Jagt hos vores svenske broderfolk er en bred og folkelig aktivitet, der traditionelt har været organiseret lokalt i Viltvärdsområder og lokale jagtlag med klare afgrænsninger for, hvem der skyder hvad og hvor.
Deler man Sverige op i tre dele, kan man groft sagt sige, at der optræder flere arter, jo længere sydpå man kommer. I det nordlige Sverige jages der mest elg, bjørn, jærv, los, rype, tjur og urfugl. Der er også den meget kontroversielle kvote på ulv.
Drager man længere sydpå til Midtsverige kommer der kronvildt, råvildt, vildsvin, gæs og enkelte steder muflon til. Også her falder nogle få kontroversielle ulve for jægernes kugler.
I det sydligste Sverige minder jagten om Danmark. Fasan, hare, råvildt, kron- og dåvildt, gæs, sneppe og ænder, men samtidig er der også elg og vildsvin.
Skovens konge
Den berømte elgjagt er udbredt i næsten hele Sverige. Jo længere nordpå man kommer, jo større er dyrene og tyrenes horn. Forskellen på en stor tyr i Jämtland og en i Småland kan svinge fra små 800 kilo ned til 250 kilo.
Det svenske jægerforbund anslår, at der er op til 360.000 elge i Sverige om sommeren. Vinterbestanden er noget mindre. Ikke mindst på grund af afskydningen, der ligger på små 100.000 elge i løbet af efteråret.
Elgjagten i Sverige er meget reguleret. Naturvårdsverket tildeler de enkelte Viltvårdsområder kvoter, der er forskellige fra landsdel til landsdel. Kvoterne fastsættes årligt efter en vurdering af bestandenes tilstand og arealet i de enkelte Viltvårdsområder.
De deler derefter kvoter ud til de enkelte jagtlag, der kan dække alt fra nogle hundrede hektar til flere tusinde hektar.
Det er muligt at få tildelt elgkvote for en enkelt gård af en vis størrelse, men de fleste gårde vil kun få tildelt en kalv eller to, så næsten alle er med i et elglag (elgkonsortie).
Det gør, at det ikke er helt nemt at komme til elgjagt i Sverige, hvis man ikke har forbindelser. Jagten organiseres lokalt, og pladserne i elglaget er tildelt de enkelte lodsejere og gårde i området. Tildelingen sker efter, hvor mange hektar gården har. Det betyder, at nogle gårde kan leje pladser i elglaget ud.
Alligevel er det ikke helt nemt at komme til som dansker. De fleste ”eksterne” pladser er besat af lokale, og pladserne kan gå i arv eller cirkulere inden for en begrænset gruppe i årtier. Alene det faktum, at jagtdeltagerne nogle steder kan lægge op til 50 kilo elgkød i fryseren, tiltrækker normalt en del lokale.
Omkring 80 procent af Sveriges små 300.000 jægere deltager i elgjagten.
Har man ikke kontakter i et elglag, er de svenske skovselskaber en mulighed. En håndfuld meget store skovselskaber ejer millioner af hektar skov i Sverige, og de lejer ofte jagt ud. Prøv at google ”jakt” og SCA, SVEASKOG eller STORA ENSO.
Elgjagten i Sverige er i stor stil drivjagt med dygtige lokale hundeførere. Der må kun anvendes riffel. Projektiler, som vejer mindst 10 gram, skal have en anslagsenergi på mindst 2000 joule, og projektiler mellem 9 og 10 gram skal have en anslagsenergi på mindst 2700 joule. Det er forbudt an anvende fuldkappet ammunition på elgjagt i Sverige.
Bukke i verdensklasse
Jagt på råvildt i Sverige er ikke helt som i Danmark. Svenskerne betegner råvildt som småvildt og opfattede det i mange år som mindre fint en jagt på elg, kron- og dåvildt.
Det betød, at mange danskere kunne komme på fantastisk bukkejagt i Sydsverige til rimelige priser, men det betyder også, at svenskerne mange steder jager råvildt med hunde i hele efteråret. En jagtform, der ikke bare stresser vildtet meget, men også betyder, at bukke skydes med hagl, efter at de har smidt stængerne.
Den slags har fået mere end én dansk bukkejæger med jagt i Sverige til at bryde hulkende sammen, når det går op for ham, at naboen lige har skudt medaljebukken uden horn med en gammel haglbøsse og omtaler den som ”Nogra kilo bra kött till frysen”.
Svenskerne kommer
De seneste årtier har flere og flere svenske jægere fået øjnene op for bukkejagt, og det kan man godt forstå. Sverige leverer nogle af Europas absolut største opsatser. Skånske godser som Wittsköfle, Skabersjö og Lyngby ligger konsekvent i verdenstoppen for opmålte bukkeopsatser.
Men også andre steder i Sverige kan man være heldig at få en medaljebuk på tasken en ganske almindelig august morgen – og det er der en hel del danske jægere, der satser på. Tager man en tur op gennem Skåne den 15. august – dagen før bukkejagten – vrimler det med danske firehjulstrækkere fyldte med spændte jægere. Mange med en mangeårig tradition for bukkejagt på lige netop den gård i Sverige de holder af.
Den svenske bukkejagt begynder den 16. august. Der er gode muligheder for at leje jagt i premiereugen i det sydlige Sverige.
Kontroversielle grise
Vildsvinene er elskede og hadede i Sverige. Bestanden er vokset kraftigt de seneste årtier. For 20 år siden blev der fældet små 5.000 vildsvin i Sverige. I 2019 var antallet over 100.000. Samtidig har vildsvinene bredt sig fra Skåne og Halland op gennem Småland og langt op i Midtsverige. Vildsvinesøerne vejer normalt mere end 100 kilo, men galtene kan nå en vægt på op mod 200 kilo. Her modtages de med begrænset jubel fra de lokale landmænd, der ofte har en del ”vall” – græsmarker, der høstes til ensilagebolde et par gange om året. Når vildsvinene roder jorden op efter regnorme, insekter og andre godbidder, får landmændene jord i det høstede græs. Det forgifter køerne. Andre grupper i Sverige opfatter vildsvinene som halvfarlige og alt for tæt på mennesker. Til gengæld har de svenske jægere modtaget vildsvinene med begejstring. På kort tid er vildsvinejagt blevet en populær jagtform i Sverige. De to primære jagtformer, når det gælder vildsvin, er ”åteljagt” – vågejagt ved foderpladser samt drivjagter.
I Sverige er det, med enkelte begrænsninger, tilladt at anlægge foderpladser for vildsvin. Foderpladserne består af et foderanlæg, ofte med en timet spreder, en lampe og en ”skjutkoja” – et lille, lukket skjul for jægeren. Grisenes lugtesans er fremragende, og sidder jægeren i det fri, tæt på foderet, er der en god mulighed for at vildsvinene får fært og smutter. Flokken er normalt meget forsigtig, når den nærmer sig foderpladsen, men forbavsende uopmærksomhed, når den først roder rundt på pladsen. Det er tilladt i Sverige at bruge lys under vildsvinejagt.
Skyd hele året
Vildsvinenes hurtige spredning og tvivlsomme rygte betyder, at der er meget rummelige jagtider på dem i Sverige. Den generelle jagttid på vildsvin er 16. april til 15. februar året efter. Årsunge må dog skydes hele året. Til gengæld må søer med kuld slet ikke skydes. Tager man soen væk, skaber grislingerne kaos bagefter. Svenskerne ser meget alvorligt på jægere, der skyder en so.
Drivjagter på vildsvin er blevet mere almindeligt i Sverige. Ofte indgår grisene i efterårets drivjagter på då-, rå- og kronvildt, men nogle steder organiserer jagtlagene rene drivjagter på vildsvin. Vil man opleve det, er det som så ofte lettest at være medlem af et lokalt jagtlag.
Som dansker skal man huske, at vildvinene skal testes for Tikriner, hvis man er heldig og får nedlagt et dyr. Det sker ved at skære rygtappen eller et stykke kød fra kæben ud og sende det til et laboratorium. Der findes lette pakker, man køber, med pose, adresse, porto og det hele i. En uge efter kommer svaret med SMS.
Sydsvenske fugle
De sydsvenske landskaber minder meget om Sjælland. Traditionel fasanjagt på større gårde er muligt, og området byder på gode muligheder for andejagt.
Mest markant er måske gåsejagterne. Bestanden af grågæs er vokset eksplosivt de seneste år, og tusindvis af gæs kommer forbi eller opholder sig mere eller mindre permanent på de store skånske marker.
Det er muligt at leje gåsejagt på de større gårde til rimelige priser. Jagten sker for det meste morgen og aften, hvor gæssene trækker. Hvis det er muligt, ligger de i søer om natten for så at trække ud og fouragere først på morgenen. Om aftenen går turen den anden vej.
Gæssene er meget overvågne og går på vingerne ved det mindste syn af jægere. Derfor foregår jagten mest med lokkere og skjulte jægere. Skytterne venter i særlige gåseposer, under tæpper eller i skjul på, at gæssene trækker ind over lokkerne. Gæssene er meget skudstærke og skal tæt på for, at man kan være sikker på at få dem ned. Patronerne er størrelse 2-4. En god apportør gør det muligt ikke at forstyrre roen, mens gæssene trækker.
Al jagt i Sverige kræver svensk jaktkort (jagttegn) også for hundeførere. Det kan hentes på Naturvårdsverkets hjemmeside, hvor man kan oprette sig selv og indløse jagttegn hvert år.
Jagtvåben og hunde skal meldes på Tullverkets hjemmeside. Både ved indrejse og udrejse. Begge kræver et EU-våben- eller hundepas.
Jagt i Sverige i tal
Jægere: Små 300.000.
Primært vildt: elg, vildsvin, råvildt. Fuglejagten er markant mindre end i Danmark.
Jagttider
Elg: I nord 1. september – 31. januar – I syd 8. oktober – 31. januar
Kronvildt: 16. august – 31. januar. For ungdyr lidt udvidede jagttider. Kvoter gælder.
Dåvildt: 1. september – 30. september pürsch på hjort, 1. oktober – 28. februar alle dyr.
Råbuk: hornbærende dyr fra 1. maj – 15 juni i hele Sverige og 16. august – 30. september- 31. januar, råer og lam 1. september – 31. januar.
Vildsvin: 1. april – 31. januar Årsunge kan jages hele året, førende so er fredet.
Ænder: Der er differentieret jagttid på svømme- og dykænder. Jagtbare dykænder må jages til og med 31. januar
Gæs: Der er differentieret jagttid på jagtbare gåseurter. De fleste steder er gåsejagten fra 11. august – 31. januar, men i Gränsälvsområdet er jagttiden på grågæs og Canadagæs 20. august – 31. januar.
FOTO: THOMAS JERICHOW OG STEEN ANDERSEN SAMT ROBERT NYHOLM, MAGNUS BINNERSTAM OG J KLINGEBIEL /SHUTTERSTOCK.
