Tanken om, at nyskudt vildt ligger direkte på jorden, når det brækkes, finder jeg uhygiejnisk. Og når man som jeg har problemer med ryggen, er det samtidig et unødigt mas og gør pænt nas..
Så jeg har lavet mig en jernstang – i tre dele, der kan glide ind i hinanden. I tre dele kan stangen ligge i bilen. Når jeg anvender stangen, sætter jeg den ned i et af hullerne på min vildtkurv og strammer den op sideværts med to barduner. På toppen sætter jeg en simpel talje. Og vupti, så kan jeg hejse vildtet op. Når jeg brækker dyret, hjælper tyngdekraften, så plukset falder ned i en balje. Også indvoldene kan skaffes fornuftigt af vejen. Stangen giver god arbejdshøjde, både når vildtet brækkes, og når frakken skal af..
Med disse ord er ideen givet videre.
Søren er en af de sejeste personer man kan tænke sig. Han var passager i en helikopter der styrtede og knuste blandt andet sin ryg i ulykken, der kostede piloten livet. I første omgang var det et mirakel, at han overlevede. I anden omgang blev han dømt til et liv i smerte og kørestol. Men Søren ville det anderledes. Intensiv og skånselsløs træning bragte atter Søren på benene og tilbage til et almindeligt liv, der nu også inkluderer jagt, og nu debuterer han som skribent her i Mit Jagtblad.
Godt kæmpet, Søren – og rigtig hjertelig velkommen på disse sider.
FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER
