TEKST OG FOTO: CLAUS ”CLAUDE” SLOTH ANDERSEN & PIXABAY.COM
Du er strandet. Efterladt. Alene. Og nu skal du hjem. Her er principper og praksis.
Du har overlevet den kolde nat, og nu skal du finde din bil eller hytten hvor du startede. Du har måske en ide om, i hvilken retning du skal bevæge dig, men for at undgå at bevæge dig længere og længere væk, er der nogle få forhold du skal tage med i dine overvejelser.
Bliv på stedet
Normalt tilrådes det ikke at du bevæger sig væk fra det område du er strandet i. Det kan nemlig vanskeliggøre eftersøgningen fra et redningshold. Hvis redningsholdet kun har en omtrentlig placering af hvor du måske befinder dig, så vil selv få kilometers bevægelse betyde at området de skal afsøge, bliver mange gange større.
Hvis du bevæger dig 2 km. væk vil deres søgeområde være på ca. 12 km2, men hvis du bevæger dig 5 km væk vil det blive udvidet til næsten 80 km2. Du skal derfor kun bevæge dig væk fra stedet hvis du er overbevist om at der ikke kommer et redningshold, eller at du er sikker på at du kan finde tilbage til stedet, hvis du ikke kan lokalisere din hytte, bil eller få kontakt med andre mennesker.


Hvis du flytter dig

Navigation med GPS
Hvis du har en GPS, så har du forhåbentligt markeret din startposition hvor du har parkeret din bil, eller hvor din hytte er. Det er én af de ting jeg altid gør, når jeg er på jagt eller bare ude i naturen i ukendt terræn.
Typisk vil du kunne vælge at du skal navigere til det sidst gemte punkt, og så er det bare om at følge din GPS. Det kræver selvfølgelig at du ved hvordan den fungerer og hvordan du betjener den korrekt.
Du skal også være sikker på at der er batteri nok, så den ikke pludselig stopper med at fungere, når du er halvvejs.
Navigation om natten
Medmindre du er i ørkenen og det er køligere at bevæge dig i mørket, så skal du undgå at flytte dig om natten på grund af de mulige rovdyr der kan være i området, og fordi navigation er meget vanskeligere i mørke.
Hvis der ikke er noget alternativ, så kan du prøve følgende:
Brug din lommelygte eller improviserer en fakkel ved at sætte ild til noget birkebark eller lignende, så du har mulighed for at orientere dig, og undgå at falde i huller eller klippesprækker.
Hvis dette ikke er muligt, så vent indtil dine øjne har vænnet sig til mørket, og du hermed får et godt nattesyn. Du skal forvente at der går op til 30 minutter før du har ordentligt nattesyn. Hver gang du tænder lys, skal du igen vente til dit nattesyn er tilbage.
Brug en pind eller stok til at føle dig for, så du undgår forhindringer eller klipperevner og andet, hvor du kan komme til skade.
Bevæg dig langsomt og kontrollér din retning og kompas regelmæssigt. Du skal undgå at bevæge dig hvis der er dårligt og usigtbart vejr, da du risikerer at bevæge dig i en forkert retning uden af kunne finde tilbage igen.

Sådan finder du nord
Hvis du har medbragt et kort, så kan tingene blive meget nemmere, hvis du kan finde din egen position. Det første du skal gøre, er at orientere kortet i forhold til terrænet, så du nemmere kan finde din egen position.
Normalt er nord altid opad på et kort, så du skal have fundet nord. Det kan gøres på flere forskellige måder, både om dagen og om natten.
Hvis du har et kompas eller en GPS, og kan finde ud af at anvende den, så er det meget nemt. På kompasset vil den røde pil pege mod nord, og på din GPS vil det være et af vinduerne på skærmen der viser kompasset. Afhængigt af hvilken GPS du har, kan det være du skal ind og trykke lidt på knapperne før den dukker op. Mange nye smartwatches og telefoner har også indbygget GPS og/eller kompas.

Primitive måder at finde nord
Hvis du ikke har noget kompas, GPS eller andet der kan hjælpe dig, så er der flere måder, hvorpå du kan finde nord.
Hvis du har et analogt ur, og du kan se solen, så kan du finde nord ved at pege timeviseren mod solen, og så halvere mellemrummet mellem timeviseren og kl. 12 på uret. Punktet mellem 12 og timeviseren har retning mod syd, og så skal du bare vende dig om i modsatte retning for at kigge mod nord. Er du på den sydlige halvkugle, så peger punktet mod nord.
Du skal være opmærksom på at denne metode ikke er helt nøjagtig, og at du skal tage højde for sommertid.
Hvis du ikke har et analogt ur, men et digitalur, så kan du tegne et ur på et stykke papir og bruge samme fremgangsmåde.

Find nord med skyggen fra en pind
Metoden med at finde nord ved hjælp af en pind er én af de nemmeste metoder, men den tager lidt tid. Den er til gengæld nøjagtig.
Placér en pind eller en gren i jorden, helst på et plant stykke jord, hvor du kan se skyggen. Marker skyggen med en sten eller andet. Den første sten vil altid markere vest. Herefter venter du 15-20 minutter og placerer så endnu en sten, på det sted skyggen har flyttet sig til, og sådan fortsætter du en times tid.
Du vil nu have en række sten, og hvis du trækker en linje mellem dem, så har du en retning der går fra vest mod øst, og du kan nu ud fra den linje se hvor nord er. Du vil være i stand til at gøre dette hele dagen, så længe der er mindst én time til solnedgang. Effekten er dog bedst fra to timer efter solopgang til to timer før solnedgang, da solen har en relativt større bevægelse hen over himlen i den periode.
Er du på den sydlige halvkugle, så gælder samme regel som med uret. Stenene vil blive lagt i en vest-øst retning.

Nordstjernen
Hvis der er stjerneklart, kan du også finde nord ved hjælp af Nordstjernen eller Polaris, som den også kaldes. Om natten kan du lokalisere nord ved at finde North Star, Polaris (Figur 19).
Du skal først finde Karlsvognen, og så måle afstanden mellem de to stjerner er udgør ”vognens” bagsmæk. Den afstand skal du gange med fem, og så følge retningen mod Polaris. Når du kigger direkte mod Polaris, så ser du mod nord.
Der findes flere primitive måder at finde nord på, men de er alle meget usikre. Du kan blandt andet kigge på sten og træer for at se hvilken side der gror mest mos på. Da mos typisk kan lide skygge, så vil der i teorien, være mere mos mod nord end mod syd.
Du kan også kigge på hvilken vej træerne hælder. Hvis vinden for det meste blæser fra én retning, så vil træerne ofte læne mod den modsatte retning. Det vil du kunne observere ved vesterhavskysten, hvor de fleste træer og buske læner sig mod øst. Det er dog stadig en meget usikker måde at begynde at navigere efter, og det er ikke én jeg kan anbefale.

Brug dit kort
Hvis du har medbragt et kort, så har du allerede en kæmpe fordel. Du behøver nødvendigvis ikke at skulle bevæge dig tilbage til din hytte eller bil, men mod den nærmeste bebyggelse hvis det er tætter på din position.
Efter at du har fundet nord, skal du orientere dit kort så det vender med toppen mod nord. Hvis du ikke umiddelbart kan finde det sted du befinder dig på kortet, så skal du kigge efter flere enkeltstående genstande i terrænet. Det kan være en sø, et bjerg, en mast, skovveje eller andet der er nemt at identificere. Jo flere genstande du kan finde, jo bedre.
Når du har fundet dem, så skal du også til at finde dem på kortet. Det kræver selvfølgelig at du ved hvordan du læser et kort og forstår betydningen af symbolerne. De vil typisk være beskrevet i den ene side eller i bunden af kortet.
Hvis du kan finde tre eller flere genstande i terrænet og på kortet, så burde du også kunne lave en triangulering. Når du kigger ud i terrænet, og på kortet, kan du sammenligne retningerne, og hermed finde din egen estimerede position.
Når du har fundet den, kan du verificere den ved at kigge på kortet efter andre genstande der er markeret på kortet og så se, om de er i samme retning i terrænet.
Hvis du er sikker på din position, så kan du også se hvor nærmeste vej, landsby eller anden beboelse er, og så bevæge dig i den retning. Du skal dog altid huske at kontrollere at kort og terræn stemmer overens. Det vil altid være terrænet der bestemmer over kortet. Så hvis tingene ikke stemmer overnes, så har du sandsynligvis ikke fundet din korrekte position, hvis kortet er opdateret indenfor de seneste år.
Bevægelse i terrænet
Når du skal til at bevæge dig i terrænet, skal du altid sørge for at kunne finde tilbage til din sidst kendte position. Du kan gøre det meget nemmere for dig selv, hvis du med jævne mellemrum kigger dig tilbage for at se hvordan det vil se ud hvis du bevæger dig den modsatte vej.
Hvis du skal bevæge dig i samme retning over større afstande, så kan du med fordel finde en genstand i det fjerne, du kan bevæge dig hen imod. Jo længere væk jo bedre. Så undgår du at skulle tage nye retninger hver gang du har bevæget dig lidt ud af kurs på grund af du skulle forbi en sø eller andet ufremkommeligt terræn.
Hvis du bevæger dig i bakket eller bjergrigt terræn, skal du prøve at undgå at skulle bevæge dig op og ned ad bakkerne, da det tager utrolig meget energi. Så hellere brug noget mere tid til at planlægge din rute på kortet, eller se på terrænet hvordan det former sig i den retning du skal bevæge dig.
Er du så heldig at der er et vandløb i nærheden, så kan du også typisk følge det nedstrøms. Ofte vil det lede dig til en vej eller endnu bedre, til noget beboelse, da mennesket typisk bor tæt på vand, i øde områder.
Hvis du ikke flytter dig

Signalerings
Hvis du beslutter dig for at blive på stedet for at afvente et redningshold, det kan være fordi du er skadet eller andet, så er der en del du kan gøre for at øge dine chancer for at blive opdaget hurtigt.
Signalering tjener to hovedformål. At signalere at du har brug for hjælp, og at lede redningsholdet til din position. Du kan anvende mange forskellige ting til at signalere med, som for eksempel: lommelygte, fløjte, tøj, reflekser, spejl, ild,signalfarvet tøj nødblus, lokkekald og meget andet. Jo flere passive midler du kan anvende, jo bedre. For eksempel kan du have placeret reflekser og signalfarvet tøj på nogle grene, der hvor du har lavet dit shelter. På den måde kan du signalere dag og nat uden selv at skulle gøre det aktivt.
For at opnå den bedste effekt skal du sørge for at dine signalmidler skiller sig så meget ud som muligt fra det omgivende terræn. Hvis der er sne, skal du bruge noget mørkt til at tiltrække opmærksomheden. Brug ikke et lokkekald der lyder som et almindeligt stykke vildt, men anvend det så det lyder unaturligt.
Lad være med at anvende din stemme, da du hurtigt vil blive hæs og miste den. Så hellere spare den og anvende en fløjte eller andet.
Vær klar til at bruge alle tænkelige metoder som du kan komme i tanke om. Én af dine vigtigste beslutninger er hvornår du skal anvende nødblus, hvis du har medbragt dem. De er en meget værdifuld ressource og kan kun anvendes én gang. Din beslutning skal være baseret påsandsynligheden for at nogen opdager dit signal, anerkender det som et kald for hjælp og så iværksætter en redning.
Sæt dine signalsystemer op, så du kan aktiver dem med et øjebliks varsel, når muligheden opstår. Redningsfolk kan besvare til dine signaler med deres egne signaler. Hvis det sker, skal du gentage dit nødsignal for at hjælpe redningsfolkene til at lokalisere dig.
Du kan eksempelvis hænge din orange afmærkning op i toppen af et træ, og hvis du har nogle reflekser, kan du også hænge dem op, til brug om natten. Det er kun din fantasi der sætter grænsen for hvordan du kan anvende dit grej til at signalere til dine redningsfolk.

Signalering med radio, telefon eller anden elektronik
Hvis du har medbragt en jagtradio og programmeret jagtfrekvenserne ind, så har du mulighed for at scanne kanalerne og kalde op på dem alle. For at få de bedste modtagerforhold, så skal du bevæge dig så højt op og i så åbent terræn som muligt. Husk at du også skal spare på dine batterier, så den bedste chance for at få kontakt, vil være i dagslys.
Hvis du har medbragt en telefon, men der ikke er dækning, så vil du i nogle tilfælde kunne få svag dækning igen ved at bevæge dig højt op og i åbent terræn. Du vil sandsynligvis ikke kunne foretage opkald, men du vil måske være i stand til at sende en sms, der har brug for meget mindre signalstyrke og båndbredde. For at spare på batteriet, bør du kun tænde for telefonen, når du er i områder hvor der er mulighed for dækning, da telefonen bruger mere strøm når den søger efter signal. Alternativt kan du sætte den på ”fly-mode”, og skrue ned for lysstyrken, så batteriforbruget formindskes yderligere.
Hvis du har forbindelse på din telefon eller har medbragt en satellittelefon, så gør dig klart, hvad du vil sige. Skriv det eventuelt ned, så du kan få tingene sagt så hurtigt som muligt, hvis nu forbindelsen skulle forsvinde.
Jeg medbringer normalt en SPOT nødsender der anvender satellit til at sende et nødsignal, hvis jeg bevæger mig langt ud i vildnisset hvor jeg ved chancen for at møde andre mennesker ikke er ret stor.

Lys til signalering
Om natten er lys noget af det bedste til at signalere med. Det kan opdages på lang afstand, specielt hvis eftersøgningsholdet anvender lysforstærkningsudstyr, der forstærker lyset mange tusinde gange.
Hvis du har en lygte, kan du tænde den med jævne mellemrum og lyse rundt. Du har måske medbragt et kamera eller en mobiltelefon med indbygget kamera, hvor du kan anvende blitzen.
Har du forberedt dig grundigt, så har du måske endda medbragt en strobe der udsender et kraftig blitzlys.

Bål til signalering
Bål kan være en effektiv signalmetode. Det universelle nødsignal er tre bål placeret 10-15 m fra hinanden og arrangeret i en trekant. Opsætning af disse tre bål kræver meget forberedelse, især hvis du er i et område, hvor der er mangel på brændbart materiale.
For at undgå at skulle opretholde tre konstant brændende bål, kan du nøjes med at have ét tændt. De andre to skal være klargjorte til at kunne optændes hurtigt. Du bør samle masser af tørre grene i en bunke og herefter tilføje grøn eller frisk vegetation på toppen. Dette vil sikre at bålene udvikler en masse røg, så det er synligt både fra jorden og fra luften.
Du skal selvfølgelig være opmærksom på ikke at starte en større skovbrand, når du tænder dine bål, da det kan blive fatalt for dig.

Signalspejl
I stærkt sollys reflektere et godt signalspejl en enorm mængde lys, der kan ses langt væk fra. Et spejl fra dit kompas eller endnu bedre, et specielt signalspejl kan bruges til dette formål. Andre reflekterende overflader som solbriller eller skinnende metaloverflader reflekterer ikke den samme mængde lys som et signalspejl, men kan anvendes, hvis du ikke har andet til rådighed.
Den vanskelige del er at få rettet refleksionen fra sollyset mod det sted hvor flyet eller redningsmandskabet befinder sig. For at sigte med dit spejl, skal du finde refleksionen på jorden og holde spejlet så tæt på dit øje som muligt samtidigt med at du holder den anden arm strakt ud foran dig, og laver en sigtekærv med fingrene.
Du placerer solens refleksion i denne kærv og drejer hele kroppen og spejlet, sådan at solens refleksion rammer det område du ønsker. For at få maksimal effekt kan du bevæge spejlet lidt op og ned, så refleksionen ses næsten som en blitz.
Fløjte og andre akustiske signaler
Lyden af en fløjte eller et horn kan høres meget længere end hvis du råber. Fløjter eller andre akustiske enheder er beregnet til at fange opmærksomheden for alle inden for hørbar rækkevidde. Det universelle nødsignal er SOS-sekvensen med tre korte blæs, efterfulgt af tre lange blæs og til sidst tre korte blæs gentaget med regelmæssige intervaller. En serie af tre signaler gentaget igen og igen betragtes også som et nødsignal.
En fløjte er en let og holdbar løsning, som alle bør medbringe. Du skal være opmærksom på at regn, sne og tung vegetation reducerer udbredelsen af dine lydsignaler. Vind reducerer normalt også den hørbare afstand, men kan i nogle tilfælde øge rækkevidden hvis lyden har medvind i forhold til redningsfolkene.

Internationale nødsignaler
Til sidst vil jeg beskrive de mest anvendte internationale nødsignaler. Du skal lave dem på jorden, og du skal sørge for, at de er så store og brede som muligt og med megen kontrast i forhold til det omgivende terræn.
Nødsignalerne bliver mest anvendt i forbindelse med eftersøgning fra luften.
Dette er min sidste artikel om overlevelse i en koldt og ugæstfrit miljø. Jeg håber at du har lært lidt og tænker over tingene før du skal på jagt om vinteren, så du kan tage nogle simple forholdsregler.
Du er velkommen til at kontakte mig på info@hunt2eat.dk, hvis du har brug for råd eller vejledning eller at dele dine egne erfaringer.









