Foto: Thomas Jerichow samt Harry Singh, Gudkov Andrey og Jo Crebbin/Shutterstock
Der sidder en tatovering af en løve på Pano Calavrias overarm. Det er måske ikke så mærkeligt, når man har været professionel jæger i Afrika i mere end 35 år, men løven på armen er helt speciel. Den var nemlig ganske få sekunder fra at slå Pano ihjel.
Faktisk overlevede han kun, fordi han rev øjet ud på den rasende løve.
Den 73-årige professionelle jæger bor i dag i USA og Tanzania. Han lever stadig af at føre kunder ud på jagt i Tanzanias fantastiske natur, men tager det lidt roligere, end han gjorde for 20 år siden. Blandt hans kunder er det danske jagtrejsebureau Diana/Limpopo.
”Jeg skød min første løve, da jeg var 14 år,” fortæller Pano, der er halvt græsk og halvt italiensk. Hans familie boede oprindeligt i Kenya, men måtte flygte under det blodige Mau Mau oprør mod englænderne i halvtredserne.
”Det var voldsomme tider for os farmere. Oprørerne slog en masse mennesker ihjel, og englænderne slog lige så voldsomt igen. Min familie endte i Tanzania, og der har vi været siden,” fortæller den gamle jæger.
Begyndte som dykker
Han arbejde i mange år som dykker, indtil han begyndte som professionel jæger i en sen alder. Kerneområdet for hans jagtsafarier er blandt andet Selous gamereserve. Her bringer han kunderne helt tæt på den legendariske natur i Tanzania.
”Jeg har kendt det afrikanske vildt, så længe jeg kan huske. Løver, elefanter, giraffer og antiloper. Jeg elsker dem alle, men jeg har aldrig haft problemer med at skyde dem. I dag dog med enkelte undtagelser. Elefanter og leoparder skyder jeg ikke mere. Giraffer er heller ikke på min ønskeliste,” fortæller Pano.
Han er ikke i tvivl om, at netop jagten holder de afrikanske bestande store og sunde.
”Jeg er helt overbevist om, at jagten og jægerne holder de afrikanske dyr i live. I det øjeblik de lokale ikke kunne se en økonomisk gevinst i at passe på de vilde dyr, så ville dyrene tabe i konkurrencen med landbrug og en voksende befolkning,” mener den gamle jæger.
Løven angreb
En dag i 1996 var Pano ude med en kunde i bushen. Lokale havde tidligere på morgenen set en løve i området, og Pano ledte efter den. Han og kunden kom frem til et åbent, vådt område med højt græs. En løve rejste sig op, og kunden skød. Pano kunne se skuddet ramme vandet ved side af løven, der stak af.
Mens de kiggede på den løbende løve, rejste en gigantisk løve sig bag ved Pano.
Klienten skød igen, men løven sprang direkte på ham og fik kløerne i hans bukser. Med kunden dinglende i kloen sprang løven videre på Pano og begyndte at rive og bide i ham. I voldsom smerte og panik greb Pano fat i det store hoved, stak fingeren ind i øjet på løven og rev det ud. Det fik løven til at standse angrebet et øjeblik. Lige nok tid til at Pano fik fat i riflen og kunne skyde løven.
Efter at have tilkaldt luftambulance sad de to blødende jægere og kiggede på hinanden og den mere end 200 kilo tunge løve.
”Hvordan har du det?” spurgte kunden.
”Jeg troede sgu, jeg var død” erkendte Pano, der måtte bruge flere uger på hospitalet efter episoden.
Skød leoparden i luften
Nogle år senere var Pano igen i problemer. Denne gang med den leopard, der pryder hans anden arm.
”Min søn og jeg var på jagt. Leoparden kom alt for tæt på og angreb mig. Jeg skød, mens den hang i luften på vej mod mig.”
”Skyd den i hovedet” råbte jeg til min søn, da den landede på mig.
”Det er ikke let. Hele hovedet er jo skudt væk på den” råbte han tilbage, mens leoparden faldt sammen over mig. Det grinede vi lidt af. Men først bagefter.
Pano Calavria driver stadig Pano hunting og tager kunder med ud i bushen efter det fantastiske afrikanske vildt. Han er ikke helt så hurtig, som han var tidligere, men stadig sulten efter nye møder med den afrikanske natur.
”Jeg må vel erkende, at jeg altid har været lidt af en adrenalin-freak,” smiler den 73-årige jæger, der kører racerløb i sin fritid og har syv børn, hvoraf den yngste er 3.
