TEKST OG FOTO: RACELEDELSEN FOR CHESAPEAKE BAY RETRIEVER, DANSK RETRIEVER KLUB.
Racens oprindelse og historie i Danmark
Racen stammer som den eneste af retrieverracerne fra USA. Den blev renavlet i 1800-tallet, anerkendt af den amerikanske kennelklub i 1878 og fik en officiel racestandard i 1918. Chesapeake Bay retrieveren, som er opkaldt efter den største havbugt på USA’s østkyst, blev skabt af professionelle ande- og gåsejægere, der havde behov for robuste og sikre apportører, som selvstændigt og ofte under vanskelige terræn- og vejrforhold kunne arbejde længe og vedholdende med apporteringsarbejdet.
Efter endt jagtdag kunne ’Chessien’ blive sat til at passe på nedlagt vildt og våben m.v., eller den passede på båden, jagthytten og andre ejendele, mens jægeren solgte de nedlagte ænder og gæs til restauranter i lokalområdet. Senere blev racen den foretrukne apportør for områdets professionelle hunting guides.
Lokalt blev ’Chessien’ således kendt som en vagtsom, robust, vedholdende og hårdfør apportør af især ænder og gæs fra bugtens oprørte og kolde vand.

Chesapeaken blev skabt til ande- og gåsejagt.
De første eksemplarer af racen kom til Danmark i 1930’erne, hvor to Chesapeaker blev importeret fra USA af V. Ludvigsen, som ejede godset Østrupgård nær Faaborg på Fyn. Der blev med disse to hunde avlet mindst et kuld hvalpe i begyndelsen af 1940’erne, som dog så vidt vides ikke blev stambogsført.
Det var først en hel del år senere, at der igen blev væsentlig interesse for racen. I 1967-1968 blev der importeret flere chessier hertil fra USA og Holland, og danskfødte hvalpekuld blev registreret i Dansk Kennel Klub.
Det var ikke bare lige sådan at importere en hund – ej heller at få det ønskede materiale. Men takket være ihærdige jægere og opdrættere fik racen i løbet af de næste 15 år et solidt fundament i Danmark.
De seneste 25-30 år er der næsten hvert år eksporteret flere danskopdrættede Chesapeaker; flest til lande i det meste af Europa, men såmænd også enkelte tilbage til racens moderland, USA.

11-årig chesapeake på arbejde.

Chesapeaken har medfødt anlæg for apportering, her en 6 uger gammel hvalp. Men den skal stadig gennem ’apport-skolen’, så man undgår sjuskede afleveringer.
Fordomme
Racen havde det svært som ’nydansker’, da en del fordomme og dårligt ry var fulgt med, og mange havde en mening om racen, selv om de ikke selv havde ejet en.
Der var måske også lidt om snakken: Ikke alle linjer var lige dresserbare, og nogle af dem, som fik en Chesapeake, var nok ikke forberedt på en hund med så megen tankevirksomhed, retfærdighedssans og en tendens til ’det klarer jeg selv’, hvorved man formentlig gik lidt fejl i træningen af hunden.


Racen har siden 1967 været en af de fem racer, som udgør Dansk Retriever Klub (DRK), en af de største specialklubber under Dansk Kennel Klub. DRK/Raceledelsen arrangerer årligt træf, træninger, prøver og udstillinger for racen. I dagens Danmark lever langt de fleste Chesapeaker som en kombination af jagt- og familiehunde. Et gæt på antallet af Chesapeaker i Danmark går på 300-400 stk.

Chesapeaken arbejder lige godt på land og i vand, og mange har en meget fin huske- og markeringsevne.
En arbejdshund
Racen er først og fremmest en apporterende jagthund med stor vandpassion. Den snupper gerne en svømmetur året rundt og arbejder utrætteligt, selv i iskoldt vand, grundet den helt specielle pels.
Pelsen er opbygget af en kort tæt, kraftig ulden underpels, der dækket af en tæt, hård og let bølget overpels, som afviser vand grundet pelsens indhold af fedt.
Når Chesapeaken har rystet sig eller ’tørret’ sig i græsset eller for den sags skyld i sne, føles pelsen kun let fugtig. Således vil man på en vinterdag kunne opleve, at der dannes et tyndt lag is på overpelsen, mens underpelsen er tør og varm.
Når vandet bliver lidt ’stift’, vil man tillige kunne opleve Chesapeakens helt specielle teknik i apporteringsarbejdet: Den rejser sig lidt op i vandet og slår isen i stykker med forbenene på sin vej ud til apporten. Ikke mange andre jagthunde har samme vilje og råstyrke.
Et andet kendetegn er øjenfarven, der er gul til ravfarvet, uanset om pelsfarven er brun eller har farve som vissent græs, kaldet deadgrass, eller som siv, kaldet sedge.
Udtrykket ’the Chessie rainbow’ dækker over racens mange farver, der tillader enhver farve af brun, sedge og deadgrass, hvorfor racestandarden har hele otte navngivne farver på paletten.

Pelsen er racens adelsmærke sammen med stor en ’motor’/lyst til at arbejde.
Dual purpose-hund
En Chesapeake er det, der kaldes en ’dual purpose-hund’, altså: en Chesapeake skal ligne en Chesapeake og arbejde som en Chesapeake. Racen er endnu ikke delt i en udstillingstype og en jagthundetype, som det kendes hos andre retrieverracer. Racens standard er formuleret med henblik på at bevare racen som det, den blev skabt til: en apporterende jagthund med spidskompetence i vandarbejdet – og som kan arbejde hele dagen i et effektivt tempo.

Chesapeaken fremstår kraftfuld og atletisk. Hanner vejer ca. 35-40 kg og tæver ca. 25-32 kg.
Chesapeaken er tæt knyttet til sin fører og familie i nævnte rækkefølge og fremstår ofte usædvanligt følsom over for sin ejers tanker. Det er en superkvik hund, der tilegner sig læring hurtigt – på godt og ondt – så en veltilrettelagt træning er et must.
Chesapeaken beskrives ofte som hård, og det er den også i arbejdet! Den giver ikke sådan lige op. Men den er altså ikke hård af sind, hvilket man skal huske på i forhold til træning og håndtering. Chesapeaken kan være noget reserveret i forhold til fremmede, ligesom den kan være vagtsom og passe på det, den betragter som sit.

Smil – du er på!
Et af racens meget karakteristisk træk er en yderst veludviklet personlighed, hvilket kommer til udtryk i Chessie-smilet, der kan fremvises i flere forskellige varianter. Ofte ledsaget af en snakken eller brummen i mange forskellige toner. På racens hjemmeside er der eksempel på dette: www.chesapeake.dk

Kan Chesapeaken andet end at apportere?
Racen er en fortrinlig sporhund, flere har været optaget i schweissregistret, og adskillige Chesapeaker har gjort det flot på schweiss- og sporprøver i Danmark og mange andre europæiske lande.
Chesapeaken kan naturligvis også trænes til et kort søg under bøssen og/eller fungere i driverkæden på klapjagter. En enkelt dansk Chesapeake har haft en karriere som redningshund. I andre lande bruges racen både som ’almindelig’ redningshund og som lavinehund.

Den bedste turkammerat!
Familiehund
Chesapeaken er en dejlig familiehund, men man skal være klar over, at racen skal bruges til ’noget’, så hunden selv føler, den har et job at udføre. Den har brug for at få stimuleret både muskler og ikke mindst hjernen.
Chesapeaken er, uanset dens tætte bånd til fører og familie, ikke et oplagt valg som førstegangshund, medmindre den kommende chesapeakeejer/familie er bevidst om racens behov og samtidig indstillet på at suge til sig fra opdrætteren eller andre med chesapeake-erfaring.
Sygdomme og generel sundhed
Racen er generelt sund, og de fleste chesapeaker bliver mindst 10-12 år. 13 eller 14 år er ikke usædvanligt, og de er ofte arbejdsdygtige til det sidste.
De danske opdrættere har generelt stor fokus på sundhed i racen og benytter sig i vid udstrækning af DNA-test, røntgenfotografering af hofter og albuer samt øjenundersøgelser, så opdræt foregår på et solidt grundlag.
En race for dig?
Desværre vil et raceportræt altid have en snert af generaliseringer, der ikke yder racen den nuancerede gennemgang, som den fortjener. Hvis du synes, at denne race kan være interessant for dig, så overvej, om ikke du skal bruge en dag på at se racen i arbejde. På
www.chesapeake.dk annonceres tid og sted for racens egne prøver, ligesom yderligere information og kontaktpersoner kan findes her.








