TEKST: MADS D. JESSEN
FOTOS: MADS D. JESSEN; DTU, CENTER FOR DIAGNOSTIK; VALENTIN PANZIRSCH.
Trikiner og svin
Trikiner har givetvis været i de danske kødvarer i flere århundreder, men det er først med de store medicinske landvindinger i 1800-tallet, at man rent faktisk får styr på, hvad de små parasitlarver er, og hvad de gør i kroppen. Det førte til en del oplysningskampagner, særligt i forhold til kød fra svineproduktionen, og derfra også en del karikaturer og smædeviser, som var populære for perioden. Her eksempelvis fra Rantzaus ’Døgnfluer’ nr. 36 fra 1863, der hedder Fru Sørensens klager, hvor et af versene revser svinebønderne:
Flæskeprisen svært os piner,
Bønderne i Skjæget griner,
Tidt en Skinke med Trikiner
Sælge de paa Gammeltorv.
Naar de bare meler Kawen
La’r de os sgu selv om Plawen,
Naar Trikinen her i Maven
Kravler som en Oldenbor.
Men trikiner og de sygdomme, som man kan få af de små parasitter, var vitterlig også et stigende problem i slutningen af 1800-tallet, og information og handling var nødvendig. Heldigvis er dansk landbrug en yderst effektiv størrelse, så de danske tamsvin er ikke længere inficerede med trikiner, og der er gået næsten 100 år siden sidst registrerede tilfælde. Alle svineproduktioner bliver dog stadig testet for trikiner, blot for at være på den sikre side.
Til gengæld bærer vildsvin stadig rundt på trikiner, og derfor skal du være opmærksom på at få testet dine nedlagte grise, for, omend yderst sjældent, kan en infektion med trikiner have dødelig udgang.
Hvad er trikiner
Helt overordnet set er trikiner en parasit, som lever i muskelvævet på kødædende pattedyr, og dyret bliver således inficeret ved at indtage inficeret kød. Det gælder også for mennesker, men på vores breddegrader ses de mest vanlige infektioner hos vildsvin, bjørn, ræv, jærv, ulv og rotter. Seneste tilfælde, hvor en dansker har været ramt af trikinose, som sygdommen hedder, var et enkelt tilfælde tilbage i 2007. Her var det importerede fødevarer fra Østeuropa, der var årsag til infektionen med trikiner.
Hele problemet skyldes ikke-færdigudviklede larver, som, når de kommer ind i en ny værtsorganisme, transporteres rundt i fordøjelseskanalen, altså mave og tarm. Her begynder de at vokse, og efter få dage begynder hunnerne at lægge æg. Det er unge larver fra disse æg, der transporteres rundt i kroppen i blodbanerne, og som til sidst bevæger sig over i muskelvævet. Larverne sætter sig kun i den tværstribede muskulatur, det vil sige de muskler, der sidder fast på skelettet (hjertet bliver for eksempel ikke angrebet) og ikke i organer eller fedtvæv.
Når de har boret sig ind i musklen, lægger larven sig til rette, og der dannes en kalkskal rundt om den. Herinde i sin indkapsling kan larven overleve i lang tid, årtier endda, og aktiveres først igen, når værtsdyret bliver spist, og den ender i fordøjelseskanalen på et nyt dyr. Her gentager cyklussen sig. Det er i denne periode med larver, der udklækkes og vandrer rundt i muskulaturen, at man oplever smerter. Trikiner er desuden meget svære at fjerne, hvis de først har nået at lave en solid indkapsling – en cyste – i muskelvævet. Der findes flere varianter af trikiner, men lige netop i vildsvin er det langt overvejende Trichinella Spiralis, der giver problemer.
Denne type af trikiner er også højpatogen for mennesker, hvilket vil sige, at den er meget sygdomsfremkaldende. Fra du har indtaget inficeret kød, vil der typisk gå 8-15 døgn, før du begynder at have symptomer.
Men bliver man syg?
Ja, det gør man, og sygdommen trikinose kan være yderst besværlig at komme af med igen. Symptomerne vil som regel være mavesmerter, muskelsmerter, feber, opsvulmede øjenlåg og lysfølsomhed. I starten af sygdommen er det blot almindelig utilpashed, som forårsages af de voksne larver i tarmen. Når de nyudklækkede larver så begynder at vandre over i blodbanen og videre til muskulaturen, kan der opstå hævelse omkring øjnene, du får feber, muskelsmerter, og i visse tilfælde også udslæt og små blødninger i huden. I princippet er det alle skeletmuskler i kroppen, der kan inficeres, så man kan blive alvorligt syg af at have trikiner i kroppen.
Derfor, har du denne type symptomer, bør du testes hurtigst muligt. Det sker oftest med den efterhånden velkendte PCR-test, dog ikke med en vatpind i halsen, men fra reelle vævsprøver i muligt inficerede muskler. Skulle du uheldigvis være inficeret med trikiner, er der fare for en længevarende behandling med medicin. Der findes nemlig ikke nogen egentlig behandling mod trikiner. Man skal derfor have en overordnet medicin mod parasitter, og det vil være en specialistopgave at behandle dig. Ofte skal man også have steroidpræparater, for, når larverne dør og forgår i kroppen, kan man få en voldsom allergisk reaktion. Symptomerne på trikinose aftager gradvist, men kan i svære tilfælde vare ved i mange år. At blive inficeret med trikiner er bestemt ikke nogen spøg, så du bør gøre alt, hvad du kan, for ikke at få larverne ind i kroppen. Heldigvis er der stor ekspertise på flere laboratorier både i Danmark og vores nabolande, så det er faktisk yderst let at få tjekket sit vildsvinekød for trikiner – og det skal man altid gøre.
Hvordan skal prøven tages?
De først angrebne steder på kroppen, også hos vildsvin, er der, hvor der er relativt stor blodgennemstrømning i de små blodårer. Herfra skal du altså helst tage dine prøver, da de vil give det mest sikre resultat.
Det letteste sted er fra skanken på forbenet. Det sted anbefales af de svenske myndigheder, da det er meget svært at gøre forkert, og alle bør vide, hvor skanken sidder. Du skærer bare en god luns af, og så vil laboratoriet have en tilstrækkelig mængde muskulatur at vælge deres prøvemateriale ud fra.
En anden mulighed er fra mellemgulvet, mere præcist nyretappen, som er den mere muskuløse del af mellemgulvet, som sidder længst oppe mod rygsøjlen. Det er også et rigtig godt sted, og jo ikke noget kød, man normalt bruger i husholdningen.
Ellers kan du også tage en prøve fra hovedet, og her er kæbemusklen en mulighed. Alternativt kan tungens muskelfæste, der sidder øverst i dyrets hals (ikke selve tungen), anvendes.
Laboratorierne har brug for ferskt muskelvæv, så undgå fedt, sener og kirtler i de prøver, du sender ind. Selv har jeg og de folk, jeg har jaget med, altid indsendt prøver fra skanken, og jeg har aldrig oplevet, at der var problemer. Så jeg ville vælge den letteste metode og tage prøven fra forbenet. Så går du aldrig helt galt i byen.
Prøver i nabolandene
Svenske Laboratorier: Jeg kan dårlig forestille mig en bedre og mere effektiv håndtering af trikintest end sådan, som det foregår i Sverige. Her er systemet organiseret på nationalt plan, og du kan sende dine vævsprøver direkte til Statens Veterinärmedicinska Anstalt (SVA). Faktisk er det sådan, at du i rigtig mange danske (og svenske selvfølgelig) jagtbutikker kan købe præfakturerede kuverter, hvor både forsendelse og selve prøven allerede er betalt. Med kuverten får du to plastposer, som du kan putte din prøve i. Der er også en lille lap med tre klistermærker med et ID-nummer. Det ene klæbes på prøveposen. Det andet mærke skal på en markeret boks på en følgeseddel. På følgesedlen skal du angive dit navn og dato samt en svarmail, hvortil de sender prøvens resultat. Den sidste mærkat har du til din egen huskeseddel.
Det tager ikke meget mere end 4-5 minutter at udfylde og pakke det hele, og du får tilmed svar lynhurtigt. Sender du prøven afsted på en almindelig arbejdsdag, går der som regel ikke mere end to dage, inden svaret ligger i din mailboks. Det er altså effektivt! Hvis man er af sted flere jagtdage og hurtigt får skudt en gris, kan man ret beset nå at få svar, inden man tager hjem igen. Det kunne immervæk være helt god stil at kunne grille sin nyskudte gris, mens man stadig er af sted på jagt. Det er i hvert fald forsøget værd.
En anden mulighed er, at man tager kontakt til JP Hästveda, som ligger mere eller mindre midt i Skåne. Her kan man som privatperson fra Danmark bestille lignende forudbetalte prøvekuverter og sende laboratoriet vævsprøven med posten. Det er også muligt at køre forbi (laboratoriet ligger lige ved Hovedvej 23), og smide de betalte prøver i deres kølepostkasse. Skulle du komme i akutte problemer, kan man faktisk også smide en kuvert med prøve, rette mængde kontanter og de nødvendige informationer ind hos dem, døgnet rundt, og stadig få svar på sin trikintest. Du kan finde alle oplysningerne på jphastveda.com. Selvom det er et lille foretagende, er det faktisk blevet det sted, hvor der foretages flest trikintest i hele Sverige, så ekspertisen er i top.
Der er dog et par vigtige ting, du skal huske med dine svenske vævsprøver. For det første skal du huske at tjekke deres udløbsdato. Du har jo betalt for en bestemt type forsendelse, og disse kan stige i pris, og så er din fakturering måske ikke høj nok længere. Det kan give problemer hos postvæsenet. For det andet må prøven helst ikke fryses. Det kan være fristende at smide kødstumpen i fryseren, inden den sendes, men det skal du lade være med. Det kan nemlig ødelægge strukturen i kødet og gøre det sværere at se, hvad der er larver, og hvad der er almindeligt muskelvæv. Så bare i køleskabet med brevet og afsted til nærmeste postkasse så hurtigt som muligt.
Det er i øvrigt også vigtigt at holde prøven relativt tør. Derfor er der også to plastposer med. Det er dels for at undgå, at bakterierne får alt for gode vækstbetingelser, når du sender kødet af sted til analyse, men mest for at undgå, at kødet ikke siver igennem og ødelægger kuverten så meget, at der går hul og prøven kan gå tabt.
Tyskland
I Tyskland er systemet mere lokalt baseret, og ansvaret placeret ved de respektive Kreis Veterinärämter. Flere steder han man pligt til at indsende vævsprøver til denne myndighed, og der er en stigende tendens til, at man også skal vedsende en blodprøve, som skal testes for Afrikansk Svineinfluenza. Til gængæld er alle tests gratis, det blev de for et par år siden, og svartiden ligger på omkring 3 dage.
Men vær opmærksom på, at det ikke er alle jægere, der må tage vævsprøverne. Som det er med de fleste specielle opgaver i Tyskland, er der nemlig et offentligt kursus, man skal gennemgå for at være berettiget til kalde sig en ’Kundige Person’ og tage prøverne selv. Har du været igennem det danske kursus i Vildtsygdomme og Hygiejne, som udbydes af Jægerforbundet, kan du også tage prøverne. Ofte vil de jagtansvarlige i Tyskland have en fast person, der tager sig af vævsprøverne, så det er relativt sjældent, at du selv skal håndtere det. Laboratorierne er spredt ud over landet, så man må spørge der, hvor man er på jagt. Efter aftale kan man også indlevere ved en lokal dyrlæge, som så sender videre til Kreis Veterinäramt. Vær i øvrigt opmærksom på, at der særligt i det sydvestlige Tyskland har været problemer med radioaktivitet efter Tjernobyl-katastrofen, og en meget stor andel af vildsvinene bliver derfor kasseret til konsum. I visse områder er det helt op mod hver anden gris. Derudover er det helt de samme principper for prøverne som nævnt under Sverige. Det er de samme typer vævsprøver, og de skal pakkes på samme måde. Følgesedlerne kan variere lidt, og ofte vil du kunne finde de rette papirer på den lokale offentlige website.
Danmark
Endelig er det også muligt at få lavet dine trikintests ved danske Laboratorier. Kun Eurofins Steins Laboratorium i Vejen og i Ringsted Fødevarestyrelsens Laboratorium, er akkrediterede, så disse to er de eneste, du kan gå til. Begge steder bruger samme fremgangsmåde som ved de udenlandske laboratorier, og du kan finde følgesedlerne på deres hjemmeside. Du skal dog forvente, at prisen er en smule højere end i Sverige, mens svartiden også ligger omkring tre arbejdsdage. De danske laboratorier laver rigtig mange trikintests på tamsvin, så du kan have fuld tillid til deres ekspertise, også når det gælder vildsvin.
Sidste nyt
Statens veterinärmedicinska anstalt, SVA, tilbyder fra 1. juli og året ud gratis trikinanalyser idet den svenske regering har indført en tilskudsordning for vildsvinetrikintest til privatpersoner. Flere svenske laboratorier følger nu trop, hvorfor refusion for allerede betalte prøver kan være muligt. Du kan læse om proceduren på de enkelte firmaers hjemmeside.
