Køb abonnement til
magasin og indhold Abonner Her

Månedens trofæer! Common reedbuck & blue wildebeest

AF NIELS DYGAARD

Ikke ét men hele to medaljetrofæer skød John Kristensen på sin første jagtrejse til Afrika. Læs her hans spændende beretning.

Det begyndte med at min gode ven, Sten ringede til mig mandag den 10-03-2014 om aftenen og spurgte, om jeg var interesseret i en jagtrejse til Afrika, da de havde fået et afbud. Jeg kikkede på konen, som nikkede og sagde, at det havde jeg jo altid ønsket mig, så jeg sagde ja.
Så skulle der handles hurtigt, da vi skulle rejse allerede om onsdagen. Vi fik faxet papirerne til jagtudbyderen, Tinus Linderque. Jeg fik bestilt flybilletter, og alt var nu i orden til rejsen.

”Den er stor!” Det siger de til alt, men da jeg får målt den op, viser det sig, at den får guld. Da jeg får målt den op, viser det sig, at den får guld.

Vi ankom til farmen i Limpopodalen kl 00.30. Der var lavet mad til os, og vi fik nogle drinks, mens jagtudbyderen fortalte os lidt om Afrika og dyrene.
De 2 første dage var jagtheldet ikke med os, men det var det den tredje dag! Vi kom kørende med vores guide Danie, og lige pludselig stod der en flok Blue Wildebeest ude på en 150- 170 meter, så jeg gjorde klar. Danie sagde, at jeg skulle skyde den store, gamle tyr, og da jeg havde fået åndedrættet i ro, lynede det fra min gamle Sako 308W. Der lød et brøl fra tyren, og en stor blodstråle kom ud fra fronten, men den blev stående. Jeg var ”helt oppe at køre” og genladede, men Danie sagde:”Den er færdig!” og i det samme væltede den om på siden i en ordentlig støvsky. Vi gik hen til den, og jeg var glad og stolt over mit første, afrikanske vildt. Den viste sig senere at få bronzemedalje. 

Om eftermiddagen kom vi kørende på en lille vej, da Danie ser noget ude i horisonten. Vi kører nærmere, og Danie siger:”Det er en Common Reedbuck. Vil du skyde den?” Den var ikke på mit program, men jeg siger:”Det vil jeg godt.” Sveden løber af mig, det er 30 grader varmt, og jeg er spændt til bristepunktet. Jeg får skydestokken op, og da den vender bredsiden til, lyner min 308W igen, og Reedbucken går ned i knaldet. Jeg råber:”Yes!” Henne ved den siger Danie:”Den er stor!” Det siger de til alt, men da jeg får målt den op, viser det sig, at den får guld.
Jeg tænker her bagefter. Hvor heldig kan man være? Med på et afbud, første gang i Afrika, og så skyder man 2 medaljetrofæer.

Har du også et trofæ du ønsker at få opnålt, så

Se tid og sted for nye trofæopmålinger her: www.trofæopmåling.dk

Læs mere

Nyheder