TEKST: THOMAS JERICHOW. FOTO: STEEN ANDERSEN SAMT YSBRAND COSIJN, RED SQUIRREL, FRANK FICHTMUELLER, ONDREJ PROSICKY OG NEIL BURTON/SHUTTERSTOCK.
Tyskland er et af Europas klassiske jagtlande og har altid ligget højt på danske jægeres ønskeliste. Det store land mod syd råder over al slags jagt fra gæs i Holsten, kronhjort i Brandenburg til Gemser i de sydtyske bjerge. Generelt kan man dog sige, at to-tre vildtarter og jagtformer suverænt indtager førstepladsen for jagt hos vores sydlige naboer.
Tager man på jagt i Tyskland, kan man for det meste forvente en udviklet jagtkultur, god organisation og mange steder robuste bestande. Jagten i Tyskland har da også præget nabolandene og blandt meget andet givet os danskere udtrykkene pürsch, schweiss og hochsitz. Det sidste er meget betegnende for tysk jagt. Når man kører over grænsen eller lander med færgen og ruller ud på den berømte Autobahn, er det første man lægger mærke til de mange jagttårne overalt i terrænet. Fra stiger mod et enkelt træ til såkaldte Kanzlere, der er rene cykelskure monteret på 5 meter høje tårne. Ofte med luger, vinduer og hvilebænke. I enkelte tilfælde med varme og elektricitet. Fælles for dem er, at skytten sidder højt og kan forvente gode skudmuligheder.
Tyskerne har mange jagttraditioner, som de tager alvorligt. Det faldne vildt æres med en gren, ”Der letzte Bissen” i munden, mens jægeren fejres med en gren i hatten. Det er ikke bare pjat, og man risikerer at fornærme sin tyske vært, hvis man ikke spiller med på den slags sjov og ballade. På samme måde kan man være sikker på, at tyskerne hilser den succesfulde jæger med et klingende ”Weidmannsheil”, til hvilket du bør svar ”Weidmannsdank.”
Store drivjagter
De mange hochsitze i terrænet er i spil under efterårets driv- og trykjagter, der fylder meget i Tyskland. Store områder drives af med hunde, mens skytterne sidder i hochsitze og stiger. I modsætning til Danmark, hvor vi ofte begynder i den ene ende og driver et område igennem, oplever man ofte, at tyskerne driver på kryds og tværs i reviret, hvilket betyder, at vildtet kan komme fra alle sider. Vildtet er primært vildsvin, men også kronvildt, dåvildt, og nogle gange kan råvildt også skydes. Efter drivjagten er der ofte stemningsfulde parader med grangrene, fakler og gullashsuppe.
Nogle steder kan man opleve, at tyskerne opererer med bødesystemer, hvis man skyder det forkerte vildt, så det gælder om at høre efter under parolen og spørge, hvis man er i tvivl.
Kronvildtet er noget særligt
Tyskerne forvalter deres stammer effektivt og godt. Ikke mindst kronvildtet, som de fleste steder nødigt skydes, før hjortene er mere end 10 år gamle. Det kan tyskerne blandt andet gøre, fordi loven har ret stramme minimumskrav omkring jagt på mindre områder.
For at kunne kalde sig et Eigenjagtdbezirk og have ret til jagt, skal lodsejeren have mindst 75 hektar. Det betyder, at megen jagt administreres i større ”fælles” områder, og at bestandene kan forvaltes bedre.
Til gengæld begynder kronjagten allerede i august, og hjortene kan skydes helt frem til januar måned. Gennem kvoter sikres det dog, at de rigtige dyr fældes, og at bestandene forbliver i balance. I sæsonen 2017-18 nedlagde tyskerne 76.700 stykker kronvildt.
Det elskede råvildt
Tyskernes forhold til råvildt er lidt som i Danmark. Den lille hjorteart har en særlig plads i mange tyske jægeres hjerter, og råvildt jages over det meste af Tyskland. Op mod 1,2 million stykker råvildt faldt i sæsonen 2017-18, og råvildtjagt har næsten samme status som andejagt i Danmark. Rigtig mange tyske jægere har en relation til det.
Mange danskere tager til Tyskland efter netop råvildt. Bukkejagten begynder den 1. maj, og ikke mindst det tidligere Østtyskland råder over store skove og en perfekt biotop for de populære dyr. Hvis kommunisternes kollektiviserede landbrug ikke var den store succes for Østtyskerne, så er der ingen tvivl om, at råvildtet var godt tilfreds. Efter genforeningen har mange bønder og skovejere i øst drevet landbruget og skovene videre i fællesskab. Det betyder store marker med afgrøder, ro og fine forhold for råvildtet.
Selvom bestandene af råvildt i Tyskland er store, er trofæerne i Tyskland generelt ikke blandt de største i Europa. Både Sverige og England råder over bestande af kraftigere dyr og leverer flere store opsatser end Tyskland. Til gengæld er der noget særligt ved at jage buk i det tyske landskab, som bare virker større end Danmark.
Populære vildsvin
Spørger man danske jægere med forkærlighed for Tyskland, vil mange hurtigt begynde at tale om vildsvin. 836.000 grise nedlagde tyskerne i 2017-18. Mange under de velkendte drivjagter. Stammerne er meget tætte. Især i de nordlige delstater. Her kan man, som dansker, undres over, at konflikten mellem de store flokke af vildsvin, som driver rundt i landskabet, og landbruget ikke er mere udtalt, end den er.
Grisene jages fra hochsitze om natten og under drivjagter. En anden yndet jagtoplevelse med grise er at vente, når de store majsmarker høstes om efteråret. Efterhånden som majetærskerne tager stribe efter stribe af majs, vælter forbavsende mængder vildsvin ud af det svindende skjul og søger dækning i skovkanten.
Svinene er ikke tilhængere af kernefamilien. De store orner – keilere – er kun i flokken i parringstiden. Derefter går de for det meste alene. Til gengæld slår søerne sig sammen i større flokke og holder sammen. Oftest under lederskab af en gammel so – såkaldt ”führende Bache”.
Drømmer man om et godt vildsvinetrofæ på væggen, er Tyskland ikke noget dårligt bud. De store ”keilere” er mange, og det er betydeligt lettere at komme til dem end for eksempel i Sverige. På efterårets større drivjagter ligger der oftest et antal gode ”keilere” på paraden med tænder over de 20 centimeter.
Jagterne drives ofte, så flokkene af vildsvin bevæger sig rundt i terrænet, og mange skytter får lov at se dem. Også under jagten vil de gamle keilere ofte bevæge sig alene. De er smarte, kender til jagten, og mere end én jæger, på bagposten, er blevet taget med bukserne nede, når den store keiler pludselig luskede ud af bagvejen helt alene.
Nedlagte vildsvin i Tyskland skal testes for tikriner.
De glemte fugle
Få danske tager til Tyskland efter fuglejagt, og kigger man på tallene, er det tydeligt hvorfor. I sæsonen 2017-18 nedlagde danskerne mere end seks gange så mange fasaner som tyskerne. Også når det gælder ænder og gæs, er tallene lavere end i Danmark, og det er svært for tyskerne at konkurrere med den fantastiske ande- og gåsejagt i Jylland og på øerne.
Jagt i Tyskland kræver et tysk jagttegn. For tyskere skal jægeren inden gennemgå en Jägerprüfung – jagtuddannelse. For danskere kræves dansk jagtprøve og jagttegn. Det tyske jagttegn indløses lokalt dér, hvor man jager. Oftest hos den lokale Förster. Mange danske jægere klarer det på rådhuset i Flensburg og hos Gothaer Versicherung – det er jo også påkrævet med en forsikring. Alternativt kan det hele kan klares via nettet.
Jagttegnet gælder for enten 14 dage eller et år.
Jagt i Tyskland i tal
Jægere: Små 400.000.
Primært vildt: Vildsvin, kronhjort, Dåvildt, Råvildt. Fuglejagten er markant mindre end i Danmark.
Jagttider
Kronvildt: 1. august-31. januar. For ungdyr lidt udvidede jagttider.
Dåvildt: 1. september-31. januar. For ungdyr lidt udvidede jagttider.
Råbuk: 1. maj-15 oktober, råer 1. september -31. januar.
Vildsvin: Hele året.
Ænder: 1. september-15. januar
Gæs: 1. november-15. Januar
