
Jeg kan ikke love, at Danmark bliver så dækket af sne i januar, at du får brug for denne nyhed fra Härkila til jagt her i landet. Men hvis der er bare en lille chance for, at du skal prøve kræfter med for eksempel toppfågeljakt og puddersne i skridthøjde, så kast et kritisk blik på Härkilas nye jagtsæt Winter Active. Du får et åndbart og vindtæt skalsæt i AXIS MSP snecamouflage, hvor dit personlige valg af inderlag kan afstemmes perfekt efter temperatur og mængden af bevægelse. Yderlaget er lavet i et meget strækbart og blødt stof med en vindtæt windstopper-membran i GORE-TEX Infinium. Det er svedtransporterende, meget åndbart og har netforing på indersiden for bedre luftcirkulation. Derudover får du lynlåse til ventilation under armene, når det er nødvendigt. Der er bunker af funktionelle designdetaljer som lomme til radio og GPS, manchetter til at stoppe sne, lommer til luffer og fuld justérbarhed, hvor det er nødvendigt under aktiv jagt.



