Det er vanskeligt at sige, hvor ofte du bør besøge en skydebane. Det er meget individuelt. Nogle får hurtig genopfrisket rutinen, mens andre skal bruge lidt flere skud. Tilsvarende er der også stor forskel på, hvor hurtigt man bliver ’rusten’, og ens skydning bliver faldende i kvalitet.
Derfor bør man heller ikke se på skydning som noget, man skal engang imellem, men mere noget, man skal gøre løbende. Det kræver faktisk ikke nødvendigvis flere ture til skydebanen, men nærmere at få sat sin træning lidt i system og tænke over indholdet.
Alternativ skydetræning
Tørtræning bliver ofte glemt, fordi folk måske har lidt svært ved at forstille sig, at man kan blive en bedre skytte af at stå og fjolle rundt med sin riffel midt i stuen eller ude i garagen. Ikke desto mindre er det min påstand, at tørtræning er mindst ligeså vigtig en del af vejen til at blive en bedre skytte, som turene til skydebanen er det.
Det, der gør tørtræningen til et eminent træningsværktøj, er, at man har ro og tid til at finpudse alle de ret subtile elementer, som der er i at affyre et godt skud. Det drejer sig om monteringen/anlæg af riflen til skulderen, sigte, balance, vejrtrækning og aftræk.
Alle disse fem punkter skal være på plads og være indlært i kroppens hukommelse, så man optimalt set kan udføre dem helt automatisk uden at tænke over det. At indlære en rutine i kroppens hukommelse gøres ikke ved at besøge skydebanen nogle gange om året. Tvært imod får man skydeteknisk mange dårlige vaner på en skydebane, hvor vennerne ser på, og man måske også er lidt presset af, at andre skytter stå bag ved og venter på at komme til.
Rutinerne skal indlæres ved jævnlige og kontinuerlige gentagelser, som i princippet ikke behøver at tage mere end nogle få minutter. Det er her, tørtræningen virkelig gør sig gældende. Hvis du bare tager dig 10 minutter hver uge, hvor du øver ’De Fem Punkter’, altså montering, sigte, balance, vejrtrækning og aftræk, vil dine skydemæssige færdigheder blive drastisk forbedring, uden at du behøver at løsne et eneste skud.
Montering og sigtet
Tørtræning er som nævnt simpelt. Punkt 1 Montering: at montere riflen korrekt til skulderen hver gang, er udgangspunktet for at ramme sit mål. Det er således bydende nødvendigt at have denne del lagret i kroppens hukommelse.
Det har de fleste jægere nu også et godt stykke hen ad vejen, men hvad hvis forholdene ændrer sig? Måske står du i skjorteærmer, måske har du flere lag vintertøj på? Måske har du handsker på, måske har du ikke? Måske skal det gå stærk, eller måske har du masser af tid? Der er masser af forhold, som kan påvirke din montering, og derfor et det vigtigt at træne under alle de nævnte forhold. Din krops hukommelse vil kvittere ved selv at montere riflen problemfrit uanset forholdene, næste gang chancen byder sig til et stykke vildt.
Punkt 2 Sigtet: Sigtet falder direkte sammen med monteringen. Med til en korrekt montering til skulder hører, at sigtet glider ind i dit synsfelt, for til sidst at finde sin plads foran dit sigteøje. Man ser ofte på skydebanen, at selv erfarne skytter kigger på deres sigte og følger det med øjnene, og først når sigtet er på plads, skal de til at finde vildtet gennem det og afgive deres skud.
Det er en fejl, som tager højst kostbar tid og giver dårligere skud. Optimalt set skal skyttens øjne under hele forløbet hvile på sit mål og kun afbrydes kort, når sigtet glider ind mellem øje og mål, hvorefter skud kan afgives øjeblikkeligt. Specielt på drivjagter, hvor chancerne er pludselige og korte, er montering og sigte næsten altafgørende for et godt resultat.
Balance, vejrtrækning og aftræk
Punkt 3 Balance: At træne balance handler dybest set mest om fodarbejde. Det handler om, at fødderne automatisk placerer sig i en position, som gør, at du stå fast og sikkert i forhold til, hvor målet befinder sig, og således sikrer god ro i både krop og riffel.
Det kan lyde enkelt, men kigger vi os igen lidt om på skydebanen, er det tydeligt, at forbavsende mange skytter har fuldt fokus rettet mod selve skuddet og helt glemmer føddernes placering med uro i kroppen og en urolig riffel til følge. Igen er det kroppens hukommelse, som skal have uploaded fodarbejdet, så det sker helt automatisk i forhold til målet.
Punkt 4 Vejrtrækning: Den optimale vejrtrækning, som man altid lærer om, når man tager jagttegn eller aftjener værnepligt, er, at man tager to dybe vejrtrækninger for at få ro på, hvorefter man tager endnu én, men denne gang kun puster halvt ud og holder vejret, hvorefter skuddet afgives.
Det er også ganske korrekt. Problemet kan bare være, at man under praktisk jagt ikke har tid nok til rådighed til de indledende vejrtrækningsmanøvrer. Under tørtræningen af monteringen kan du tilpasse din vejrtrækning til rutinen. Det kunne fx være at tage en dyb vejrtrækning, når du griber om forskæftet, og endnu en, når du skuldrer kolben.
Det er individuelt, hvad der vil virke, men find din egen rutine, som virker for dig. Målet er, at dine lunger er fyldt med luft, når koben rammer din skulder, således at du kan begynde at puste halvvejs ud, så snart mål, sigte og øje er på linje.
Punkt 5 Aftræk: Der er meget teknik i aftræk. Det alene er der skrevet mange og lange artikler om. Så helt kortfattet går et aftræk ikke ud på at trykke på aftrækkeren, men nærmere at lægge vægt eller pres på den. Trykker du på aftrækkeren, påvirker du balancen i riflen, og du vil trække piben nedad med et dårligt skud til følge.
Når du vil affyre dit våben, skal du begynde at lægge et stigende pres på aftrækkeren, til den går af. Når du ikke ved præcis, hvornår skuddet går, når du heller ikke at spænde i kroppen, knibe øjnene sammen eller lave nogle af de andre reflekser, som man naturligt har, når man ved, at der kommer et skrald og et rekyl.
Det lyder måske som om, at du skal bruge flere minutter på at lægge mere og mere pres på aftrækkeren, men sådan er det bestemt ikke ment. Hele processen tager under et sekund. Hvis du ikke allerede bruger den teknik, så prøv! Det giver meget mening i praksis.
Skydetræning ’light’
At tage på skydebanen med riflen kan mange gange blive lidt dyrt. Især hvis du skyder med en lidt eksotisk kaliber, hvor ammunitionen koster en mindre formue. Men mindre kan bestemt gøre det. Skydning med salonriffel giver meget af det samme, som du vil opnå ved at skyde på skive med din jagtriffel.
Faktisk kan et luftgevær også sagtens bruges, men en salonriffel har den fordel, at du også får repetitionen med i øvelsen. Uanset hvad du vælger, så er det billigt i ammunition, og du kan skyde meget for små penge.
Træning med salonriffel eller luftgevær kan, hvis du har mulighederne, ske på dit jagtrevir i sommerhalvåret eller måske endda i ens baghave, afhængig af hvor og hvordan du bor. Det giver nogle fantastiske muligheder for at træne på alle tænkelige måder og til alle tænkelige mål og vel at mærke gøre det jævnligt.
Har du passet din tørtræning, skulle skuddets rutine gerne ligge i kroppens hukommelse, næsten uanset hvilken stilling eller afstand, du skyder fra, og hvilket mål du skyder imod. Kombinationen af tørtræningen og skydningen med luftgevær eller salonriffel er utroligt givende, netop fordi man kan gøre det jævnligt, uforpligtende og med alt den tid, man kan ønske sig til at rette på små fejl.
Med tørtræning og jævnlig skydning med salonriffel, er skydetræningen vedligeholdt, og under besøg på skydebanen behøver du ikke længere bruge tid på at rode med den grundlæggende teknik, men i stedet koncentrere dig om afpudsning af de små fine detaljer, som giver de bedste skud.
Skydestillinger
Der findes et hav af skydestillinger… Efter hurtigt at have bladret seks skydetekniske bøger igennem er jeg oppe over 20 beskrevne stillinger! Og der findes naturligvis flere, mange flere. Ens skydestilling er en individuel ting, og der er næsten ligeså mange variationer, som der er riffelskytter.
I bund og grund handler det om at finde det, som fungerer bedst for dig, din anatomi og din skydning. Det skal du dog ikke finde ud af på skydebanen, men have det afklaret på forhånd. Som før nævnt er det meget lærerigt at se på andre, som skyder på skydebanen.
Naturligvis kan man lære meget ved at observere de virkelig gode skytter med få eller ingen fejl i deres skydning. Men det suverænt mest lærerige er at observere andres fejl. Bemærk hvor mange – også meget erfarne skytter – der roder rundt og har svært ved at finde hvile i en bestemt skydestilling… Det er mange… Rigtig mange.
Skyder man kun på skydebane, er det sjældent man får afprøvet, hvilken skydestilling som passer bedst til én selv. Man er ofte presset på den beskedne tid, man har til rådighed, og har en tendens til ukritisk bare at gøre, som sidemanden gør.
Igen kommer tørtræningen ind i billedet. Hjemme på stuens gulv er der rig mulighed for at finde den model, som passer dig bedst. Tag fx den liggende skydestilling. De fleste hviler deres fødder på skosnuderne, men er det nu smart? Det gør, at hælen og hele foden flagrer fra side til side og skaber uro i benene. Her kan man med fordel lægge fødderne ned på siden.
Nogle vælger at ligge med begge ben strakte, mens andre har det ene ben bøjet. Hvad angår forkroppen, hviler nogle på begge albuer, mens andre primært hviler på den ene og støtter kun med den anden. Således har bare en enkelt simpel skydestilling mange variationer, og tørtræningen hjemme på stuegulvet vil afsløre, præcis hvad der er det rigtige for dig.
Det hele tiden at vedligeholde og om muligt forbedre sin skydning er ikke bare vores pligt som jægere, men også noget, som de fleste gerne gør. Med tørtræningen hjemme har du mulighed for at forbedre dine færdigheder med en meget begrænset indsats, så hvorfor ikke gøre det? God fornøjelse!
