Forkortede underkæber, manglende øjne eller alvorlige kropsdeformiteter. Tyske jægere oplever oftere og oftere tilfælde af alvorlige deformiteter, som er en konsekvens af indavl i den tyske stamme af kronvildt. Nogle steder vurderer eksperter, at situationen er så alvorlig, at lokale bestande kan uddø.
Hovedårsagen er fragmenteringen af levesteder på grund af menneskelig bebyggelse eller mere infrastruktur, der isolerer de enkelte bestande fra hinanden i en sådan grad, at dyrene ikke kan finde en genetisk sund partner i brunsten.
De fleste misdannelser, der ses hos det tyske kronvildt, forekommer i hovedet. Den mest almindelige deformitet er en forkortelse af underkæben. Men der ses også oftere og oftere skæve kranier, bøjet til venstre eller højre, og læber som ikke lukker sig, forekommer også. Der ses deformiteter på øjne og næse, og i nogle tilfælde optræder såkaldt kyfose, som er en slags pukkelryg.
Den mest ubehagelige konsekvens som indavlen kan føre til , er “epitheliogenesis imperfecta”, hvilket betyder, at krondyrets skind ikke udvikler sig normalt på grund af den genetiske defekt. Dette kan medføre at klovene degenererer og dyret går på knoglen. Det er en meget smertefuld skade, der nærmer sig dyremishandling, hvis ikke dyret aflives hurtigt.
Defekte gener
For at en deformitet kan opstå, skal det samme defekte gen, forårsaget af indavl, være arvet fra både far og mor. Når de første tilfælde ses, er populationen allerede gennemsyret af det defekte gen og man vil se store skader de kommende år. Hvis kun én forælder har det defekte gen, sker der ingen skade, fordi det fungerende gen fra den anden forælder overtager opgaven fuldstændigt. Men jo længere indavlen skrider frem, desto større er sandsynligheden for, at begge forældre bærer det defekte gen, og kalven derfor bliver misdannet eller syg.
Indavlen betyder, at tabet af kalve lokalt i det første leveår kan stige fra 30 til 80%. En anden effekt vil være, at der fødes færre kalve og at bæredygtig jagt på et tidspunkt bliver umulig.
Udviklingen betyder også, at den traditionelle ide om, at hjorte med stærke gevirer automatisk ville producere afkom med stærke gevirer, ikke er holdbar i de tyske bestande, der er hårdt ramt af indavl. Samme bekymrende tendens er der for øvrigt også tilfælde af i Skotland og Ungarn.
Indavlede individer med dårlig fysisk kondition udnytter færre næringsstoffer, og derfor vil de udvikle dårligere gevirer, end det ville være genetisk muligt for dem.
Bebyggelse og veje
Årsagen til hele miseren er, at det tyske kronvildt i højere grad oplever at ny bebyggelse og infrastruktur (veje, tog og andre anlæg) blokerer for dets mulighed for at bevæge sig frit over store afstande terrænet. Det betyder, at det er meget besværligt eller nærmest umuligt at få tilført nye gener fra andre bestande under brunsten.
En række tyske eksperter og universiteter har allerede fokus på problemet, men løsningerne er ikke ligetil. Blandt de forslag, der har været luftet, er, at tilføre dyr udefra til isolerede bestande, men det afviser eksperter.
Dels er der etiske problemer i det, og dels tilsiger matematikmodeller, at det kræver, at et større antal dyr regelmæssigt skal udveksles, hvis initiativet rent faktisk skal forbedre generne. De dyr, som tilføres skal også være i stand til at overleve for at kunne deltage succesfuldt i brunsten, hvilket meget ofte er mislykkedes i lignende forsøg tidligere andre steder i verden.
Jægere kræver hjortebroer
Fremfor at tilføre nye ”friske” hjorte, vil det være en bedre løsning at genetablere kontakten imellem de forskellige bestande. Dette kan gøres ved at hjortene gennem korridorer kan blande sig med andre bestande. Men det er ikke gjort med, at de har mulighed for at bevæge sig. Det er de rigtige individer, der skal bevæge sig, og det kommer til at betyde noget for de tyske jægeres afskydning.
Eksperterne vurderer nemlig, at den bedste måde at støtte en bestand, der er truet af degeneration på, er, at skyde de ældre og de helt unge dyr og dermed frede hjorte mellem 2 og 5 år. Situationen skal helst udvikle sig, så der på sigt er flere ældre hjorte i området, således, at generne spredes mest muligt.
Det tyske jægerforbund er bekymret over situationen og har stillet tre krav til myndighederne for at hjælpe bestanden
- Inden 2030 skal der bygges mindst 100 krydsningsanordninger på tværs af trafikruter.
- Trækkorridorer for kronhjorte skal bevares eller restaureres.
- Kronhjorte skal have lov til at udforske levesteder og trækkorridorer selvstændigt.
Du kan læse et længere interview med den tyske professor Gerald Reiner om udfordringerne for det tyske kronvildt her:
https://www.jaegermagazin.de/wildarten/rotwild/dem-rotwild-geht-es-furchtbar-was-ein-experte-zur-genetischen-verarmung-sagt/
