Det “perfekte” fasanrevir har ikke brug for vildtagre, men når vi på et begrænset område vil udsætte mange hundrede eller tusinde fasaner og samtidig også vil forsøge at styre disse fugle i en jagtsituation, er vildtagre en nødvendighed. Man kan roligt sige, at vildtagre udgør en erstatning for foderemner på et jagtrevir.
Der er ingen tvivl om, at gode vildtagre med de “rigtige” frøblandinger er en vigtig faktor i bestræbelserne på at styrke en bæredygtig jagt og øge biodiversiteten.
Når man kigger i de farvestrålende kataloger, hvor de forskellige producenter og forhandlere af vildtagre fremviser deres produkter, skal man huske på, at de mange flotte fotos af disse vildtagre, er taget på den tid af året, hvor deres fremtoning er bedst, ligesom dyrknings- og jordbundsforholdende har været optimale fra begyndelsen.
Hvis man f.eks. kigger på de smukke billeder af en vildtager, som giver fasanerne læ, dække og skjul, bør man spørge om, det er muligt at se, hvordan den ser ud senere på året. Det er nemlig betydelig mere interessant at se billeder af vildtageren fra oktober og frem til foråret, hvor vildtet har brug for den.
Det er vigtigt, at de vildtagre, man etablerer på reviret, skal kunne dække de udsatte og vilde fasaners behov på forskellige tider af året.
Disse vildtagre kan udgøre:
- Ledetråde
- Læ, dække og skjul
- Opfløjszoner
- Fødemuligheder i forår/sommer (og tiltrækning af insekter)
- Fødemuligheder i efteråret
- I stedet for at gennemgå alle de vildtagre, som de forskellige producenter og forhandlere tilbyder, vil jeg kun fremhæve nogle få og ellers råde dig til at kigge efter vildtagre hos de forskellige udbydere.
Insektvold / Redeskjul
Frøblandinger som tiltrækker insekter, og hvor insektvolden kan fungere som levested og overvintringssted for de forskellige insekter, kan man ikke få nok af på et jagtrevir.
Derudover virker insektvolde også som redeskjul for jordrugende fugle, dvs. både fasaner og agerhøns.
Frøblandingen kan f.eks. indeholde:
Hundegræs, rødsvingel, engsvingel, og timoté, som typisk kendes ved at være tuedannende græsser, eller måske en blanding af hundegræs, engsvingel, rødsvingel, strandsvingel og timoté.
De proteinrige insekter er livsnødvendige for nyklækkede fasan- og agerhønsekyllinger. Ca. 90% af fasankyllingernes føde i den første uge efter klækningen udgøres af insekter og de første 5 uger er det ca. 50%.
Insektvenlig vildtager
Hvis man tænker frem i tiden og er interesseret i at får opbygget en bæredygtig jagt på den lange bane, er det en betingelse, at der er føde til fasanhønens nyklækkede fasankyllinger både i forårs- og sommermånederne.
Som nævnt ovenfor, er de proteinrige insekter en altafgørende fødekilde for en fasankyllings overlevelse. Derfor skal man sørge for, at få etableret vildtagre som tiltrækker insekter.
Det kunne f.eks. være en blomsterblanding, bestående af:
Atlaskblomst, div. brudeslør, div. morgenfruer, evighedsblomst, gilia, guldvalmue, jomfruskørt, jomfru i det grønne, kinesisk hundetunge, kornblomst, mølleblomst, okseøje, skærm sløjfeblomst, sløjfeblomst, sommeradonis og valmue.
En blanding af:
Boghvede, honningurt og gul sennep, ligesom man og også kan lave en blanding af boghvede, stauderug, cikorie eller f.eks. solsikke, eller måske solsikke i rendyrket form.
Majs
Majs er formentlig den vildtager, der bliver brugt mest i Danmark. Majs kan anvendes som ledetråde, fødemuligheder eller som en del af en flyvende remisse.
Majs som ledelinie
Majs i rendyrkning er ikke godt at anvende til opfløjszoner, hvorimod jeg har haft rigtig gode erfaringen med en blanding af majs og Tanka Millet Mix (eller en anden hirse) til disse nødvendige opfløjszoner. Majsen sikrer at Tanka Millet Mix’en ikke falder sammen og giver derved giver fantastiske læ og skjul for fasanerne, hvorfor denne blanding af majs og hirse er fortrinlig at anvende som opfløjszoner – i mangel på velegnede buske m.m.
Såfremt man vil etablere en vildtager af majs, og mellem majsene vil have hirse (Tanka Millet Mix), skal majsen sprøjtes med en mix af 3 forskellige sprøjtemidler, da hirsen ikke tåler, det man normalt sprøjter majsen med.
Kålplantens store blade giver god dækning til fasanerne, men for at få det bedste udbytte i forhold til fasanerne, er det en god ide at supplere fodermarvkålen med en anden vildtafgrøde, som producerer frø og tiltrækker insekter.
Jordbehandling
Man vil fortryde, hvis man ikke udfører en korrekt jordbehandling, før man får sået sine vildtagre, da ingen vildtagre kan trives uden en korrekt jordbehandling.
En traditionel jordbehandling, hvor arealet gøres klar ved en pløjning og jordpakning, er som regel at fortrække. Afhængig af tidligere jordbehandling m.m., er det måske nødvendigt at sprøjte arealet med Roundup, før man går i gang med den traditionelle jordbehandling.
Hvis man vil lave en pløjefri dyrkning, er det som regel nødvendigt, først at sprøjte arealet med Roundup, og så lade jorden ligge uberørt i 10 dage, hvorefter der kan harves og sås.
Harvning
Umiddelbart før såningen harves jorden en til to gange i 8-10 cm. dybde, så jorden både bliver løs og jævn. Det er vigtigt, at man kun harver så meget, at man får et jævnt såbed og undgår at harve mere end nødvendigt, da man skal bevare fugtigheden så højt oppe i jorden som muligt.
Tromling
Man bør tromle jorden umiddelbart efter harvningen, så man får “pakket” det øverste jordlag og derved forhindrer, at frøet ikke kommer for langt ned i jorden, så det sikres en god kontakt med den fugtige jord.
På sandede jorde er det en fordel at anvende en cementtromle, og på lerjorde anvendes en knast- eller ringtromle.
Gødskning
Hvis vildtageren skal gødes, er det en god ide, at jorden blive grundgødsket før såningen, så man er sikker på, at de nye planter er sikret næring, umiddelbart efter der er sået. Gødningen skal selvfølgelig fordeles jævnt over hele arealet.
Såning
Normalt er den bedste såtid fra sidst i april til og med slutningen maj. I denne periode indeholder jorden normalt den nødvendige fugtighed, og det er en fordel, at jorden samtidig er lun (mindst 10 grader C), da dette både fremmer spiring og rodvækst.
Selve såningen bør ske umiddelbart efter jordbehandlingen, og er det en sammenblanding af forskellige frøsorter, skal man lige sikre sig, at frøene bliver blandet grundigt sammen, så de fordeles jævnt over hele arealet.
Sådybden bør normalt ikke være mere end 1-2 cm., men følg altid den anbefalede udsædsmængde og sådybde for den enkelte art/blanding.
Hvis man vil etablere en vildtager med to forskellige slags frø, skal man i de tilfælde hvor der anbefales forskellige sådybder, gøre dette af to omgange.
Landbrugets effektivisering og pesticider
Landbruget er gennem en generation blevet omlagt på så mange områder, at det idylliske ”Morten Koch” landbrug, som vi kender fra de gamle film med Poul Richard i hovedrollen, ikke er eksisterende i dag.
EU normer, kornpriserne og ikke at forglemme landbrugets egne valg, har tvunget det danske landbrug til en effektivisering.
Dette har bla. bevirket, at landbruget gennem årtier har pløjet agerjorden helt op til skel og skovkanter. Derudover har landbruget nedlagt de fleste levende hegn, småskove, mergelgrave, vådområder og småsøer, da hver eneste kvartmeter uopdyrket jord på matriklen skulle udnyttes.
I agerlandet er mellem 95% til 98% af de oprindelige vådområder forsvundet gennem 1800- og 1900 tallet, og alene i 1970’erne og 1980’erne forsvandt der en mindre sø eller mergelgrav hver tredje dag.
Småbiotoperne, som man kalder de små uopdyrkede arealer i agerlandet, er tilholds-, leve- og fourageringssteder samt spredningskorridorer for både planter og dyr. Den største del af biodiversiteten i agerlandet er tilknyttet småbiotoperne, selvom de i dag kun udgør en meget lille procentdel af det dyrkede areal.
For at opnå et større høstudbytte indførte man i starten af 1960’erne brugen af pesticider (insektcider), som er et kemisk fremstillet middel i væske- eller pulverform, til bekæmpelse af skadelige insekter og planter som landbruget mente kunne forringe høstudbyttet i en større eller mindre grad.
Brugen af pesticider i markafgrøderne havde, set med en landmands øjne, en god effekt, men brugen af pesticider udslettede ikke kun de dyr og planter som man ville bekæmpe, men desværre også andre dyr og planter, som var harmløse eller endda nyttige i forbindelse med markafgrøderne.
I 1964 lavede man en optælling af arter af spiredygtige ukrudtsfrø i jorden på et udvalgt område på en mark. I 1989 (25 år senere) gentog man samme opmåling i det samme udvalgte område på samme mark. Resultatet viste, at der i den sidste opmåling fra 1989, var 60% færre arter af spiredygtige ukrudtsfrø i jorden end ved den første optælling i 1964.
Det er muligt, at det danske landbrug ved indførelsen af pesticider, har fået hævet høstudbyttet pr. hektar, hvilket jo også var hensigten med sprøjtningen. Men når brugen af pesticider, efterfølgende viser en nedgang på hele 60% af arter af spiredygtige ukrudtsfrø i jorden, har dette katastrofale konsekvenser, for de dyr som enten lever af ukrudtet, eller af de insekter der lever på ukrudtet. Dette gælder bla. rovinsekter, fasaner og ikke at forglemme agerhønen.
Man anslår, at over 75% af insektarterne i de danske markafgrøder er forsvundet, efter at landbruget er begyndt at anvende pesticider.
Ovenstående artikel er et uddrag fra bogen JAGTFASANEN, Opdræt, Udsætning & Jagt.
