Hjortevildtgruppen Vestjylland inviterer til fire informations- og dialogmøder om forvaltning og afskydning af kron- og dåvildt.
Invitationen kommer på baggrund af den uro, der var på seneste ordinære kredsmøde i slut juni, hvor fem medlemmer af kredsbestyrelsen indstillede to forslag til det kommende repræsentantskabsmøde i Danmarks Jægerforbund. Læs mere om uroen her.
Gruppen vil til møderne blandt andet præsentere deres forslag til kommende jagttider på kron- og dåvildt. Det er gratis for alle at deltage, dog kræver det tilmelding. Det første møde afholdes allerede i morgen, se alle datoer og steder nedenfor. Alle møder starter kl 19.30 og forventes, at være afviklet senest kl 22.00. Der vil også være mulighed for at købe forfriskninger på steder.
Onsdag den 11. august i ROFI Centeret, Ringkøbing
Tirsdag den 24. august i PLEXUS, Idom
Tirsdag den 31. august i Salling Hallerne, Roslev
Tirsdag den 7. september i Haderup Kultur- og Idrætscenter



