Rigtig meget udstyr kan hjælpe jægeren med at træne sin hund og dermed sikre, at hunden er så godt forberedt og trænet som muligt.
Men det er klart, at træningsudstyr ikke alene er svaret på at få en dygtig og veltrænet jagthund.
Indgående viden om hundetræning – men frem for alt lidt talent og håndelag for at kunne træne hund, det er det vigtigste af alt.
Liner
Langt de fleste liner der anvendes i dag, er de såkaldte ”slip leads)
Det er en line, som er halsbånd og line ud i et.
Linen er praktisk, især under træning og jagt, da den er hurtigt at tage af og på, og der er ikke noget halsbånd, som jo er farligt for en hund på jagt, da den kan hænge fast i terrænet og komme til skade, eller det der er værre.
Linerne har mange populære navne, ”retrieverline” eller ”markprøveliner”
De er ofte i et meget blødt materiale som f.eks. nylon eller læder og har længde på op til 150cm.
De fylder ingenting og er nemme at komme i lommen.
I forhold til loven, skal en hund altid bære hundetegn.
Det opfylder denne line ikke, så her må der et halsbånd til. Jeg vil dog kraftigt fraråde nogen form for halsbånd under jagt.
Det er simpelthen for farligt for hunden.
Hunden kan jo for eksempel hænge fast i en gren midt ude i en mose eller sø med fare for at drukne.
En anden form for line som nok ikke ses helt så ofte på jagthunde, er den såkaldte dressurline.
Den er fremstillet i et kraftigt materiale og med en karabinhage til at koble linen til et halsbånd.
En lidt tungere konstruktion, som måske er relevant til meget store hunde.
Begge former for liner findes i en såkaldt skulderline.
Denne line hænger på kryds overskulderen, og har en line ned til hunden.
Desværre er det stadig jægere, der bruger disse liner, når de står på post. Det er simpelthen livsfarligt.
Når hunden skal være koblet under skydningen, må det antages at den ikke er rolig og lydig i skuddet.
Hvis hunden springer frem i skuddet, kan det betyde at jægeren bliver rykket ud af sin skudstilling, og skuddet kan gå i en helt anden retning med deraf fatale følger.
Fløjter
Der var engang, hvor fløjter var noget meget personligt, og den enkelte jæger havde sin egen opskrift på en fløjte – nogle havde endda flere fløjter.
I dag foretrækker de fleste en enkelt, funktionel hundefløjte, som altid har det samme signal.
Den mest udbredt er ACME plastfløjter. De er lette og designet, så man kan have dem i munden, både når man fører hund, og skyder.
De er højfrekvente, uden at være lydløse og de findes i tre varianter 210 – 210,5 og 211. 210,5 er langt den mest populære, og den jeg selv og alle jeg kender også bruger.
Fløjten kan bruges til alle signaler, indkald, vendefløjt og stopsignal.
En gammeldags benfløjte kan stadig købes, men det er en mere klodset fløjte, og som fås i meget dekorative udførsler.
Jeg har selv for år tilbage importeret fløjter fra England.
Og selvom langt de fleste var acme fløjter, købte jeg også nogle, der var håndlavet i staghorn. De er meget smukke men upraktiske i brug.
Den lydløse fløjte ses kun sjældent. Den er konstrueret i metal, og fungerer udmærket. Ideen er vel at man skal kunne fløjte på hunden, uden at andre hører det, ligesom det højfrekvente signal kan høres langt væk.
Jeg må lige gøre op med en almindelig misforståelse:
”Når mange jægere bruger den samme fløjte, vil alle hunde reagere på den enkelte fløjte”. Sådan er det ikke.
Når man jager tæt sammen, vil de meget lydige hunde til en vis grad reagere på en anden jægers fløjte, men vi mennesker fløjter en lille smule forskelligt, så de fleste hunde kan sagtens skille signalerne ad.
Dummyer
Apporteringstræning er en utrolig vigtig del af jagthundens oplæring.
Derfor er det også vigtigt, at træningsudstyret kan opbygge og udvikle hundens naturlige evner for apportering.
Derfor er dummyer utrolige vigtige redskaber.
Det vigtigste ved valg af dummyer er, at de har den rigtige bløde konsistens, som dels ligner vildtets konsistens og som bevarer hundens bløde mund og den efterfølgende gode vildtbehandling. Dummyerne skal være af den rigtige størrelse.
En lille hvalp skal bare have en lille hvalpedummy 50-100 gram, eller en tennisbold, som er fantastiske til at træne hvalpeapportering med.
Bolden eller den lille dummy er nem at bære, og hvalpen vil få indlært en ren apportering, hvor den ikke har svært ved at samle dummyen op eller kommer til at tabe den, fordi den er for stor.
Størrelsen på dummyerne kan man så gradvis ændre i takt med hundens alder og træning.
De flest almindelige dummyer er af kanvas, og de har den fordel, at de flyder på vand.
Kastesnoren gør, at man kan kaste dem temmelig langt.
Dummyer med kaninskind er rigtig gode, fordi de ofte virker lidt mere stimulerende på hundene.
Der findes et væld af dummyer.
Nogle formet som en fasankok, eller en gråand.
Meget livagtige med sporer og vinker og hoved, som hunden skal lære at balancere med.
Der findes også et bredt udvalg af dummyer specielt til vandarbejdet i flere forskellige farver.
Til vand foretrækker jeg kanvasdummyerne, men det er jo en smagssag.
Med hensyn til farverne, skal man huske på, at en hund er delvis farveblind.
Den kan ikke skelne mellem rødt og grønt, men den opfatter mange nuancer af naturfarvet.
Hunden ser ud til at opfatte blåt og gult bedst men grønt og rødt mindre godt.
Startpistoler
Jeg anser faktisk startpistolen for at være et nødvendigt redskab til jagthundetræning.
Alt for ofte bliver hunde udsat for skud på en uhensigtsmæssig måde, og de bliver derved utrygge ved skud eller måske direkte skudrædde.
Fornuftig tilvænning til skud på afstand med brug af en startpistol og en sammenhæng mellem skud og apportering, er den rigtige fremgangsmåde.
Startpistolen vigtig i hele træningsforløbet
En spaniel kan lære at stoppe for skud, og en retriever kan lære at markere, når der afgives skud.
Jeg kan kun opfordre til at man anskaffer en startpistol, og hvis nogen jægere synes at 1.000,- kr. er en dyr pris, så tænke på de penge, man ellers bruger på jagttøj, våben, jagtleje og meget mere.
Startpistolen fås i to kalibre en 6 mm og en 9 mm.
Jeg foretrækker 6 mm, som er lige knap så voldsom som 9 mm.
Begge kan købes i jagtforretninger, og de kræver våbentilladelse, men er gebyrfri.
Dummy-launcher
På dansk også kaldet en dummyskyder.
Den skyder med 6mm long ammunition, og kan skyde de forskellige specielle dummyer virkelig langt.
Den er praktisk på den måde, at man, når man træner alene, kan lave rigtig lange apporteringer. Eksempelvis lange apporteringer på vand, eller over vand.
Den bruges nok mest af retrieverfolk, men den kan også bruges til at skyde over en spaniel, eller afskyde dummyen, så den hopper fristende hen over jorden.
Dummyskyderen er dog faldet noget i popularitet.
Den har altid krævet våbentilladelse, men den er ikke længere gebyrfri.
Så der er en årlig afgift på at eje den lovligt.
Man kan dog stadig lave meget god træning med almindelige dummyer og en startpistol.
Dueflusher
En meget godt udviklet teknisk anordning, hvor man kan placere en levende due ( som ikke tager skade) i dueflusheren.
Som vildt bruges tamduer, som oftest brevduer, der flyver tilbage til dueslaget.
Den er fjernbetjent og udløser på en sådan måde, at duen kastes lidt op i luften, så den er fri og kan flyve. Det anbefales at skærme dueflusheren lidt, så hunden ikke kommer så tæt på, at den bliver ramt af flusheren, når den udløses.
Meningen med dueflusheren er, at kunne skabe den første vildtkontakt med vildt som flyver, under kontrollerede forhold.
For 23 år siden ville jeg selv bruge en dueflusher til en working-test for spaniels efter engelsk mønster.
Men da de på daværende tidspunkt ikke fandtes i Danmark, måtte vi simpelthen finde nogle der kunne bygge dem til os.
I dag er er de overalt.
De er ofte fremstillet i USA og er af utrolig god kvalitet.
De kan ikke bare fjernbetjenes, men har tilmed 8 kanaler, så hvis man har penge og duer nok, kan man lave en hel serie vildtsituationer.
Kunstig hare
Modsat dummy-launcheren, er det her en helt enkelt, men absolut anvendelig ting.
Ideen med denne er at træne hunden til at være fast overfor hårvildt, under kontrollerede forhold.
Den kunstige hare er en stor dummy med kaninskind på.
I den ene side er der er ring ,og i den anden side er der fastgjort en lang og meget kraftig elastik.
Der er to metalspyd til at skrue ned i jorden.
Det ene spyd har elastikken fastgjort.
Dummyen trækkes nu så langt væk, at elastikken er spændt.
Det andet spyd har en lås monteret, som dummyen fastgøres i.
Låsen udløses med en snor.
Det hele placeres i et terræn der ikke er højere end at dummyen lige er skjult.
Hunden sættes i søg i god vind op mod ”haren”, og når den markerer og går frem udløses dummyen.
Man må sige at det hele virker meget livagtigt, og derfor er det også fristende for hunden.
Kaningård
Her er der er tale om en større indhegning, hvor der udsættes tamme kaniner, som så med tiden bliver vildere, og hvor hunden skal lære at respektere disse.
Det er temmelig svært at lave en god kaningård.
Kaningården skal for det første have en vis størrelse, for at det skal virke realistisk. Og tro mig jeg har set og prøvet mange – men kun nogle få rigtig gode.
Den ideelle størrelse vil vel være fra 5000 m2 og opefter.
Både arealets størrelse og vegetationen er af stor vigtighed.
Bundvegetation med masser af græs er det bedste, men kaninerne vil ofte gnave græsset ned. Derfor skal kaningården indeholde en masser kvasbunker, som kaninerne kan trykke i.
Overordnet skal hunden ikke kunne se kaninerne, når den starter, men den skal jage og finde kaninerne på færten. Først når kaninen rejser, vil hunden se den.
Den sidste store udfordring med en kaningård er at holde kaninerne inde og rovtøjet ude – og det er ikke let.
Hegnet skal være tæt. Det skal være gravet ned, og der skal være vandret hegn der ligger vandret fra det lodrette hegn og en halv eller hel meter ind, så kaninerne ikke kan grave sig ud.
Udvendig skal der være strømførende hegn, som forhindrer ræven i at komme på besøg.
Men stadigvæk kan det være svært.
Jeg har set et foto, hvor en stor hanræv springer over hegnet om natten, uden at røre el-tråden. Jeg har en god jagtkammerat, som har bygget den måske bedste kaningård, jeg længe har set. Problemet er bare, at han
desværre har et hornugle par, der bor på ejendommen, og dem som logerende er der aldrig kaniner i kaningården.
Når kaningården virker, er det et virkelig godt redskab til at lade hunden jage og rejse vildt, under ganske fristende omstændigheder.
Der er meget jordfært, som stimulerer hunden, og selve vildtsituationen er ret så fristende.
Men en kaningård bruges med omtanke.
Hunden skal ikke i kaningård for at lære at prelle kaninerne.
Først når hunden er trænet og lydig på stopfløjte og alle kunstige fristelser, kan man prøve.
Det er et stort arbejde at bygge og vedligeholde en kaningård og at opretholde en kaninbestand.
Hvis man har pladsen til det, og i øvrigt træner mange hunde, er det en rigtig god ide.
Men har man får hunde, så vil de jo lære kaningården at kende, og man bør derfor ikke tage hundene derind hele tiden.
Dummy veste
Virkelig en praktisk detalje til hundetræningen.
Disse veste er ofte håndlavede og i god kvalitet.
Der er plads til mange dummyer, vildt og vand til hunden, og vægten
Af alt dette bliver fordelt, så ryggen skånes for skæv belastning. Dummy Vesten har brede skulderstropper, der ikke gnaver, når lommerne er fyldte.
Der er masser af ekstra lommer til hundesnor, tennisbolde og startpistol, og endelig er der udvendige lynlås lommer til mobiltelefon og nøgler.
Gamebags / dummytasker
På markedet findes der mange meget solide og praktiske gamebags.
Mange har både et stort rum samt et udvendigt net til vådt vildt.
Jeg bruger dem selv til både træning og jagt. Det går fint at skyde med tasken over skulderen. Gamebags findes i mange forskellige designs som passer til både træning og godsjagter.
VIDEO: Træning med dueflusher
VIDEO: Fuglevangs Maggie med dueflusher
VIDEO: Træning i kaningård
VIDEO: Kaningård på kennel kragborg
