TEKST OG FOTO: CLAUS WEST.
Jeg var så heldig at få muligheden for at tage i skydebiograf med det helt rigtige udstyr. Nemlig en riffel lagt i et GRS skæfte og med en drivjagtkikkert på ryggen. Mere optimalt kan det ikke blive til sådan en aften.
Efter at skæftet er justeret ind til mig, får jeg hurtigt følelsen af, ”at det er det helt rigtige setup”, og det skal også vise sig at holde stik.
Den ene store kornhjort, keiler eller ræv ruller rundt/forbi på lærredet, og i takt med at skydningen bliver bedre, sættes sværhedsgraden trinvist op. Riflen ligger perfekt, hver gang jeg smider den til rette i skulderen, og denne følelse kan jeg bedst ligestille med få trimmet og tunet bilen for derefter blive sluppet løs på en lukket racerbane. ”Whats not to like”, og følelsen af at stå med det rigtige udstyr til den rigtige situation skal opleves og kan kun vanskeligt beskrives – men jeg skal gøre forsøget:


Gentagelsens kunst
Riffelskydning er som sådan ikke særlig svært, man skal bare gøre det samme hver gang, OG det er så her, det bliver svært. Du skal have ens øjenafstand til kikkerten, ens højde på din kind mod kolben, så du kigger lige gennem kikkerten, ens aftræk og så videre.
Det er faktisk rigtig svært.
Da skæfter som regel er standardiserede, vil din kropsholdning altid blive en smule anspændt, og derved får du en unaturlig skydestilling, og derfor er det svært lave et rigtig præcist skud, specielt på et længere hold. Et GRS skæfte hjælper dig til at få en naturlig og neutral skydestilling, og dermed sikrer du dig i sidste ende at få et mere præcist skud.
Hvordan kan et stykke træ gøre det nemmere?
Det er meget simpelt med alle de indstillingsmuligheder et GRS skæftet har, for eksempel højden på kindpuden, længden af skæftet, korrekt ergonomisk udformet skæfte samt greb og justering af bagkappen, (på nogle modeller) tilsikres det, at skæftet falder helt naturligt, og derved får du en neutral og mere afslappet holdning, og du får en mere ensrettet skydestilling, og i sidste ende, et langt mere præcist skud.
Her kommer et par test, du kan lave for at se, om din riffel er trimmet til dig
1. Er højden på kindpuden korrekt: Du lukker øjnene og holder dem lukket, lægger riflen an til skud, og mens du har lukket øjnene, får du en til at lyse med en lommelygte ind igennem kikkerten (ude fra og ind mod dig). Her vil lysprikken højst sandsynligt rammer dig i øjenbrynet eller oppe i panden. Hvis lysprikken rammer dig på pupillen, har kindpuden den rigtige højde. Hvis lysprikken rammer dig i øjenbrynet eller i panden, bør du få hævet kindpuden for at få en afslappet holdning og derved afgive et mere præcist skud. På et GRS skæfte har du hældejusterbar kindpude!
2. En anden lille øvelse er at kontrollere, om du har den korrekte øjenafstand til din kikkert. Skru op på fuld forstørrelse på din kikkert. Luk igen øjnene og læg riflen an, åbn dine øjne, og hvis du ikke har et helt klart synsfelt, uden skygger og så videre, og skal du flytte dit hoved enten frem eller tilbage for at få et fuldt billede i din kikkert, sidder din kikkert ikke korrekt og skal flyttes frem eller tilbage. Et GRS skæfte har justerbar skæftelængde, og uanset skydestilling får du altid den optimale øjenafstand, uanset om du ligger ned, sidder i tårn eller er frit stående på eksempelvis en drivjagt.

Fun Facts om GRS
Firmaet blev grundlagt i 1983 og startede egentlig med at lave designermøbler. Men så kom finanskrisen, og de var nødsaget til at ændre strategi.
De to brødre bag virksomheden havde vidt forskellige baggrunde: Oscar var passioneret jæger, skytte og fisker og havde arbejdet i familievirksomheden i flere år. Håward havde arbejde i militæret, blandt andet som finskytte og instruktør i 10 år, så hvad var mere nærliggende end at slå det bedste sammen fra to verdener og ændre produktionen fra designermøbler til GRS skæfter.
I dag har de 22 ansat, er repræsenteret i 45 lande og laver specialskæfter til næsten alle riffelmodeller.
Se, hvordan Claus tester, om skæftet passer


