Våbentilladelse i Italien

Der har været skrevet meget de sidste par år om sagsbehandlingstiden på våbentilladelser hos Politiets Administrative Center (PAC). I skrivende stund er sagsbehandlingstiden op til tre måneder, men det kan opleves at gå hurtigere eller langsommere. Hvad vil du sige til at bruge over to år og tre måneder på at få en våbentilladelse? Det har min hustru, Freya, og jeg selv brugt. Det er dog ikke i Danmark, det er sket, men i Italien. Du kan herunder læse om vores oplevelser.

Vi tager da bare vores våben med til Italien

Hvis jeg skal fortælle denne historie med alle de udfordringer og oplevelser, vi har været ude for i forbindelse med vores udflytning til Sicilien, så vil det blive en artikel, der aldrig vil tage en ende. Vores oplevelser er både negative, men heldigvis også positive, da vi endelig begyndte at finde hoved og hale i tingene hernede.

I starten af 2022 skal jeg udstationeres til Sicilien for den Danske Stat. Både Freya og jeg ser frem til denne udstationering, for så kan vi komme på jagt på Sicilien med vores egne våben og måske endda få en Italiensk våbentilladelse og jagttegn.

Cirka fem måneder før afrejse kontakter jeg Politiets Administrative Center for at høre, hvordan jeg skal forholde mig, når vi nu skal eksportere fire rifler til Italien. Vi får god hjælp og kan hurtigt udfylde ansøgning om udførsel af våben.

Hvis det er en udførsel på under tre måneder, så vil det hele være nemt, fordi vi selvfølgelig har vores EU våbenpas. Da det er en periode på minimum fire år, så er det lidt anderledes. Vi skal også have en indførselstilladelse eller en erklæring fra modtagerlandets myndigheder, at de ikke har indvendinger imod, at der gives tilladelse til at udføre våben fra Danmark til Italien. Nu kan jeg godt se, at vi vil rende ind i nogle tidsmæssige begrænsninger, så jeg ansøger med det samme om ændring af opbevaringsadresse, så vi i det mindste kan have vores våben opbevaret lovligt og forsvarligt, mens de små teknikaliteter bliver løst.

Vi bliver klogere.

Den nye tilladelse til ændring af opbevaringsadresse kommer hurtigt. Men hvordan skal vi få en erklæring fra de lokale Italienske myndigheder om, at de vil tillade, at vi importerer fire jagtrifler?

De indledende armstrækninger

Intet problem, tænker jeg. Jeg skriver til den Danske ambassade i Italien i starten af juli 2021 og beder dem om hjælp. Allerede inden for en uge får vi svar fra ambassaden. Desværre ikke det svar, vi håber på. De har ikke nogen erfaring med import af danske jagtvåben til Italien, men er dog så flinke at give mig nogle links til hjemmesider, der måske kan hjælpe.

Jeg kontakter den italienske ambassade i Danmark i starten af august 2021 for at se, om jeg er mere heldig. Igen får jeg svar inden for en uge. Jeg skal ”blot” have en autorisation fra det lokale politi i den kommune, hvor vi skal bo. Vores problem er, at vi faktisk ikke ved, hvor vi skal bo på Sicilien.

I november 2021 tager vi til Sicilien for at finde det hus, vi skal bo i. I december 2021 ved vi 100% sikkert, hvor vi skal bo, men på det tidspunkt er det ikke muligt at få autorisationen, da man skal møde personligt op på den lokale politigård.

Efter et par måneder på Sicilien bevæger vi os ned til den lokale politistation. Vores Italienske er elendigt, og deres engelsk er heller ikke på toppen. Vi kan dog forstå, at det med autorisation ikke er noget, de vil lave. Som de siger: ”Det er derfor, I har et EU våbenpas. I kan roligt importere jeres våben til Italien”.

Jeg har derefter nogle lange samtaler med Politiets Administrative Center og Danmarks Jægerforbund om, hvordan vi kan løse dette problem. Vi føler selv, at vi står i et juridisk limbo. Dansk politi vil have en erklæring på, at det er ok at eksportere vores våben til Italien, og Italiensk politi vil ikke udstede en sådan, da de er af den opfattelse, at vores EU våbenpas er nok.

Der har garanteret været nogle sprog- og forståelsesvanskeligheder fra begge sider, så enden på det hele bliver, at vi simpelthen vælger at se, om vi kan få Italiensk våbentilladelse og jagttegn.

April 2022: Første forsøg

Nu begynder en rejse, hvor jeg i bagklogskabens ulideligt klare lys kan se, at det ikke altid betaler sig at gøre alt, hvad der bliver sagt.

Én af mine italienske kolleger melder sig frivilligt til at hjælpe os med at oversætte de mange papirer, vi skal udfylde, og virke som vores tolk.

Første trin er at finde ud af, hvordan vi får tilladelse til at købe våben og erhverve jagttegn. Erhvervelse af jagttegn minder meget om det danske system. Vores store problem er, at alt foregår på Italiensk, og vi er klar over, at det bliver en udfordring, men vi er i gang med undervisning i italiensk, så det skal jo nok gå.

Der er en del undersøgelser, der skal gennemføres, før vi kan få våbentilladelse. Listen får vi på politistationen med instruktion om, at de skal gennemføres i nedenstående rækkefølge:

1. Sundhedserklæring fra egen læge
2. Narkotikatest
3. Alkoholtest
4. Samtale med psykiater
5. Dokumentation for brille/linse styrke.
6. Lægeundersøgelse på hospitalet med synstest.

Herefter skal vi på skydebanen og gennemføre teorikursus, våbenhåndteringskursus og vise vores skydefærdigheder. Alt dette er for at få lov til at erhverve, besidde og anvende våben til sportsbrug og efterfølgende jagtbrug, når jagttegnskursus er gennemført og bestået. Vi skal også fremlægge dokumentation for vores tilhørsforhold, arbejde og andet, da vi begge stadig er danske statsborgere, der er udstationeret i Italien.

Testkaos

Hos vores italienske læge, på hospitalet og det sted, hvor vi skal have foretaget alkohol- og narkotikatest, giver de os nye papirer, der forklarer rækkefølgen af testene. De er alle forskellige. Vi prøver at lave en logisk rækkefølge selv og går så i gang med at få bestilt tid.

Den første forhindring er vores lokale læge. Hun er overbevist om, at det er hende, vi skal besøge sidst, men alle andre fortæller os, at hun skal besøges først. I starten af august 2022 er hun endelig overbevist og udfærdiger sundhedserklæring for os begge.

Min italienske kollega bruger nu meget tid på at få lavet aftalerne for de andre tests. Det tager lang tid. Vi får lidt ekstra tolkehjælp af en lokal fyr, da vi skal have vores alkohol- og narkotikatest. Efter vi har fået foretaget testene, møder vi fyren igen, og han siger med et glimt i øjet: ”På et tidspunkt skal I nok få jeres tilladelse”.

I december måned 2022 har vi aftale med psykiateren. Vi træder ind i venteværelset, og der er sort af mennesker. Alle, der skal have våbentilladelse, møder her på samme tidspunkt, én gang om måneden. Godt, at jeg har taget fri hele dagen.

Midt på eftermiddagen er Freya hos psykiateren i ca. 20-25 minutter. Hun når lige at sige til mig, at det er nogle underlige spørgsmål, hun fik stillet, før det er min tur. Hos psykiateren forklarer jeg, at jeg er gift med Freya, der netop har været inde til samtale, og at jeg arbejder for Forsvaret. Psykiateren kigger på mig hen over brillerne og giver mig ”flueben” hele vejen ned over skemaet. Ikke fordi jeg er gift med Freya, men nok mere fordi jeg er ansat i Forsvaret og dermed ”forhåndsgodkendt” til at anvende våben. Vi skal nu blot have den sidste erklæring fra hospitalet på, at alt er i orden, og den får vi i februar 2023.

Der er nu gået næsten et år, og vi er ved at forstå, hvordan tingene fungerer hernede. Vi er i løbende kontakt med italiensk politi, og de hjælper os så godt som muligt ved hjælp af Google Translate og min italienske kollega. Vi møder også en højerestående politiofficer, der er god til engelsk og også er til god hjælp.

En ide begynder at spire

I starten af marts 2023 besøger vi politiet igen, så de kan give en status på alle de papirer, vi har fået samlet. Betjenten kigger hurtigt på dem og spørger, om vi ikke også skulle have det italienske jagttegn.

Hvad nu hvis vi kan få merit for vores danske jagttegn? Trods alt, så kan vi gå på jagt i EU og medbringe vores egne våben, hvis vi bliver inviteret. Vi har jo EU våbenpas, og både Danmark og Italien er medlem af EU. Hvor svært kan det være? Jeg spørger betjenten, om det er muligt, men han råder os til at forsøge at skaffe de nødvendige oversættelser, og så vil han bringe det videre.

Jeg går i gang med at få alle vores danske papirer i forbindelse med jagttegn, prøver og endda beviserne på, at vi er riffelinstruktører, oversat til italiensk. Løbende er jeg i kontakt med italiensk politi, der kigger på oversættelserne. De fortæller mig, at jeg er nødt til at have en dansk myndighed til at bekræfte rigtigheden af de danske papirer.

Jeg prøver først politiet i Danmark, men må hurtigt indse, at de ikke kan gøre noget, da det ikke er dem, der udsteder beviserne. Næste sted er Danmarks Jægerforbund, der indledningsvis er hjælpsomme. På grund af sommerferie og andet falder vores sag vist ned mellem to stole og forsvinder under gulvbrædderne. Efter et par måneders skriverier frem og tilbage taler jeg med en repræsentant fra DJ i telefonen, men det ender med, at de ikke kan løse vores problem. Jeg sunder mig lidt og begynder at tænke over, hvem jeg så kan kontakte. Jeg finder frem til Miljøstyrelsen, der er villige til at hjælpe. Desværre er den ansvarlige netop gået på sommerferie og er først tilbage tre uger senere. I august 2023 får vi endelig bekræftelsen fra Miljøstyrelsen, og vi er meget taknemmelige for al den hjælp, vi får derfra, selvom det er en stor mundfuld at forklare dem hele forløbet.

Bevæbnet med bunken af papirer begiver vi os ned på politistationen, hvor vi efterhånden er kendte ansigter. Betjenten bladede alle oversættelserne igennem og siger nogle sætninger til min italienske kollega. Både Freya og jeg er nu blevet så ferme til Italiensk, at vi godt kan forstå, at han siger noget med en dommer og stempler.

Ganske rigtigt. Alle oversættelserne skal overdrages til en dommer i Catania af en godkendt translatør, før han vil godkende dem. Så vi finder en godkendt translatør og får alle papirerne oversat og godkendt. Tilbage på politistationen med alle de godkendte papirer. Nu får vi at vide, at der mangler en tilkendegivelse fra det danske konsulat på, at vi kan få merit for det danske jagttegn. Jeg kan mærke, at min pulsåre i tindingen banker voldsomt. Det er første gang efter halvandet år med utallige personlige fremmøder til tests og andet, at konsulatet skal indblandes. Jeg er næsten klar over svaret på forhånd.

Ganske rigtigt. Efter en måneds venten er svaret et venligt nej, da de ikke kender til fortilfælde af denne kaliber. Hvis vi vil have italiensk jagttegn, så skal det være med kursus og prøver i Italien. Vi må indse at erhverve et italiensk jagttegn er nær en umulighed med vores begrænsede kendskab til det italienske sprog. Vi vælger at starte med våbentilladelsen, så vi i det mindste kan begynde at skyde på skydebanen. Ned til vores skytteforening og forklare dem situationen. De kigger på vores papirer og bagefter på os med et spørgende blik. ”Er der ingen, der har fortalt jer, at alle de forskellige lægecheck, alkohol- og narkotika tests maksimalt må være tre måneder gamle?” Jeg kigger på vores papirer. Den første lægeerklæring er over 16 måneder gammel. Jeg prøver på alle måder at få dem til at ignorere det og alligevel give os certifikaterne, men der er intet at gøre. ”I må prøve igen, er svaret.”

Januar 2024: Andet forsøg

Efter en god juleferie i Danmark med en indlagt jagt er vi friske på at fortsætte med at få vores italienske våbentilladelse. Vi vil i det mindste have mulighed for at komme på skydebanen og vedligeholde vores skydefærdigheder. Vi er i forvejen begyndt at dyrke pistolskydning med lånte pistoler og er også begyndt at kigge på Extreme Long Range skydning. Altså skydning med riffel på over to kilometers afstand. Vi kender nu alle faldgruberne og er blevet lidt mere insisterende over for de myndigheder, vi er i kontakt med. Planen bliver, at vi vil gennemføre alle lægecheck, alkohol- og narkotikatest samt samtale med psykiater i den samme uge. Det betyder personligt fremmøde på hospitalerne og megen insisteren på at få en aftale på en specifik dag, samt ikke at tage et nej for et nej. Heldigvis kommer alle aftaler i hus, og i starten af februar 2024 er alle tests gennemført. Nu er det kun våbenteori, -betjening og skydning, der skal gennemføres.

Vi gennemfører det hele i slutningen af februar sammen med en del andre italienere, der skal anvende tilladelsen til indkøb af jagt-, sports- og håndvåben.

Dagen efter gennemførelsen af det sidste kursus på skydebanen står vi igen på politistationen. Denne gang med alle papirer, der er under halvanden måned gamle samt højt humør. Nu skal vi endelig have vores tilladelser og ud at købe våben. Vi vil hurtigst muligt på skydebanen og derefter deltage i Extreme Shot Italia IV konkurrencen, der løber af stablen i oktober måned 2024.

Tre måneders sagsbehandlingstid

Vi har hele tiden fået at vide, at sagsbehandlingen vil tage cirka én måned, så vi har god tid til at forberede os til konkurrencen, der ligger otte måneder senere. Betjenten på våbenkontoret kigger vores papirer igennem og siger, de ser fine ud. ”I skal regne med mindst tre måneders sagsbehandlingstid, før jeres tilladelser er klar”. Jeg er ikke så god til italiensk som Freya, så jeg spørger hende hurtigt, om han sagde tre uger. Hun kigger på mig: ”Tre måneder, sagde han”. Jeg bliver lidt mundlam. I samme øjeblik kommer den højtstående betjent ind, som vi kender fra tidligere. ”Nå, er I hernede for at registrere flere våben?” spørger han. ”Nej, vi har ikke fået vores tilladelse endnu og har lige fået at vide, at der er mindst tre måneders sagsbehandlingstid”, svarer jeg ham. Han siger et par sætninger til betjenten bag skranken, og jeg ser ham flytte vores papirer til en anden bunke. ”De har meget travlt, men fordi I har ventet så længe, så går der maksimalt én måned, før I får jeres tilladelse”. Vi takker ham mange gange og ganske rigtigt. 30. marts 2024, mere end to år efter vi ankom til Sicilien, har vi endeligt vores tilladelser til at købe våben til sportsbrug. På vej ud af politistationen siger jeg til Freya, at jeg tager ned i våbenbutikken i morgen og køber en 9 mm pistol. Jeg ved, at det skal være en Beretta APX A1 Tactical, da jeg har skudt en del med den allerede.

I våbenbutikken spørger jeg, om jeg må se på deres pistoler. I starten er de lidt tilbageholdende, men da jeg viser dem, at jeg har en italiensk ”Licenza Di Porto Di Fucile”, som giver mig lov til at indkøbe våben til sportsbrug, så er der overhovedet ingen problemer. 10 minutter senere går jeg ud af butikken med en 9 mm pistol i rygsækken. Hvor nemt kan det være?

Det tog kun lidt over to år. Historien om, hvordan vi købte vores riffel og deltog i Extreme Shot Italia IV konkurrencen er en artikel for sig selv, som du får senere.

Hvordan er det at købe våben og ammunition i Italien?

Når først du har et ”Licenza Di Porto Di Fucile”, så er det faktisk utroligt nemt at erhverve våben og ammunition. Med tilladelsen kan du gå ind i enhver våbenforretning og købe håndvåben, haglvåben og rifler til sportsbrug, eller jagtbrug, hvis du har jagttegn. Du får våbnet med hjem med det samme.

Våbnet skal herefter registreres hos den lokale politistation inden for 72 timer. Det samme gælder, hvis du køber fabriksammunition eller krudt til genladning. Alle dine data bliver selvfølgelig også registreret hos våbenhandleren, så det er ikke bare det vilde vesten.

Hvis du selv medbringer din ammunition på skydebanen, så udfylder du et stykke papir, hvor skydebanen bekræfter, at du har forbrugt det antal, du har medbragt. Det er for at sikre, at regnskaberne kan gå op. Ellers vil du måske stå registreret for indkøb af flere hundrede stykker ammunition, selvom du har afskudt dem på skydebanen.

Jeg kan godt lide, at der skal foretages en del lægecheck, samtale med psykiater samt alkohol- og narkotikatest. Herefter skal du gennemføre uddannelse på skydebanen, og så får du til sidst dit ”Licenza Di Porto Di Fucile”.

Jeg har faktisk kortet vores historie en del ned. Det har været udfordrende, men meget lærerigt at skulle tale med så mange myndigheder her i Italien. Skulle du vælge at bosætte dig her, så er jeg selvfølgelig klar med gode råd vedrørende våbentilladelse.