Køb abonnement til
magasin og indhold Abonner Her

Undersøgelse af danske sikaer sat igang

En ny undersøgelse skal kortlægge mulighed for hybridisering mellem sikavildt og kronvildt i Danmark. Undersøgelsen er blevet igangsat i kølvandet på EU's klassificering af sikavildt som en invasiv art.

Projektets formål er at undersøge, hvilken underart det danske sikavildt er, og om der er genetisk evidens for, at sikahjorte i Danmark har dannet hybrider og specielt fertile hybrider, med danske bestande af kronvildt.

For at vurdere dette på en videnskabelig baggrund, er der igangsat genetiske undersøgelser af sikavildt fra forskellige bestande på Sjælland og i Jylland. Fra nedlagte dyr indsamles der blodprøver til kromosomanalyse.

Testikler fra hjorte indsamles for at undersøge, hvordan kromosomerne opfører sig under kønscelledannelsen, herunder om eventuelle hybrider har abnorm kønscelledannelse, der kunne indikere fertilitet eller sterilitet.

Desuden indsamles der samtidigt muskelprøver til eventuelle senere DNA-analyser.

Dyrlæge Astrid Ingstrup som projekterer undersøgelsen og professor i genetik Niels Tommerup fra Københavns Universitet.

Undersøgelsen er projekteret af dyrlæge Astrid Ingstrup i samarbejde med professor i genetik Niels Tommerup fra Københavns Universitet, hvor laboratorieundersøgelserne ligeledes foregår.

Dyrlæge Flemming Thune-Stephense som også er erfaren schweisshundefører og en af personerne bag borgerforslaget om bevarelse af sikaen i Danmark.

Dyrlæge Flemming Thune-Stephensen står for materialeindsamlingen i Jylland.

Begge dyrlæger arbejder ulønnet, og Dansk Skovforening har bidraget til dækning af laboratorieudgifter mv. til projektet.

   >> Se video fra TV2 Østjylland som kiggede med, da Flemming Thune-Stephensen tog blod- og muskelprøver fra to netop nedlagte sikahjorte.   

Læs mere

Nyheder