Vildsvin i natten – jagt uden omfattende forberedelser

TEKST: THOMAS JERICHOW.

FOTO: THOMAS JERICHOW SAMT BUDIMIR JEVTIC, VALERIA VECHTEROVA, KYSLYNSKA HAL OG ERIK MANDRE/SHUTTERSTOCK.

Jeg trækker lynlåsen i min fleece op i halsen. Det er snart fire timer siden, solen gik ned, og her i Småland bliver det hurtigt køligt, når solen forsvinder. På den anden side af den lille lysning, jeg sidder ved, er skoven mørk og helt stille. Jeg har ikke hørt en lyd, siden en skovskade skræppede op for næsten to timer siden.

Foran mig kan den lille eng, hvor lokkemaden ligger, lige skimtes som et lyst område omkranset af den mørke skov. Jeg flytter mig forsigtigt i jagttårnet og mærker efter, om natkikkerten ligger, hvor den skal.

Pludselig hører jeg en lyd. Ikke et enkelt skridt eller en forsigtig skraben. Flere dyr er på vej mod lysningen ovre fra den modsatte side, og de er tydeligvis ligeglade med, hvor meget de larmer. Det kan kun være vildsvin. Jeg samler forsigtigt riflen op og lægger den på tårnets kant. Lige om lidt bør dyrene træde ud på det åbne stykke foran mig, og muligheden for skud komme – men med vildsvin ved man aldrig helt, hvordan det udvikler sig…

Afstanden er kort, fornemmelsen er rigtig. Skuddet må sidde, hvor det skal.

Når det store udtræk ikke er en mulighed

Stedet er Småland, men jægeren er københavner. Den kombination er hverken uvanlig eller utraditionel. Men den måde, jagten afvikles på, er ikke helt, som de lokale ville gøre det.

De svenske vildsvin er både mobile og forsigtige, og selv om de hurtigt lærer, hvor der er noget godt at hente, bevæger de sig gerne over større afstande i årets løb og i løbet af en enkelt nat. For jægeren betyder det, at man ikke kan regne med, at grisene er stationære på samme måde som for eksempel råvildt.

Har man ikke mulighed for at deltage i drivjagter eller har en avanceret fodermaskine, der spreder majs mindst én gang om dagen, så kan der være langt mellem mulighederne for vildsvin, når man kun råder over et mindre jagtrevir. Løsningen kan være at komprimere fodringen og ikke mindst duftindtrykkene i den periode, man er til stede, og så gøre klar til at skyde i mørke.

Første skridt er at finde ud af, om der overhovedet er vildsvin i det område, man råder over. Det mest sikre tegn er grisenes gravearbejde. Grisene er stort set altædende og spiser gerne rødder, orme og andre insekter. Dem finder de ved at skrabe i overfladen på marker og i skoven. En aktivitet, der irriterer bønderne voldsomt, men som er et sikkert tegn for jægerne.

En anden hjælpende hånd kan komme fra et vildtkamera. Den slags var forbudt i Sverige indtil 2019, men er nu tilladt. Kameraet giver klare beviser på, hvor grisene går og måske også, hvornår på døgnet de kommer forbi det område, du råder over.

Den danske model

Samtidig finder du et fast sted, hvor du smører tjære på en træstamme, lysmast eller noget lignende. Gør det ikke for tæt på en vej. Det kan skabe ballade med de lokale. Tjæren tiltrækker vildsvin, der gnubber sig op af det klistrede stads for at rense pelsen for insekter og andre uønskede gæster. Du kan også smide lidt majs, så grisene forbinder din plads med mad. Derefter kan du ikke gøre så meget mere.

Det kan du til gengæld, når du senere kommer op for at jage. I bedste fald har du nu en nogenlunde idé om, hvor vildsvinene går og en klar foderplads, der har lugtet af tjære, siden du var på reviret sidst. Nu skruer du helt op for charmen.

Når skydetårnet er på plads – det bør ikke være for lavt – smører du ny tjære på din træstub. Bland derefter en ordentlig gang grisemums. Mumsen laves af majs og vand blandet med masser af marmeladerester, sirup, melasse og andre ting, der lugter kraftigt og sødt. Spred mumsen godt, så grisene ikke klumper sig sammen men skal bevæge sig rundt et stykke tid for at finde majsen.

Til sidst sprayer du området med en spray af vand og anis, der dufter meget kraftigt. Nu har du en duftbombe midt i terrænet, der kan lugtes flere kilometer væk. Får grisene fært, kan du regne med at se dem.

Jagten

Vildsvinene begynder først at bevæge sig efter mørkets frembrud. Der er ingen grund til at sidde i tårnet, mens det er lyst. Til gengæld skal du medbringe det rigtige udstyr for at kunne skyde i mørket. Indtil for få år siden var natkikkerter urimeligt dyre, men i dag kan du komme til dem uden at hæve pensionen. Natkikkerten er nødvendig for at kunne udvælge det rigtige svin i mørket. Derefter skal du have en eftersøgslampe på riflen. Begge dele er lovlige i Sverige. Lampen skal dog være fastmonteret på noget.

Når grisene kommer frem, bruger du først natkikkerten til at få styr på, hvilke vildsvin der står over for dig. Meget vigtigt er at finde ud af, om der er smågrise og dermed en eller flere søer i flokken. Dem må du ikke skyde. Vær bevist om, at de små grise kan være svære at se i græsset. Til gengæld er der ofte flere mellemstore årsgrise med i flokken, også selvom soen har et nyt kuld. Det er de mellemstore grise, du er ude efter.

Når du har identificeret den årsgris, du vil skyde, skifter du fra natkikkert til riffel. Find grisen i sigtet. Med lidt forstørrelse vil den fremstå som en skygge. Når du er sikker på, at du har den rigtige gris i sigtet, tænder du for lys i kikkerten, og derefter tænder du eftersøgslampen på siden af riflen.

Grisene reagerer forskelligt på lyset, men ofte stivner de og fatter, at noget er galt. Du har derefter 3-4 sekunder til at skyde, inden de stikker af. Med lys i sigtekikkerten kan du klart se, hvor du vil sætte skuddet. Du har også en sidste mulighed for at sikre dig, at det ikke er den store so, der er i sigtet.

Tilbage i skoven bevæger vildsvinene sig hurtigt frem mod lokkemaden og lysningen foran mig. Natkikkerten og riflen er klar.

Pludselig bliver der stille ovre på den anden side af lysningen. Grisene er standset og kommer ikke ud af skoven. Jeg tænker på sidste gang, jeg sad ved en lysning i Sverige. En flok vildsvin kom larmende gennem skoven. Jeg kunne høre smågrisene grynte og småskændes på vej mod den fristende duft. Jeg var sikker på, at den var hjemme, men den gamle so ville det anderledes. Fremme ved lysningen stoppede hun op. Derefter begyndte hun at gå hele vejen rundt om lysningen, mens jeg kunne høre hende snuse. Efter kort tid nåede hun rundt bag mig og fik fært. Et kort grynt var nok. Hele flokken satte sig i bevægelse og var væk på sekunder. Det var slutningen på den nats jagt. Soen vandt, og jeg tabte.

Denne gang håber jeg det går bedre. Grisene er standset op i skovkanten. De sonderer tydeligvis terrænet – og ikke mindst med næserne. Jeg sidder helt stille med natkikkerten i hånden.

Så træder det første vildsvin ud på det åbne område. Jeg kan se, at det er en mellemstor gris, men ikke dens køn. Jeg venter. En ny gris kommer ud af skoven. Også den ser mellemstor ud. Begge vildsvinene begynder at spise majs i lysningen. Jeg er stadig usikker på, om der kan være smågrise med, men jeg har ikke hørt nogle derovre.

En tredje og en fjerde gris kommer og begynder at spise. Det ligner mere og mere en lille gruppe årsgrise eller yngre dyr. Jeg beslutter mig for at tage den største af de fire grise, men grisen bevæger sig meget, og jeg kan heller ikke få den helt fri af de andre tre grise.

Det giver et minut ekstra til at kigge efter smågrise i græsset.

Der er ingen. Nu skal det ske.

Vildsvinet trækker pludselig lidt ud til venstre og skiller sig klart ud fra de andre grise. Jeg lægger hurtigt natkikkerten på sædet og fører riflen op. Grisen er ikke mere end 40-50 meter væk. Silhuetten er tydelig. Jeg svinger riflen til højre og kan skimte de andre grise i mørket. Sigtet ryger tilbage på den udvalgte gris, og jeg tænder lampen på riflen. Vildsvinet ser gråt ud i det kunstige lys. Det stivner, og man kan se grisens øjne lyse, mens den kigger på mig. Jeg lægger det røde trådkors lige over forbenet, krammer riflen lidt ekstra og trykker af.

Braget fra 30-06eren fylder natten. Jeg ser hverken træf eller noget andet i mørket, men kan høre grisene styrte afsted mod skovens beskyttende mørke. Jeg sidder et øjeblik. Afstanden er kort, fornemmelsen er rigtig. Skuddet må sidde, hvor det skal.

Efter fem minutter tænder jeg min kraftige lommelygte. Der ligger ingen gris ude i lysningen. I hvert fald ikke synligt. Nu kommer det klassiske dilemma, når det gælder vildsvin om natten. Er det sikkert at gå ned og kigge? Et såret vildsvin er både farligt og utilregneligt – og ikke mindst i mørke. Så sent som forrige år fik en hund i området revet hele siden op af en anskudt galt, der gik til angreb.

Jeg beslutter mig for at gå forsigtigt frem og kigge. Selvom det er køligt, er det skidt for kødet at vente med at finde grisen til i morgen tidlig. Riflen er klar og eftersøgslampen tændt, da jeg når frem til anskudsstedet. I mørket kan jeg ikke se blod, men jeg kan se et klart spor i det høje græs direkte mod skovkanten. Jeg lyser langs sporet og i selve skovkanten 10-15 meter væk ligger grisen. Den vejer 55 kilo udtaget og leverer koteletter til grillen resten af sommeren.

Måske ikke så spektakulært som efterårets drivjagter eller så smukt som sommeraftenen på vildsvinejagt i kornet, men lige rigtigt for den danske jæger, der skal balancere familie, småjobs på huset og muligheden for en jagtoplevelse i løbet af en weekend på ødegården i Småland.

Vildsvin i Sverige

Vildsvinejagt i Sverige er eksploderet de seneste 15 år. Fra de første famlende forsøg med at håndtere en voksende vildsvinestamme for 20 år siden til en årlig afskydning på mere end 110.000 dyr i 2017-18.

Svinene er stærkt kontroversielle, og vildsvin kan skydes hele døgnet og næsten hele året. Vildsvin er drægtige i 110-115 dage. Det betyder, at det er muligt for nogle søer at få to kuld om året. Søer med smågrise er totalfredede hele året. Voksne dyr er fredet mellem 15. februar og 6. april. Dog må unge dyr fra året før også skydes i fredningsperioden.

Seks gode råd, når du jager vildsvin i Sverige

1. Vildsvin er næsten kun aktive om natten. Hvis det ikke gælder drivjagt, skal du være heldig for at møde dem om dagen. Begynd jagten om aftenen og vær forberedt på at arbejde ind i natten.
2. Vær påpasselig med at identificere vildsvinet, før du skyder. Det er ulovligt at skyde søer med smågrise, og det er nemt at begå fejl i mørket.
3. Vær opmærksom på, at vildsvinene har en fantastisk lugtesans. Vinden er altafgørende for, om du kommer på skudhold af de sky dyr.
4. Læg mærke til, hvor grisene roder rundt og graver i markerne. Dyrene vender gerne tilbage til de samme steder år efter år.
5. Vildsvin er meget skudstærke. Ofte løber de ret langt – også selvom de er dødeligt trufne. Husk, at et anskudt vildsvin kan være farligt. Ifølge svensk lov skal en specialtrænet schweisshund være tilgængelig senest to timer efter en anskydning. Den gamle labrador hjemme fra Danmark kan få alvorlige problemer, hvis du sender den ind i skoven efter et såret vildsvin.
6. Husk, at svenske vildsvin skal testes for trikiner, inden de må spises.

Det anvender jeg under vildsvinejagt om natten

• Tjære.
• Anis.
• Majs.
• Et tilpas højt jagttårn.
• Kikkertsigte med forstørrelse. Gerne op til 10 gange. Sigtet skal også have mulighed for lys på sigtekorset.
• Eftersøgslygte til at montere på riflen. Nogle lygter kan levere både hvidt og grønt lys.
• En kraftig lygte til eftersøg.
• Varmt tøj.
• Eftersøgshund.