TEKST: PER KAUFFMANN.
FOTO: STEEN ANDERSEN SAMT KASPARS GRINVALDS, RIONEGRO OG SORU EPOTOK, WILDMEDIA/SHUTTERSTOCK.
Den uerfarne karakteriseres ved ikke at have gjort fejltagelser nok endnu – og være bevidst om det. Den mest almindelige konsekvens af uerfarenhed er, at man ikke ser ret mange dyr, endsige bukke, på selv relativt gode terræner. Der er dyr i området, men på grund af ens egen adfærd bliver man selv set eller konstateret, før man når at se bukken. Altså har man ikke de nødvendige evner til at færdes ”usynligt” endnu.
Man kan ikke forvente, at en tom sæk står oprejst, så derfor skal der fyldes på: Viden om råvildtets levevis, deres foretrukne biotoper, hvordan man bliver bedre til at læse terrænet og så videre. Udover, naturligvis, at erkende, at man kan blive bedre.
I denne artikel er der derfor råd til de mindre erfarne med det mål at gøre dem til bedre bukkejægere. Og hvis du følger rådene, kommer du til at skyde flere bukke.
Bukken har de fleste fordele
Som udgangspunkt har du langt dårligere kort på hånden end bukken. Når du træder ud i naturen, er du på udebane, for uanset hvor meget tid du tilbringer derude, er det stadig bukken, der har hjemmebanefordel. Det er hans terræn, her er han konge. Derudover skal du huske på, at du er større end ham, rager mere end dobbelt så højt op i terrænet, er mindre adræt, mere klodset i dine bevægelser, har enorme fødder i forhold til ham, har langt dårligere hørelse, ingen lugtesans og slet ikke den samme evne som bukken til at fornemme.
Med så gode kort på hånden er det ikke så mærkeligt, at bukken ofte trækker det længste strå. På den anden side har du nogle vigtige fordele på din side, som udnyttet rigtigt kan give dig et fortrin. Du har et bedre syn og kan forbedre det endnu mere med en velfungerende kikkert. Og den helt afgørende fordel er, at du ikke nødvendigvis SKAL bevæge dig rundt i terrænet efter føde. Endelig må vi også antage, at du har en bedre hjerne og hermed evnen til at observere, analysere og lægge planer.
SYNET, TÅLMODIGHEDEN og INTELLIGENSEN er derfor de tre nøgleord til flere bukke.
Kom ud tidligt på sæsonen
Op mod 75 % af sommerbukkene nedlægges i maj måned, heraf størstedelen i den første uge. Det er der naturligvis flere grunde til. Der er flest jægere ude i begyndelsen af sæsonen, og den forøgede aktivitet får en del dyr til at bevæge sig mere rundt. Herudover er vegetationen sparsom, det er nemmere at få øje på vildtet, og dyrene er ikke så årvågne som senere på sæsonen. Dyrene er allermest sultne i foråret, hvorfor de bevæger sig meget og indtager føde både om dagen og natten. Udover at have travlt med at æde har bukkene også travlt med at diskutere territoriegrænser og feje opsatsen. Senere på sæsonen falder der mere ro over det hele, og erfarne bukkejægere kan bevidne, at der i flere uger ad gangen ikke synes at være meget råvildt og slet ingen bukke.
Juni og begyndelsen af juli er således ofte kaldt ”stilhed før storm”, idet bukkene lader op til den kommende brunstperiode, og nogle bliver ret inaktive. De finder sig en lille plet, hvor de kan leve uforstyrret, løber en tur en gang imellem for at markere deres territorium, men bliver ellers, hvor de er.
2. Bliv, hvor du er ”Tag en pause – ellers kan intet af værdi indhente dig”
TÅLMODIGHED betyder, at man er i stand til at undlade at handle eller undlade at handle for tidligt. Oversat til bukkejægersprog betyder det, at du skal blive, hvor du er i langt højere grad, end du plejer. Som tyskerne siger: ”Pürschen gehen, ist Pürschen stehen”. Hermed mener jeg ikke, at du aldrig må bevæge dig mere. Blot at du skal overveje at sidde mere, oftere og længere tid ad gangen og altid kun bevæge dig, når forholdene er optimale med hensyn til underlag, vind og så videre.
Det kan godt være, at det er kedeligt at sidde på et dige, i en jagtstol eller en hochsitz i længere tid ad gangen. Det kan godt være, at det er fristende at bevæge sig rundt i terrænet for selv at finde bukken, men ofte er det ineffektivt og kræver derudover stor erfaring. Husk på, at der er lige så stor chance for at få et dyr at se, hvor du nu, som hvor du er på vej hen.
På et større gods på Midtsjælland, hvor jeg var konsort i en årrække, var det slående, at de tre mindst mobile i selskabet altid skød en stor buk en af de første dage. Ikke hvert år, men hvert eneste år. De kom til premieren, spurgte om vej til en passende skydestige i det område, de fik tildelt, tøffede af sted, når det blev lyst, satte sig op i hochsitzen og halvsov. Senere ringede de så for at bede en af os andre om at komme og hente en pæn seksender, de havde skudt. Vi andre (lidt mere ivrige), pürschede rundt tidligt og silde og så ofte ingen bukke.
I hvor høj grad det er rigtigt at blive siddende på anstand i forhold til at pürsche, afhænger især af underlaget. Bliv derfor siddende, hvis underlaget er tørt og knaser som cornflakes. Et fugtigt underlag gør det nemmere at snige sig lydløst frem. Ofte kan det være nemt at pürsche om morgenen med hjælp fra duggen, men umuligt om aftenen, når bladene er tørre. Som hovedregel er det bedst at bruge den første time eller halvanden om morgenen på at sidde stille. Når man så ikke kan holde det ud længere, kan man liste sig en tur. Det modsatte om aftenen. Sørg derfor for at være fremme ved et godt sted at sidde, når der er mindst en time, til jagten slutter.
3. Bevæg dig langsomt
Har du besluttet dig for at pürsche, skal du frem for alt bevæge dig langsomt. Jo hurtigere du rykker frem, jo mere støj laver du. Det er en naturlov. Det er derfor en af mange begrundelser for at sænke tempoet, når du pürscher dig frem. Uanset hvor langsomt du synes, at du bevæge dig, er der stor chance for, at det er for hurtigt. Gå nogle få meter, stå stille nogle minutter, brug kikkerten konstant og tag så et par meter mere.
Fodtøjet er afgørende, og her er jagtstøvler ikke sagen. Det bedste fodtøj er sko med tynde såler, gerne tennissko eller sutsko. På den måde har du langt bedre føling med underlaget og kan undgå at træde på grene og kviste. Hvis underlaget tillader det, er det allerbedst at pürsche i strømpesokker. Det går nok ikke i moseområder, men især om aftenen er der mulighed for at gå på listefødder. Tag flere par med i tasken, så du kan skifte regelmæssigt.
Meget langsomt
Ikke bare når du pürcher, er langsomme bevægelser guld. Det samme gælder, når du tager kikkerten op for øjnene eller ned igen, når du sætter dig, rejser dig, drejer hovedet eller tager kaffekanden frem af tasken. Alt må foregå med langsomme og vejovervejede bevægelser. Hvor ofte har jeg ikke stået på et skovspor og iagttaget nabopostens bevægelser, sigteøvelser, små skift i placeringen og så videre. Og aldrig forstår han, hvorfor ræven eller rådyret ikke kommer til ham. Hvorfor er det, at han tror, at jeg er mere heldig end han? Det samme princip gælder om foråret under bukkejagten. Ingen hurtige bevægelser. Råvildtets syn er ikke særlig godt, men på en afstand op til hundrede meter har de dog ikke nogen problemer med at få øje på en bevægelse. Ofte har de stået i skyggerne og set på dig, undret sig over, at din kikkert farer op og ned, set glimtet af termokanden blive flået ud af tasken. Og erkendt, at her sidder der en uerfaren jæger, der tror sig usynlig og ikke kan forstå, at han ikke ser noget. Står eller sidder du stille og bevæger dig mindst muligt og kun med langsomme bevægelser, er det straks vanskeligere for dem at få øje på dig.
Uanset hvor langsomt du bevæger dig frem, og uanset hvor dygtig du er, kommer du til at støde et dyr, en fasan, en due eller noget andet, der skaber en pludselig lyd. Det kan også være, at du kommer til at træde på en gren, der brækker med en høj lyd. Det kan naturligvis ikke undgås, men konsekvenserne kan begrænses. Når det sker, så bliv stående et stykke tid. Naturligt nok vil andre dyr i nærheden være vagtsomme hen mod stedet i de næste minutter, hvorfor det er dårlig taktik at gå videre. Stop op og lad situationen falde til ro, inden du fortsætter. Det er trods alt lyde, der er naturlige for bukken, og snart vil han gå videre med det, han var i gang med. Værre er det med ukendte lyde, metal mod metal for eksempel, og den slags lyde må ikke forekomme.
Skulle det ske, at du støder en buk, er det ikke altid en katastrofe. Heller ikke selv om han smæler og skælder dig ud. Hvis han ikke har fået direkte vind af dig, vil han ofte bare fortrække et kort stykke og fra et tæt skjul afvente, hvad der sker. Det betyder naturligvis, at du må blive, hvor du er i et godt stykke tid, inden du sniger dig videre. Eller indstille dig på at vente, til han kommer frem igen. Bukken må have tid til at overbevise sig selv om, at det var falsk alarm.
Pürscher du i et overskueligt terræn, for eksempel langs en græsmark, kan området se ud til at være tomt for dyr, og den mindre erfarne jæger kan forledes til at tro, at der umuligt kan gemme sig et dyr her. Men selv i den laveste vegetation kan der sagtens ligge adskillige dyr, som du blot ikke kan se.
Hav altid en skydestok med dig, når du bevæger dig rundt. En handy stok kan være forskellen mellem at få et godt skud eller spilde en god mulighed. Især hvis du har tendens til at få bukkefeber, er det helt afgørende at have en skydestok ved din side til enhver tid.
4. Brug kikkerten flittigt
Anvend kikkerten konstant, især inden du træder ud af en skov, en skygge eller anden dækning og ud i et område, du kan overskue. Kig IKKE efter et rådyr eller en buk, kig efter EN DEL af et dyr. Kun sjældent vil dyret eksponere sig fuldt, hvorfor du skal lede efter en plet med en farve, der afviger fra det omgivende terræn. Det kan være dyrets pels, der anes i en åbning i vegetationen, det kan være den hvide rumpe, der langsomt bevæger sig væk eller skifter position, det kan være en del af en ryglinje, det kan være det karakteristiske V, der afslører hovedet af et dyr, der kigger i din retning, det kan være et øre, der bevæger sig. 99 ud af 100 gange er det i princippet spildt arbejde, men så lige pludselig er det, hvad du leder efter. Så led efter fragmenter af et dyr
Kantzoner er altid et godt sted at lede efter råvildt. Hvor skov og mark mødes, hvor mosen begynder, hvor forskellige typer plantninger mødes (eksempelvis bøg/gran). Tro på det og tab ikke modet, hvis du ikke ser dyr lige med det samme. De skal nok være der, og når du får reduceret det antal fejl, du begår, skal de nok vise sig.
5. Brug ørerne – og det imellem dem
Ofte får du et varsel om, at noget er på vej, eller at noget bevæger sig i nærheden. Fuglene hjælper dig, men naturligvis kun, hvis du hører efter. Når du hører dem advare hinanden, er det enten, fordi de har fået øje på dig, eller fordi et dyr bevæger sig i tykningen. Du skal registrere de lyde og ikke blive for ivrig, blot forholde dig fuldstændig roligt. Nogle gange går der 10 minutter, inden dyret viser sig. Det er nemlig også opmærksomt på fuglene og vil naturligvis også være i tvivl om, hvorvidt advarslerne er møntet på den eller på noget andet. Jeg skød en gang en buk med hjælp fra en solsort. Jeg havde set dyret på lang afstand, lige som det forlod en mark i skumringen. Da jeg kom derned, var det gået ind i en relativ høj og meget tæt bevoksning, og jeg var meget forsigtig, da jeg bevægede mig derind. Intet kunne jeg se. Så hørte jeg den solsort 50 meter længere fremme og tog chancen for, at det var bukken, der allerede var nået så langt. Jeg satsede, satte farten op og larmede et godt stykke frem mod lyden af solsorten. Og der fik jeg så øje på ham i de tætte ris. Havde den solsort ikke angivet ham, havde jeg aldrig set ham igen. Man kan nemlig ikke skyde et dyr, som man ikke kan se.
6. Øv dig
Hvis du ikke lærer af dine fejltagelser, er der ingen grund til at lave dem. Brug derfor enhver lejlighed til at øve dig i at pürsche tæt ind på alt muligt. Du kan øve dig på råerne, de små knopbukke, harerne og ikke mindst fasanerne. Når du kan komme på tæt hold af en fasan, er du ved at være erfaren – for det kræver sin mand. Øv dig også i at pürsche væk fra et dyr. Det kan være særdeles vanskeligt, men en fornøjelse hver gang det lykkes.
Træn også med din riffel. Ikke bare på skydebanen, men også tørtræning på græsplænen eller i stuen. Med de mange genudsendelser på TV er der rig lejlighed til at arbejde med riflen i stedet. Det er også vigtigt, at du træner med skydestokken, så du er helt skarp på, hvordan du nemmest og mest lydløst får riflen på plads
7. Hold øje med vinden
Menneskets lugtesans er voldsomt underudviklet, hvilket betyder, at vi ikke helt kan begribe, hvor afgørende den er for dyr i naturen. På den anden side ved vi godt, at det er den allervigtigste faktor at være opmærksom på. Hold derfor altid godt øje med vinden, især hvis den ikke er særlig stærk. Jo mindre vind der er, jo oftere skal du kontrollere den, for svag vind er ofte ukonstant og kan skifte retning uden varsel. Blot nogle få sekunders bagvind er nok til at ødelægge jagten.
Der er flere forskellige simple hjælpemidler til at holde styr på vinden. Mange bruger deres lighter, hvilket er særdeles nemt og effektivt. Andre har en lille smule toiletpapir i lommen, river et hjørne af en gang imellem og lader det vise vindretningen. Mange bruger at bøje sig ned og tage en lille smule tørt græs i hånden, slippe det og derved få en indikation. I jagtbutikkerne kan du købe en lille flaske med kalkpulver. Et let tryk sender en sky af små partikler ud og afslører selv den svageste vind. Men alle disse metoder og værktøjer kræver, at man gør noget aktivt, hvilket man har tendens til at undlade. Det betyder, at man ikke får kontrolleret vinden ofte nok. Derfor anbefaler jeg at binde et lille stykke tyndt silkebånd øverst på skydestokken. Det har den fordel at man – helt automatisk – holder øje med vindretningen og derved hele tiden har styr på, om det går godt eller mindre godt.
Lær at kende de steder i skoven, hvor vinden tit svøber og undgå dem. Vinden er nemlig ofte anderledes ved skovkanter, langs læhegn, langs skovspor, hulninger i terrænet og så videre. En konstant vind er en fordel, når man pürscher, men bliver den for stærk, reducerer dyrene deres aktivitet. Stærk vind er således kun sjældent godt for bukkejagten. Dyrene bliver mere årvågne, fordi de ikke helt kan stole på deres hørelse med alle de lyde rundt om sig. Man må derfor regne med, at der vil være mindre aktivitet i stærk blæst, især i det åbne terræn.
8. Tænk over vejret
Regn giver mulighed for at bevæge sig lydløst i skoven. Det er ganske smart, for det er normalt der, man skal finde dyrene, når det regner. Til gengæld viser erfaringerne også, at lige efter en byge bliver råvildtet meget aktivt. Der vil også være en tendens til, at de kommer ud af skoven, på markerne eller i lysninger for at slippe for de dryppende træer.
Stærk varme vil normalt holde dyrene i skyggen og betyde, at de er mindre aktive hen over dagen. Der findes dog også undtagelser fra den regel. Min buk nummer 13 skød jeg i begyndelsen af juli på årets varmeste dag. Klokken et om eftermiddagen gik han og hyggede sig i den bagende sol. Så man skal aldrig sige aldrig.
9. Forbered dig
Ganske vist kan selv den grundigste forberedelse ikke erstatte det rene svineheld. Men alligevel er der god grund til at forberede sig, inden jagten går ind. Det betyder en del arbejde, men lønner sig ofte. Lav for eksempel nogle pürschstier gennem de områder, hvor der ligger blade, kviste og grene. Det kan tage sin tid, men de holder normalt hele sæsonen igennem og gør det langt nemmere at bevæge sig – selv i tørt vejr. Det gælder også den sti, du bruger for at komme frem til en hochsitz.
Hav gerne mindst to ruter frem til et skydetårn eller gennem et terræn, så du kan jage uanset, hvordan vinden vender. Mennesker lægger ikke planer for at fejle, de fejler blot med hensyn til at lægge planer.
Rekognoscér i god tid, inden sæsonen starter. Mange får det først gjort i dagene op til premieren, og det er en rigtig dårlig ide. Få det på plads mindst en uge, inden jagten begynder, så bukken kan nå at finde tilbage til sine vaner og i øvrigt være mindre årvågen den 16. maj.
”Øvelse gør mester” siger man, og det gælder i høj grad også bukkejagt. Med de råd, du har fået her, skulle der være bedre chancer for, at du får din buk, når jagten går ind den 16. maj.
Se også disse artikler
Per Kauffmann har set på muligheder for Bukkejagt året rundt
Slagter Ole Vestergård giver tips til hvordan du forlægger råvildt
Kim Lindgren gør sig en række tanker under bukkejagten
