TEKST OG FOTO: KIM LYNGGAARD VESTER
Uret ringer igen tidligt denne morgen, det er midt-oktober, prammen er smidt på traileren, og VW Transporteren er godt lastet med lokkefugle. Denne dag skal der primært satses på pibeænder.
Det har indtil videre været en meget speciel sæson dette år, da der generelt er meget få ænder. På min sidste tur på vandet, i slut-september, har jeg kun set en håndfuld ænder hele dagen. Normalt indtræffer pibeænderne sig i stort antal lige omkring første oktober, men indtil videre er der ikke set det store antal endnu.
Jeg har gennem længere tid holdt skarpt øje med fugleobservationer på Dof-basen for at holde øje med trækket, og der er endnu ikke tegn på det store. Det skal nu ikke afholde mig fra et besøg til et af mine foretrukne områder til pibeænder, for på jagt ved man aldrig, hvad der sker.
Ud og afsted
Den lidt søvndyssende monotone brummen fra den trofaste TDI-motor i Transporteren skal jeg udholde i ca. 1,5 times tid. Heldigvis er jeg udpræget morgenmenneske, og jeg elsker de tidlige stunder med stilhed og stærkt begrænset aktivitet fra andre mennesker, hvilket tydeligt mærkes på vejene.
Dagens destinationen er et lavvandet område i den nordøstlige del af Limfjorden. Her finder man en speciel type kort bundvegetation, som især pibeænderne ynder at fouragere på. Det kræver dog, at vandstanden passer lige til området. For lavt vand gør det yderst besværligt at slæbe prammen ud, da man skal forcere store sandbanker. Er vandstanden for høj, bliver området ikke attraktivt for ænderne, da de ikke kan nå den korte vegetation på bunden. I dag skal vandstanden ifølge DMI være til den gode side, men det må jeg tjekke ved selvsyn, når jeg når frem.
Jeg når frem til stedet i god tid. Der er endnu ikke andre jægere på pladsen. Ude i det fri kan jeg lytte efter, om der er ænder i området. Pibeandens karakteristiske fløjt er altid en god lyd at komme frem til. Den velkendte lyd er der også denne dag, godt nok ikke i stor stil og primært ude fra højre, hvor mit mål er et sted ude til venstre.
Pandelampen kommer hurtigt på hovedet og den skarpe lyskegle bliver aktiveret, så jeg kan tjekke vandstanden. Desværre er den til den gode side, hmm, der er ikke andet for end at komme ud at tjekke forholdene på spottet. Jeg får hurtigt trukket prammen af traileren og ned til vandkanten. Den bliver tungt lastet i dag, primært med pibeandelokkere, men også med både krik- og gråænder samt gæs og svaner. Men ved aldrig, hvad der kan komme på vandet, så jeg vil hellere slæbe lidt ekstra med, man er vel lidt grejnørd.
Ændring af planer
Planen er, at jeg skal ud at ligge ca. midt i et stort lavvandet område. Forhåbentligt vil denne position placere mig centralt i ændernes trækruter. Med telefonen i hånden og gps aktiveret med Google Maps tændt bliver kursen sat ud i det mørke. Det er delvist overskyet, og vinden skal friske godt op, det er perfekt vejr til pramjagt.
Iført varme neoprenwaders og med pram og udstyr på slæb spreder varmen sig hurtigt i kroppen. Vandstanden der hurtigt bliver omkring knædyb, gør det ikke lettere at bevæge sig frem i den bløde bund. Ude på spottet er vandstanden desværre lige rigelig høj. Kan ænderne ikke nå vegetationen, bortfalder områdets tiltrækningsevne. Selvfølgelig kan det stadig lade sig gøre at lokke ænderne ind over, men jeg vil helst ligge et sted, hvor ænderne vil ned og spise.
Planen bliver hurtigt ændret. Jeg er heldigvis i god tid, så den ekstra tur med kurs ca. 1 km i sydlig retning mod et område med langt ålegræs skal nok kunne nås, inden det bliver skydetid. Det er dette område, jeg kunne høre pibeænder fra tidligere.
Ud med lokkerne
Godt gennemsvedt kommer jeg frem til pladsen og kan hurtigt finde bælter med langt ålegræs. Her kan ænderne nå vegetationen, og de tætte ålegræsbælter gør vandets overflade rolig, så prammen kan ligge pænt og stille. Vinden er sydlig, så jeg kommer til at ligge midt mellem land og en større ø med prammen og blikket rettet ud mod det store åbne område. Det er heller ikke et dårligt sted, da der ofte trækker pænt med ænder igennem her.
Hastigt bliver ankerlinen sat, så prammen kan placeres. Nu kan lokkefuglene lægges ud. De nye lokkegæs fra Tanglefree, der gav gæs på sidste tur, er også med. De hvide lokkesvaner bliver placeret tæt omkring den hvide Randers-bobbel. Da der både er lokkegæs og lokkeænder med, bliver formationen sat, så der er åbne områder, som begge arter kunne trække ind til. Jeg har endnu ikke set lys fra andre jægere, så det ser ud til, at jeg får området for mig selv denne dag.
På skudhold
Det er lige omkring skydetid nu, og den hvide anorak og den hvide elefanthue kommer på i en fart. Kassen med patroner bliver fundet frem, og Baikal-halvautomaten bliver ladet med Hypersteel str 3.
Jeg var klar! Der går ikke længe, før jeg ser de første små flokke af ænder komme trækkende ude mod højre. Den næste flok kommer længere mod venstre, det er pibeænder. Det er stadig ganske mørkt. De næste ænder kommer også på venstre side, men denne gang på skudhold. Jeg svinger med på den nærmeste and, men får ikke sving nok i bøssen, og skuddet rammer ikke. Braget fra skuddet sætter yderligere gang i lidt træk, men det er generelt små meget spredte flokke, der trækker.
Pludselig er der ænder med kurs mere lige på. Denne gang får jeg korrekt sving i bøssen, og anden bliver ramt går gik i vandet ude til venstre. Det er stadig mørkt og svært at se, om den er dødskudt, eller der skal fangstskud til. Jeg springer ud af prammen, og det viser sig, at anden ligger død på vandet. Første pibeand er i prammen. Der er ænder i området, ikke i stort antal som der normalt er på denne tid, men dagen skal nok byde på flere chancer.
Ænder og gæs
De næste par flokke af pibeænder passerer længere ude mod højre, og jeg når lige at tænke, om det havde været en bedre placering, da tre pibeænder kommer lige på. Som inkarneret andejæger findes der ikke et flottere syn end ænder, der slår perfekt på lokkerne.
Jeg lader dem komme helt ind og sætter mig op og skuldrer geværet, da de hænger ca. 2 meter over vandet. Den første and kan jeg pege direkte på, og den pakker, da jeg krummer fingeren om aftrækkeren. Hurtigt finder geværet hen på en ny and, som desperat prøver at tage højde, men den er for tæt på, og skuddet sender den dødskudt mod vandet. Den smukke oplevelse hænger et øjeblik som indprentet på nethinden, da jeg henter de to pibeænder ind – en and og en andrik.
Solen er stået op nu, og der trækker kun lidt spredte flokke af ænder rundt omkring, det er primært pibeænder, jeg ser. Der lyder en del gåsesnakken ude fra øen på min højre side. En del grågæs har rastet der for natten og begynder nu at gå på vingerne. En flok på ca. 10 styk letter og trækker lavt ud over vandet foran mig mod vest.
Jeg griber gåsekaldet og udstøder nogle høje skrig for at fange deres interesse. Flokken af grågæs drejer mere mod syd, og det ser ud til, at de kommer lige op mod mig. De er meget lave, kun ca. 15 meter over vandet, og nu har de tydeligt interesse i mine lokkefugle og kommer lige på. De føles som en evighed, før de store fugle er på skudhold, men øjeblikket efter er de helt inde over lokkerne.
Jeg sætter mig op og peger halvautomaten hen på den første gås, der pakker sammen, da skuddet går, videre til den næste, der er alt for tæt på, til at den på trods af hastige vingeslag kan nå at komme væk. Den går også dødskudt i vandet.
Flere skud
Jeg henter hurtigt de to gæs ind, da jeg kan se, at der er flere gæs ude ved øen. De næste par flokke af gæs går for langt bagom mig mod syd, men endnu en flok kommer direkte mod mig fra øst. Jeg kalder intenst, og grågæssene svarer tilbage, det ser ud til at holde denne gang.
Desværre kommer gæssene ind lidt bagfra og kan se lige ned i prammen. De aner uråd og forsøger at komme væk, men en gås kommer ind på fint skudhold bagfra til venstre. Det bliver et udfordrende skud, men det lykkedes, og gåsen går i vandet, den er ikke helt død og ligger med løftet hoved. Et fangstskud rammer den i hovedet, og den ligger livløst på vandet.
Der trækker ikke længere gæs ude fra øen, men jeg kan stadig se mindre flokke af pibeænder rundt omkring. Der er ingen fast trækrute i dag, de trækker lidt over det hele. Vejret er klaret en del op nu med perioder med sol, og vinden er frisk. Der går ikke længe, før en flok ænder kan anes ude foran. Jeg fløjter lystigt med pibeandekaldet, og flokken kommer nærmere.
Pibeænderne kommer fire styk lige på. Lige da de er ved at være helt inde, begynder de at slå af. Jeg sætter mig hurtigt op og finder den nærmeste and. Første skud går forbi, jeg svinger mere igennem og rammer den. Anden ligger livløs på vandet, og jeg henter den hurtigt ind, inden vinden driver den for langt væk.
Grågæs og kortnæbbede gæs
Det er klaret mere op, og solen kommer ind forfra fra øst, så jeg håber på nogle flere drivskyer, som kan skærme for solens skarpe stråler. Langt ud flyver der en flok store fugle. Da de kommer lidt nærmere, kan jeg se, at det er gæs. Jeg griber gåsekaldet og kalder jævnligt på dem, som de nærmer sig.
Der kommer ikke svar tilbage fra dem, men jeg er sikker på, at det er grågæs. Flokken trækker mere mod vest, men har stadig kurs i min retning. Jeg kalder intens for at få dem trukket mere mod øst og ind over lokkerne. Det lykkedes lige præcis, og gæssene kommer ind langs med de yderste lokkefugle på min venstre side, ca. 25 meter ude. Det er ikke grågæs, men kortnæbbede gæs.
Jeg sætter mig op og svinger geværet hen på den nederste gås, der rammes fint og styrter mod vandet med en tydeligt brækket vinge. Hurtigt svinger jeg foran den næste gås, der dog i øjeblikket, inden skuddet afgives, får fanget vinden og flakser bagud, så skuddet går foran og rent forbi. Jeg henter den døde kortnæbbede gås ind, den første af sin slags, jeg har skudt fra prammen.
Krikænder
Det er klaret yderligere op, og vinden er tiltaget i styrke. Jeg finder madpakken frem og får en rugbrødsmad samt lidt at drikke. Vinden står lidt skarpt ind i ansigtet, og efterårssolen varmer godt i kinderne. Jeg begynder så småt at tænke på at pakke sammen, men den kraftigere vind får ænder på vingerne rundt omkring i området.
Der trækker lidt ænder langt borte i det fjerne, måske skal de ned mod Nibe bredning. Pludselig er der ænder ude til højre, to forskellige flokke nærmer sig på samme tid. Det bliver lidt forvirrende med to flokke ænder på samme tid. Da de kommer nærmere, kan jeg se, at den ene flok er krikænder, og den anden flok er pibeænder. De er inde over lokkerne på næsten samme tid.
Krikænderne vælger dog at smide sig lige ude foran prammen ca. 10 meter ude, og jeg lader pibeænderne trække forbi uden at skyde. Jeg har kun haft skud til meget få krikænder denne sæson, så jeg satser på dem. Et kort øjeblik nyder jeg synet af de små vævre ænder, der ligger lige i hullet mellem lokkefuglene meget tæt på.
Sekundet senere sætter jeg mig op, og de fem krikænder letter ikke lige i øjeblikket, men kort efter er de alle på vingerne. Jeg finder hurtigt den mest oplagte chance og lader den trække lidt ud, inden jeg skyder. Den går dødskudt i vandet. Hurtigt svinger jeg videre hen på den næste, der også rammes fint. Jeg hopper ud af prammen og samler med en taknemlig følelse de små smukke ænder op. Krikanden er en af mine favoritter med deres uforudsigelige adfærd og hurtige flugt, at den ligger i den bedre ende kulinarisk set, er bestemt heller ikke at forglemme.
En god dag
Nu vil jeg snart pakke sammen, men et par enlige pibeænder, der dog ikke kommer på skudhold, får mig til at trække den lidt. Solen er meget skarp i ansigtet, og jeg har skudt nok for i dag. To pibeænder nærmer sig ude foran på min venstre side. Jeg fløjter, og de tegner tydeligt for, at de vil slå på lokkerne.
De er svære at se med solen i øjnene, da de nærmer sig. Men pludselig er de helt tæt på. Jeg lader dem komme helt ind, og den første and registrerer slet ikke, at jeg sætter mig op og peger geværet hen på den, før det er for sent. Skuddet brager, og anden pakker sammen.
Den næste and får gang i vingerne, men selvom pibeanden er ekstrem manøvredygtig med sine lange hurtige vinger, er den for tæt på til at komme i sikkerhed. Jeg samler de to pibeænder ind og bestemmer mig for at stoppe.
Grejet samles sammen, og turen ind er ikke så slem i høj solskin og medvind samt en god blanding fugle i prammen. Dagen gik ikke som forventet, men kunne ikke være tilbragt bedre.
