Denne artikel er sponseret af
Rådyret er en af vores største jagtlige succeser. Bestanden er vokset og vokset gennem de sidste mange årtier, og rådyret er i dag en af de mest eftertragtede vildtarter blandt danske jægere.
TEKST OG FOTO: TORBEN MØLLER-NIELSEN
Rådyret, Capreolus capreolus, er vores mindste hjorteart. Det har en skulderhøjde på 60-90 cm, en længde på 90-130 cm, og det vejer omkring 15-30 kg. Om vinteren har det en grålig, tyk vinterpels, som det begynder at fælde i april/maj måned, hvorefter den korte, rødbrune pels dukker frem.
Hannen kaldes en råbuk, hunnen en rå, og ungen er et rålam. Et smaldyr eller en smalrå er en ung rå, som endnu ikke har sat lam, altså en rå, der er ca. et år gammel. Når en rå har sat lam, kan den kaldes en gammelrå, selvom den måske kun er to år gammel.
Opsats – ikke gevær
Bukken begynder at sætte sin opsats i vintermånederne, når den gamle er kastet. Mens opsatsen vokser, er den dækket af et hudlag, der bliver kaldt ’bast’, som forsyner opsatsen med næring under væksten. Basten føles næsten som fløjl, og på engelsk kalder man da også hjortegevir med bast for ’velvet’.
Råbukken begynder at feje sin opsats, når den er færdigudviklet. Det sker for nogle allerede i marts, mens andre endnu ikke er færdigfejede, når bukkejagten går ind 16. maj. Opsatsen fejes på tynde grene og kviste, og opsatsens farve afhænger af, hvilke planter der er blevet brugt i fejningen.
Råbukken fortsætter med at feje sin opsats hele sommeren igennem til brunsten, da den også bruger fejningen til at afsætte duftspor fra kirtler i panden og ved øjnene, ligesom den laver skrabespor, hvor den afsætter duft fra kirtler ved klovene, så rivaler kan se og lugte, at her er dens territorie.
Forlænget drægtighed
I slutningen af juli og starten af august starter parringssæsonen. En råbuk vil forsøge at beslå alle de råer, som er på hans territorie, og har derfor nok at gøre med at holde rivaler borte.
Råen har forlænget drægtighed. Det betyder, at når råen er blevet beslået, så går det befrugtede æg ind i et hvilestadie indtil januar, hvorefter fosteret begynder at udvikle sig. Råen sætter et til tre lam i maj/juni. I starten forlader råen lammet for at søge føde, men lammene er relativt hurtigt store nok til at følge råen i hendes færden.
Et rålam lever livet farligt de første måneder. Man regner med, at op mod 60% af rålammene bliver taget af ræve.
En stor bestand
Det danske landskab med vintergrønne marker, masser af remiser og hegn samt en øget skovrejsning har givet rådyret et væld af gode biotoper. Man ved ikke, hvor stor den totale bestand er, men man regner med, at den er på mindst en halv million i Danmark.
I Danmark nedlægges der over 100.000 rådyr hvert år. Dertil skal lægges alle de dyr, som dør af sygdom, og alle de tusinder af rådyr, som omkommer i trafikken. Alligevel er bestanden stabil og visse steder voksende, hvilket fortæller noget om, hvor tilpasningsdygtigt og stort reproduktionsapparatet er.
En drøvtygger, som ikke græsser
Råvildtet kan man træffe overalt, hvor der er egnet føde. Rådyr græsser ikke, men foretrækker friske skud. Det kan så godt være fra nyspiret græs, hvilket kan gøre dem til lidt af en plage på golfbanerne. Når man ser et rådyr gå at esse (spise), så ser man dem ofte nippe hist og pist. Lidt af en blomst, lidt af en kvist osv. Det er de friske skud, som trækker. Her om foråret er der måske 50-60 forskellige planter på spisesedlen.
Hvor kan den jages?
Når man jager råvildt, er det ofte i nærheden af træer eller inde i en skov. De er aldrig langt væk fra det læ, som træerne giver, og engarealer op til skovbryn er ofte en foretrukken lokalitet. Men i vore dages kulturlandskab kan man også træffe sommerbukken midt ude i en rapsmark, hvor den tager for sig af de olieholdige planter.
Mange vælger i bukkejagten at tage ud tidligt om morgenen eller en times tid før solnedgang. Min egen oplevelse er dog, at man lige så godt kan træffe råbukken midt på dagen. Og det behøver heller ikke at være strålende solskin eller bare tørvejr. Jeg har skudt råbuk i silende regn midt på dagen.
Jeg har tilbragt mange, mange timer i mine skydestiger, hvor jeg har iagttaget både bukke og råer. Og jeg er efterhånden nået til den konklusion, at de kører i to til tre timers intervaller døgnet rundt. Dvs. de går rundt og spiser, afmærker territorie osv. et par timer, hvorefter de sætter sig og tygger drøv og måske tager sig en lille morfar i to-tre timer. Og så gælder det sådan set bare om at ramme et af de intervaller, hvor dyrene er aktive.
En anden tommelfingerregel i bukkejagten om foråret er, at hvis der er en rå, så er der som regel også en råbuk ikke så langt væk. Så hold øjnene åbne.
Hvornår kan den jages?
Bukkejagten om foråret er fra den 16. maj til 15. juli. Man jager typisk bukken på anstand fra en stige eller et tårn, eller man pürscher sig ind på den, indtil man er tæt nok på til at kunne nedlægge den med riffel eller med bue og pil.
Om efteråret starter råvildtjagten på begge køn d. 1. oktober og varer indtil udgangen af januar. Her jager man stadig på anstand, mens det bliver sværere og sværere at pürsche sig ind på dyrene i takt med, at mængden af vissent løv stiger.
Til gengæld nedlægges der nu en del råvildt i forbindelse med driv- og trykjagt med riffel, ligesom man visse steder også nedlægger en del råvildt med haglvåben. Det er fuldt forsvarligt og ganske effektivt, så længe man overholder den anbefalede maksimale skudafstand på 20 meter, kun sideskud og kun store hagl. Bemærk, at man IKKE må bruge haglvåben på forårsjagten!
Stort tema: Alt om bukkejagt
Hvilket udstyr?
De fleste skyder råvildt med riffel. Det kan blive en næsten religiøs diskussion, når man taler om den perfekte råvildtkaliber eller kugle, for mulighederne er nærmest ubegrænsede fra 5.56 mm og opefter, når bare kuglen overholder lovkravene: kuglevægt mindst 3,2 g (50 gr) og anslagsenergi E100 mindst 800 J.
Personligt foretrækker jeg en langsom, tung kugle på 11-12 g i min .308 WIN. En tung kugle afsætter masser af energi, men den laver ikke de samme kødskader, som en hurtigere og lettere kugle gør. Og for mig er kødet en væsentlig del af råvildtjagten, så jo mindre, der går til spilde, desto bedre. Derudover bruger jeg en .308, fordi jeg også kan være så heldig, at der kommer både dåvildt og kronvildt forbi om efteråret.
På nettet kan man finde lange lister over, hvad man skal huske at have med på bukkejagten. Men hvis jeg skal gøre det helt kort, så bliver listen alligevel ikke så lang for mig: jagttegn og riffeltilladelse, riffel og patroner, håndkikkert og kniv til opbrækning. Resten er ’nice to have’. Det kan f.eks. være en bæresele til at transportere bukken tilbage til bilen og en balje, man kan lægge den i, så der ikke kommer blod ud over det hele. Derudover er der mange andre småting, som gør livet lidt lettere, lige fra toiletpapir til myggespray og varm kaffe til de kolde morgener.
En kulinarisk oplevelse
En af de bedste ting ved råvildt er kødet. Rådyr og hare er nok de to jagtbare arter, bortset fra visse fugle, som smager mest af vildt. Råvildtet har dog meget mere lækkert kød end haren, og rådyrryg fra sommerbuk er ikke uden grund en vigtig ret på de fine restauranter i forsommeren.
For mig bliver det i hvert fald ikke meget bedre end en nyskudt sommerbuk, hvor ryggen skæres ud i små tournedoer, der omvikles med bacon, smørsteges og flamberes i cognac. Serveret med friske, nyopgravede kartofler og grønne asparges fra haven vil jeg vove den påstand, at retten kan konkurrere med det meste af menukortet fra en Michelin-restaurant.
Jagttid
Råbuk: 16.05 – 15.07 og 01.10 – 31.01
Rå og -lam: 01.10 – 31.01
Vær opmærksom på, at der kan være lokale jagttider!
Vildtudbytte i 2016/17: 106.482. Udbyttet er faldet med ca. 20.000 dyr i løbet af de sidste fem år. Dette kan måske skyldes, at råvildtsygen ikke længere kun er udbredt på Fyn, men også ses f.eks. på Sjælland. Bestanden vurderes dog stadig at være stabil de fleste steder.
