Jeg vil med denne artikel prøve at forklare, hvad der virker for mig, og håbe, at man kan bruge nogle af tingene. Ellers kan man bare fortsætte med det, man gør, eller måske ikke gør! Dette emne er ofte behæftet med religion. Men da vi har religionsfrihed, så har man altså også frihed til at vælge dette. Eller bare rynke på øjenbrynene.
Mit grundlag for at ”udtale” mig: gennem et langt jægerliv, skydeliv og lang tid i forsvaret har jeg prøvet mange forskellige ting og nu fundet frem til en måde at vedligeholde riflen på og især piben. Og det virker for mig og er den måde, jeg underviser efter. Når forsvaret skal vælge våben, kommer de firmaer, der har budt ind, og præsenterer deres våben og fortæller bl.a. om vedligeholdelsen. Her er firmaerne også forskellige. Men alligevel er der fællespunkter. Alle disse fællespunkter har jeg sammendraget og bruger til daglig.
NB! Jeg får ikke rabat eller procenter fra de firmaprodukter, jeg nævner her. Men jeg nævner dem, jeg har rigtig god erfaring med. Andre personer har sikkert (gode) erfaringer med andre producenter. Jamen, så brug endelig dem. Derimod får jeg procenter af firmaet ”rust” ;-).. Rust er våbnets ”værste” fjende…..
Piber er forskellige og har hver især deres ”liv”. Ikke alle skal behandles ens. Men lidt skal der gøres, hvis man vil forlænge deres liv og præcision. Piber kan være trukne, skåret, hamret, banket, cold forged hammered, polerede, chrombelagte, rustfrie, osv. De kan være tykke, tynde, matchpiber, ottekantede osv. Teknikere og ingeniører samt våbenproducenter kan fortælle meget mere om dette. Og en lille smule forskel er der. Men i bund grund er det som førstehjælp. Det er bedre at gøre noget end ikke at gøre noget. Oftest laver man mere skade ved ikke at gøre noget end ved bare at gøre lidt ”forkert”.
Hvorfor er det, at man sender sin bil til service, får skiftet olie, sommerdæk contra vinterdæk. Får slebet knivene på sin plæneklipper osv. Men sin riffel… Den skal da bare i skabet efter endt skydning og sæson og derefter bare ud igen.
I riffelpiben er der et par fokuspunkter: Kammeret, overgangskeglen (det første stykke af piben, efter at projektilet har forladt hylsteret), felterne/riffelgangene og mundingen.
Hvorfor skal jeg vedligeholde? Tja, hvis man ønsker sin jagtfølgesvend (riflen) det bedste, så bør man gøre noget. Levetiden? Ja, den forlænges! Præcisionen? Ja, den bliver bedre! Funktionen? Ja, den bliver bedre. Hvorfor så ikke ofre den smule tid, der skal til? Rædselsscenariet: Man har købt sin drømmerejse. Pludselig funktionerer riflen ikke. Man kan ikke repetere, lås/bundstykke går trægt og ammunitionen jammer…….
Lad mig sige med det samme: Jeg bruger stort set kun olie, og olie virker over tid. Enten når der skal renses, præserveres, eller bare smørres. Jeg bruger en CLP olie og bruger Break Free. Men der findes bestemt mange andre gode CLP olier (Cleaning/Lubricate/Preservation) (rense/smøre/præservere). Men det skal ikke være spray. Jeg har ikke gode erfaringer med spray. Med mindre man ønsker en hurtig film (som dog fordamper) over sin pibe.
Skal jeg endelig give piben en ”ordentlig” omgang. Og jeg mener ”ordentlig”. Altså virkelig rense ud, så skal man kigge efter et decideret opløsningsmiddel. Nemlig et solvent produkt. Altså et produkt, som ”opløser” alt i piben på kort tid. Selv bruger jeg kun Mpro7, boregel. Det er den mildeste, som jeg vil bruge i mine piber, men bruger den meget sjældent. Olie er at foretrække, og 95 % af gangene kan olie, rigtig anvendt, klare det.
Kammeret
Start med kammeret. Og brug en dertil egnet kammerbørste. Drej den i den rigtige retning, hvis der er gevind på rensebørsten. Dermed fjernes ubrændte krudtpartikler, lommeuld, grannåle osv. En rengøring her påvirker, at låsehovedet kan nå helt frem til bunden af hylsteret. Klikkere undgås, og man vil opdage, at låsen ”går helt i”. Ved en grundig rengøring af kammeret vil låsehovedet gå glat ind, og man vil kunne mærke, at den låser rigtigt i kammeret. Man kan få patroner ind med olie, sne, is, vand. Disse urenheder vil forstærke ”snavset” i kammerdelen. Dér kan der opstå rust, og patronen kan pludselig ikke trækkes ud af kammeret. Den kan i særlige tilfælde efter affyring blive siddende i kammeret (kan selvfølgelig have noget med udtrækkeren at gøre osv.). Afslut evt. med trykluft for at fjerne den sidste lommeuld.
Piben
Er man en rigtig nørd, bruger man en boreguide. Altså en plasttragt, der styrer rensestokken lige ind i piben. Undskyld, men det kan jeg altså godt gøre uden hjælp af en ”tragt”. En rensestok med et roterende håndtag så kobberbørsten følger riffelgangene. Jeg bruger helst rene kobberrensestokke, eller rensestokke med en så hård plastbelægning, at der ikke kan sidde sandpartikler på og i rensestokken. Kobberbørster af ”god” kvalitet, og gerne lidt større, end kaliberen siger. Ikke meget. Men lidt. Fx en 8 mm. til en 308 (7,62). En boresnake (en stofsnor med en lille kobberbørste på midten). VFG filtpropper. Både med og uden slibemiddel. Evt. blår, eller ”stof-frimærker”.
Før skydning
Her er der ”nogen”, der stadig snakker om at brække piben/skyde den til. Hmmmm, også en religion. Men vil man det, så værsgo! Det bliver et nej herfra. Piben har jo skudt, inden den forlader fabrikken. Altså er der skudt i den, og den er ”brækket”.
Første gang jeg skyder med en ny pibe, så trækker jeg den igennem 5-7 gange med en kobberbørste. Altid skal man sørge for, at børsten kommer helt igennem piben, inden den trækkes tilbage. Stooooooopppp. Jamen, skal man ikke tage børsten af, inden rensestokken trækkes retur? Ellers bliver kronen ødelagt ???????????? Også her en religion.. Gør det bare. Jeg gør det altså ikke. Den kobberbørste kan ikke ødelægge noget i pibens munding (kronen), når den trækkes retur igen.
Så tager jeg nogle filtpropper og kører piben igennem, indtil de er rene. En billigere måde er at bruge blår, eller små stofklude (frimærker). Afgørende er, at piben er tørlagt, og jeg mener helt tør. Og det gælder i øvrigt ALTID, når man skyder. Piben skal være totalt tørlagt, ellers får man de der olieskud, og olien m.v. kan brænde fast i piben, og så skal der mere rengøring til.
Efter skydning
Så er der forskel på, om det er efter en jagttur eller en tur på skydebanen. Generelt renser jeg ikke mine piber i jagtsæsonen. Piben (riflen) er indskudt, og den skyder ind imellem kun et enkelt skud eller to. Har den været i fugtigt vejr, eller jeg kan se lidt snavs fra etuiet eller naturen, så trækker jeg et par gange igennem med boresnake (stofsnoren). Piben er igen ren og tør. Hvis man vil undgå skidt, sne, regn osv. i piben, er her et par tips; Mauser laver nogle små røde plastpropper, som ”desværre” kun passer til Mauser. Lidt tape for mundingen. En halv gul øreprop, som sættes i. Nej…. riflen eksploderer ikke. Ellers kan de hardcore jægere gøre som G. I. Jane trække et kondom over og fastgøre med en elastik;-). Samme princip. Vælg selv eller fravælg.
Så er der også en religion omkring Cold bore Shot. Altså det første og andet skud med en kold pibe. Ja, jeg har det ikke med mine piber. Dette fænomen skyldes en ”alt” for god rengøring efter skydning. Overrengør ikke piben mellem skydning eller jagt.
Har jeg været på skydebanen og skudt en ca. 20-40 skud, gør jeg den lidt ekstra ren. Jeg trækker den igennem 5-10 gange med kobberbørsten. Trækker den igennem med en filtprop med et par dråber olie. Så trækker jeg igen igennem 5-10 gange med kobberbørsten. Derefter filtpropper (blår/klude), til piben igen er totalt tør, og propperne er rene, efter at de har været gennem piben.
Hvad så når jeg har skudt mange skud? Hvad er mange skud? den definition er svær. Afhænger af ammunitions-”kvaliteten”, projektilets udformning og materiale. Ja, og ikke mindst kaliber. En tommelfingerregel: Hvis man syntes, at skudgrupperne bliver for store, kan dette være en tommelfingerregel: for husk bare, at 99.99 % af spredningen ligger bag ved kolben…
Hvis man kun bruger CLP olie, sker der ingen skade. Syntes jeg, at piben trænger til en omgang, gør jeg følgende:
Væder en filtprop med olie. Totalt gennemvædet. Trækker den igennem. Inden den trækkes retur, vædes den igen. Det gør jeg 5-10 gange. Herefter trækker piben et par timer med olien i. Så køres der igennem med kobberbørsten 20-30 gange. Derefter filtpropperne, til piben igen er helt tør og ren. Er den rigtig snavset, kommer jeg en gul øreprop i mundingen. Fylder piben med olie og lader den trække natten over i våbenskabet. Men mundingen nedad altså!
Har man skudt rigtig meget – evt. med gammel 2. Verdenskrigs ammunition, russisk og øst europæisk ammunition (her kan være rester af kviksølv, Pragda og ringe krudtkvalitet), kobberkugler osv., kan det være tid til den helt STORE omgang. Min erfaring med solvente produkter er desværre for det meste negativ. Jeg har faktisk ikke oplevet, at proceduren ovenfor med olie ikke kan gøre det samme. Men når jeg anvender et solvent produkt, bruger jeg kun produktet Boregel fra Mpro7. Men følg anvisningen fra producenten om, hvor længe det skal sidde. Igen påfør det med filtprop/frimærke. Lad det trække. Igen igennem med kobberbørsten for så igen at afslutte med VFG proppen eller klude. Her anvender jeg ind imellem de VFG filtpropper med lidt slibemiddel på (de grønne). Et par dråber olie på frimærker eller filtprop. Og ellers som ovenfor igen.
Har man anvendt et solvent produkt til rensning af piben, er den helt ren. Man vil opleve, at man skyder et antal skud (5-30), inden piben ”igen” skyder. Man skal lige have fyldt de udrensede huller op i piben, så den bliver rigtig glat igen.
Anvender man kun olie, vil man ikke trække alt ud, men beholde den glatte overflade og kun trække det skidt og de aflejringer (tombak, messing, krudtpartikler, olierester mv) ud, der har lagt sig ovenpå hinanden. Man vil dog kunne opleve, at der skal skydes et par skud igen – og måske en lille ændring af træffebilledet.
Efter jagtsæsonen
Her gør jeg, som når jeg har været på skydebanen – næsten da. Jeg trækker igennem 5-10 gange med kobberbørsten. Så væder jeg propper med olien, trækker dem gennem piben og stiller riflen ind i våbenskabet med olien i sig. Fantastisk nemt. Når man så starter skydesæsonen op igen, er det jo nemt 😉
Resten af riflens vedligeholdelse og brug
Jeg oversmører aldrig. Generelt skal tingene være tørlagte for ikke at modtage støv, sand osv. – afhængigt af det miljø, man er i. Derfor kommer jeg kun 1-2 dråber CLP olie på min finger og smører glidefladerne på bundstykket. Man vil nu opleve en meget lettere repetering, end hvis man slet ikke brugte noget ”glidemiddel”.
Piben overtørres med en olieklud. Også efter en jagttur, hvis den har været udsat for fugt/regn.
Riffeletuiet er en af de store syndere. Efter en regnfuld jagttur lægges riflen ned i riffeletuiet. Der lynes, og den g(l)emmes væk. Jeg har set mange riffelejere, der klager til fabrikanten over, at deres nye våben ruster. Hmmmm! oftest skyldes det altså manglende korrekt behandling. Beklager at måtte sige dette. Men at lade et vådt våben ligge flere dage i et (vådt)etui – det kan de færreste våben klare!
Har jeg et vådt våben, når jeg kommer hjem fra skydebanen eller jagt, stiller jeg det til tørre. Man skal aldrig begynde at vedligeholde et våben, inden det er tørt. Stil det varmt – ikke op ad brændeovnen – så fugten/vandet fordamper. Gerne så adskilt som muligt. Når al fugt er væk, tørres der med en olievædet klud. Inden skydning bør våbnet igen næsten tørlægges på de glidende flader. Kun 1-2 dråber på fingeren igen. Indvendig i piben skal den igen helt tørlægges.
Skæfter af træ eller laminattræ skal have en form for træolie. Anvend et færdigt produkt til træskæfter. Vil man blande selv, så anvender jeg rå linolie med lidt terpentin. Husk, laminatskæfter skal også have olie. De udtørrer også og flækker, hvis ikke de får behandling. Vil jeg shine syntetiske skæfter op, anvender jeg vinylmake-up fra en biltilbehørsbutik.
Hvad med optikken og lyddæmperen? Se, det må være en anden historie.
Håber disse råd om noget, der virker for mig, kan inspirere dig til at vedligeholde og derved forlænge riffelpibens levetid og præcision.
