mm regn på 30 min, vil mere end tre ud af ti projektiler ikke ramme en eneste regndråbe under 100 meters flugt. Hvis der forekommer en kollision, vil effekten afhænge fuldstændigt af størrelsen på regndråben, hvor den træffer projektilet, og hvor tæt på mundingen kollisionen sker. Et sammenstød med en stor regndråbe tæt på mundingen har langt større effekt end et træf umiddelbart foran målet.
Hvis projektilet rammer en stor regndråbe under de første meters flugt, så kan det i værste fald betyde 20-30 centimeters afvigelse på 100 m. At afvigelsen kan blive så stor skyldes, at projektilet er særligt følsomt de første meter fra mundingen, eftersom det ikke er ”faldet til ro”, men wobler lidt, inden det stabiliseres op imod luftmodstanden. Desuden er det naturligvis en helt generel regel, at afvigelser tæt på mundingen vokser sig større med voksende afstand. Der er kun nogle få procents risiko for, at det sker, men risikoen er ikke nul. Det er helt sikkert, at egenspredningen ved skydning i regnvejr bliver større end ved skydning i tørvejr. Risikoen for flyvere – og dermed for anskydninger – stiger jo mere regn, der falder.
Den jagtpraktiske betydning? Personligt vil jeg fravælge første skud under skybrud. Er der tale om mere afdæmpet silende regn (hvilket næsten altid er tilfældet – skybrud er sjældne og kortvarige), vil jeg helt klart begrænse min tillid til rækkevidden af det første skud. I praksis vil jeg ikke skyde meget længere end 100 meter i kraftig regn.
Vedligeholdelsesudfordring
Udover de nævnte gener ved skydning i regn er vandet også en stor udfordring i forhold til vedligeholdet af riflen. Vand er en katalysator for rustdannelse – det vil kort sagt sige, at vand accelererer den kemiske proces, som omdanner jern til jernoxid. Har man et træskæfte på riflen, vil fugt typisk føre til, at skæftet slår sig, hvilket kan være katastrofalt for præcisionen.
I forhold til vedligehold handler det derfor dels om at beskytte våbnet imod regnen og dels om at få tørret et våben, som er blevet vådt, så hurtigt og effektivt som muligt.
Jeg transporterer typisk min riffel i et foderal, når jeg går til stige, tårn eller post. Det giver god beskyttelse mod regn under transporten. Dog skal man huske ALDRIG at efterlade et vådt våben i foderalet – det skal ikke ligge der længe, inden det bliver fælt rustplettet.
Når våbnet er vådt, bør man tørre det af med medbragte tørre klude efterfulgt af olieklude, inden man lægger det i foderal for transport. Jeg medbringer kludene i zip-lock bags. Når man kommer hjem med en våd riffel, skal den tørres grundigt af ind og udvendigt. Bemærk, at den fugt, der er havnet imellem skæfte og pibe, sjældent kan fjernes uden at adskille riflen (hvilket kræver en ny indskydning). Det er derfor rustfri rifler med kunststofskæfter er populære på den nordlige halvkugle… de kan blot aftørres og stilles varmt og tørt, så er alt godt.
Knæk og bræk i regnen!
