VED NIELS DYGAARD.
I februar i 2019 var jeg på min tredje jagtrejse til Sydafrika sammen med min kone. Vi skulle på jagt hos Omni Hunting Safaris i Eastern Cape, ca. midt mellem byerne Bethulie og Burgersdorp, hvor vi også var i 2013 og 2016. Vi fløj først til Johannesburg og derefter til Bloemfontain, hvor vi blev hentet og derfra kørte de cirka 200 kilometer, der var ud til Lodgen.
Området her er meget bjergrigt, og vi skulle derfor indstille os på at gå en del kilometer hver dag. Vi kørte fra Lodgen lige før solopgang og parkerede bilen ved foden af bjergene og begyndte at gå op ad bjerget på udkig efter en hvid springbuk.
Solen er så småt ved at stå op, og endnu en fantastisk dag kan begynde. Der bliver holdt nøje øje med omgivelserne, både af PH´en og vores skinner. Kikkerten kommer tit i brug for at se, om der er noget spændende. Efter et stykke tid spotter vi en hvid springbuk cirka 300 meter væk, hvor den sidder ved foden af bjerget. Jonie Du Randt, vores PH´er mener, at der er gode chancer, hvis vi pürscher os frem til den, da vinden er god. Skinneren og min kone bliver tilbage på bjerget, hvor de kan følge med i hele jagten på god afstand.
Vi pürscher os frem i skjul af buske og små træer. Bukken sidder stadigvæk i græsset. På en afstand af 150 meter får vi skydestokken stillet op, men så får den pludselig fornemmelsen af os, rejser sig og løber omkring 50 meter. Da det sker, forsvinder min bukkefeber, som ellers var ved at have godt tag i mig, da jeg tror, at nu er chancen for skud forpasset. Men så stopper den op, står fint med siden til, og så er der ingen betænkningstid, jeg får hurtigt hold på den i kikkerten, klemmer forsigtigt på aftrækkeren og lader skuddet gå. Til min store glæde falder en i skuddet. Sikke en lettelse! Da vi kommer nærmere, kan vi godt se, at den er en rigtig god hvid springbuk.
På vejen tilbage til Lodgen fik vi øje på en kobber springbuk, som også så fornuftig ud, den besluttede vi at kigge lidt mere efter næste dag. Nu ville vi hjem og holde siesta, da middagssolen var for barsk at være ude i.
Vi starter igen lige før solopgang. Det er igen rigtig flot vejr. Det er en af fordelene ved at være på jagt i Sydafrika i februar måned, hvor der en ganske behagelig temperatur på omkring 30 grader, og det tiltaler os meget. Og så beliggenheden af Lodgen, uden for alt, hvorfor der er meget stille. Vi kører ud til området, hvor vi så kobber springbukken dagen før. Vi begiver os igen ud i bjergene, hvor jorden er meget stenfyldt, vi skal derfor hele tiden se, hvor vi træder. Gad vide, om heldet tilsmiler os igen i dag.
På en højderyg, hvor den står og esser, får vi øje på kobber-springbukken. Den ser os ikke, og vi sniger os endnu engang afsted, i skjul af småbuske og træer og kommer ind på 150 meter. Det hele bliver gjort klar til skud, jeg skal bare skyde, når jeg er klar, siger Jonie. Jeg når ikke at tænke så meget, for den står rigtig godt med siden til, og jeg får afgivet skuddet, lige inden den skal til at springe. Pyha! Også denne gang falder den i skuddet. Så kan man igen ånde lettet op. Vi er meget spændte på at se den og kan endnu engang konstatere, at det er en rigtig god springbuk. PH´eren er rigtig stolt af, at endnu en flot buk er nedlagt.
Begge bukke tog guldmedalje til opmålingen herhjemme. På vores tur til samme sted i 2013 skød jeg en almindelig springbuk, som også tog guldmedalje. Jeg går ikke decideret efter guldmedalje bukke, men her hos Omni Hunting Safaris får man kun lov til at skyde store bukke. Næste gang har Jonie Du Randt lovet, at han nok skal finde en sort springbuk til mig, så samlingen kan blive komplet.
Har du også et trofæ, du ønsker at få opmålt?
Se tid og sted for nye trofæopmålinger på: www.trofæmåling.dk
