TEKST OG FOTO: JETTE VEGGERBY
Jagt med stående hund er en meget fascinerende jagtform, som de fleste bliver bidt af, når de først har oplevet det, man kalder en perfekt situation. Fra det øjeblik, hvor hunden tager en stram stand, banker ens hjertet lidt ekstra, og det er med spænding, at man sender hunden frem for at rejse fuglen, således det er muligt at afgive skud. Situationen kan kun lykkes, hvis samarbejdet mellem hund og jægeren fungerer, og weimaraneren elsker samarbejde. Den vil til enhver tid kunne arbejde selvstændigt for at løse de opgaver, som den får af sin fører.
Racens historie
Weimaraneren kan spores tilbage til starten af det 19. århundrede, hvor den blev holdt ved hoffet i Weimar, der er beliggende centralt i Tyskland. Det er med baggrund i dette, at weimaraneren fik sit navn. Den blev oprindelig avlet til at jage større vildt som f.eks. vildsvin, bjørne og klovbærende vildt, og racen er udelukkende baseret på brugsegenskaberne. Dengang var jagt kun forbeholdt de adelige, og den blev også brugt i kampen mod krybskytter i hoffets skove, hvoraf tilnavnet Det Grå Spøgelse kommer. Med tiden ændrer jagten sig til også at omfatte småvildt som fugle og harer, og tyskerne begynder derfor også at bruge weimaraneren til denne nye jagtform.
Omkring 1890 begynder stambogsføringen af racen, hvilket gør den til en af de ældste tyske stående jagthunderacer, som igennem mere end 100 år er blevet renavlet. Målet med racen dengang var at avle en nobel og pålidelige jagthund, og i året 1897 bliver den tyske weimaranerklub stiftet som den fjerde specialklub i landet. Tyskerne var meget betaget af racen, og hundene havde deres daglige gang med familien, hvilket i dag er årsagen til, at hundene elsker at være sammen med mennesker. Tyskerne var meget opsatte på at bevare racen og ønskede ikke, at den skulle blive for populær, så racen og avlen ville blive ødelagt – derfor neutraliserede man de første weimaranere, som blev eksporteret til USA. Først omkring slutningen af 1900-tallet begynder racen at blive udbredt til Europa og USA.
Weimaranerne kommer til Danmark
Sidst i 1950´erne blev de første weimaranere indført i Danmark af landsretssagfører K. D. Nyegaard, der også var stifteren af Dansk Weimaraner Klub i 1961. K. D. Nyegaard fik klubben anerkendt som specialklub under DKK i 1965, og samme år blev klubben også optaget som medlem af de stående hundes fællesrepræsentation FJD. K. D. Nyegaard importerede en korthåret han og tæve fra England, og disse hunde blev passet og trænet af en skytte.
I dag er der omkring 600 weimaranere i Danmark, hvoraf kun ca. 50 er den langhårede variant.
Racen havde sin storhedstid i Danmark i starten af 80´erne, hvor hvalpetilgangen var på over 100 individer, og klubben bl.a. udgav sin første årbog. I dag er hvalpetilgangen kun ca. 30 korthårede hvalpe om året, og der kan gå år mellem de langhårede hvalpekuld. Der importeres kun ganske få hvalpe fra vores nabolande, og det er meget normalt, at man må vente i over et år, hvis man ønsker en hvalp af danske linjer.
Racen bruges næsten udelukkende til jagt, hvorfor den også primært sælges til jægere. Det er årsagen til, at racen kun sjældent ses i bybilledet. Racen er meget lærenem og bruges også til konkurrencer som f.eks. sporarbejde og agility. Weimaraneren har de sidste tre år været repræsenteret på DM i schweiss og i 2015 på Nordisk Mesterskab i Stockholm.
Udseende
Kendetegnet ved racen er farven, som skal være sølvgrå, rådyr- eller musegrå. Det er en middelstor til stor jagtbrugshund, som kan være kort- eller langhåret. Racen tilhører en af de 5 racer i Danmark, hvor der er dispensation til halekupering – dette gælder dog ikke for den langhåret variant, som ikke må kuperes.
Weimaraneren er en smuk hund med elegante bevægelser og en muskulatur, der spiller under den tætte grå pels.
Når hvalpen fødes, har den i de første par døgn ”tigerstriber”. Man ved dog ikke med sikkerhed, hvilken funktion striberne har, men det kan tænkes, at det er en slags camouflage for de nyfødte hvalpe. Hvalpene er ikke i stand til at se eller høre de første 11-12 dage. Herefter begynder de at åbne øjnene og de første par måneder har hvalpene himmelblå øjne. Herefter aftager den blå farve og går over i lys grå nuance. Med tiden bliver øjnene ravfarvede. Denne proces kan vare helt op til hunden er tre-fire år.
Weimaraneren kræver nærmest ingen pelspleje, da den ikke har nogen underuld, og racen er fri for arvelige sygdomme.
Temperament
Man skal holde sig for øje, at der er tale om en meget selvstændig hund, som kræver en erfaren hundeejer, der har tiden og lysten til at honorere et højt aktivitets- og træningsniveau. Lige så energisk den er på jagt, lige så gerne vil den ligge foran pejsen eller med en tur i Fårup Sommerland eller på stranden.
Weimaraneren er en fantastik livsledsager, der knytter sig meget til sin familie, og den er god til børn. En weimaraner nyder nærhed og omgang med mennesker, men er den reserveret overfor fremmede, og den er en af de få jagthunderacer, som også er en god vagthund.
På jagt
Kigger man på de jagtlige egenskaber, er det en race, som er stærk både før og efter skuddet. Racen er meget udholdende og har stærke jagtlige drifter, men den er også en sikker apportør og har stor vandpassion. På marken går racen i en god bredde med kontakt til føreren, og sammenligner man den med andre stående racer, går den ikke så bredt som en korthåret hønsehund, men heller ikke så snævert som en gammel dansk hønsehund.
Ulemper
Racen har to ulemper – det smukke ydre og den manglende underuld. Det smukke ydre gør, at racen appellerer til købere, der synes den vil pynte i sofaen eller matcher den nyeste Gucci taske, og fra tid til anden bruges racen derfor i modeblade, hvilket får efterspørgslen til at stige hos ikke-jægere. Det er dog nærmest umuligt at købe en hvalpe i Danmark, hvis man ikke er jæger. Desværre ser vores nabolande ikke altid på køberens evne til at aktivere racen, hvilket kan give problemer.
Den manglende underuld gør, at racen er nem at pleje og derfor er nem at have inde, men det gør også, at weimaraneren ikke egner sig til andejagt i perioder med frost, medmindre man investerer i et neopren dækken.
Dansk Weimaraner Klub:
www.weimaraner.dk
Facebook:
Weimaraner i Danmark
Hvalpeformidler: Hanne Bro Hansen, Tlf. 2826 0175, hvalpeanviser@weimaraner.dk
