BREAKING NEWS: Sika laver ikke hybrider med krondyr i Danmark

I januar 2026 blev der indsamlet prøver fra et stort antal sika og krondyr i 18 skove og tre dyrehaver fordelt i Danmark, og disse er efterfølgende undersøgt på Københavns Universitet.

Ved blodprøve er der lavet en af de største kromosomundersøgelser af sika i verden, og der er udtaget muskel og testikelprøver til evt. videre undersøgelser.

Undersøgelsen er projekteret af dyrlæge Astrid Ingstrup i samarbejde med professor i genetik Niels Tommerup fra Københavns Universitet og dyrlæge Flemming Thune-Stephensen. Op mod 100 mennesker har deltaget og hjulpet, for at dette har været muligt, og der skal lyde en stor tak til skovejere, skytter, jagtlejere og dyrehavefolk, som alle har ydet en ulønnet indsats.

Laboratorieudgifterne er fondet af Dansk Skovforening.
Der er dels lavet en videnskabelig international artikel skrevet af Niels Tommerup, og dels er der af Astrid Ingstrup og Flemming Thune-Stephensen lavet en gennemgang af DCEs vurdering af sikaen og den invasivstatus, det har medført i Danmark.

I det tidlige forår var undersøgelsesresultaterne færdige og klar til præsentation, men har måtte afvente ny regeringsdannelse og sommerferie for ministeriet.

Nu haster det til gengæld – for der er godt nyt for sikaen.

Kromosomanalysen:

Unik stamme i Jægersborg Dyrehave er vigtig for videre forskning

• Undersøgelsens primære spørgsmål var, om der sker nye (F1) hybridiseringer mellem sika og kronvildt i Danmark. Kromosomanalyserne udelukker med meget stor sandsynlighed F1-hybridisering i de undersøgte sika og kronvildt fra Danmark.
• Alle de undersøgte sika havde Robertsonske translokationer, som kan findes hos nogle sika og betyder, at 2 kromosomer smelter sammen og dermed giver et samlet kromosomtal under Langt de fleste sika i Danmark har to kopier af en eller to Robertsonske translokationer. Det er sika-specifikke kromosomvarianter, der ikke ses hos krondyr, som altid har 68 kromosomer. Generelt kan Robertsonske translokationer medføre nedsat fertilitet ved tilbagekrydsning. Det kunne være én mulig forklaring på, at der ikke er observeret hybrider mellem sika og krondyr i Danmark.
• Undersøgelsen etablerer den danske sika-bestand som en unik model til belysning af genetiske mekanismer, der påvirker/forhindrer hybridisering mellem beslægtede arter.
• Jægersborg Dyrehave har sikaer med et helt ensartet og unikt kromosommønster, hvilket kan skyldes, de har været isoleret og er indavlet i over 100 år. De kan have dannet deres egen underart og giver en uerstattelig mulighed for forskning i, hvordan nye underarter opstår og tidsrammen for det.
• Undersøgelserne af sika kromosomer kan få betydning for forståelsen af Robertsonske translokationer hos mennesket (findes hos ca. 6.000 danskere), der kan være forbundet med øget risiko for infertilitet, spontane aborter, og visse kromosomsygdomme hos børn.

DCEs invasivstatus for sika udelader vigtige danske data

• I gennemgangen af DCEs risikovurdering af sika under danske forhold er ved de to vigtigste og af DCE højst scorede aspekter ”Spredningsrisiko” og ”Påvirkning af hjemmehørende arter” udeladt vigtige danske data og henvist til forsigtighedsprincip og erfaringer fra udlandet. En national risikovurdering skal baseres på danske data, og hvis de mangler og om nødvendigt, skal der laves danske undersøgelser (som i dette tilfælde kromosomundersøgelsen).
• Der er undersøgt seks aspekter til vurderingen, og i flere af dem henvises til forhold i udlandet, som er kritiske, men som ikke har relevans for sika i Danmark.
• Miljøministeriet har lavet nye kriterier for, hvornår en art er invasiv, og DCE har herefter hævet scoren for ”Påvirkning af hjemmehørende arter” med henvisning til hybridrisiko uden at have nye forhold eller undersøgelser, der viser en ændring af scoren var aktuel i Danmark. Hermed opnåede de en score som invasiv for sika.
• Kromosomundersøgelsen viser påvirkning af hjemmehørende arter er lav, og med den manglende spredning af sika i de 125 år, den har været i landet, opfylder sika ikke Miljøministeriets kriterier for at være invasiv under danske forhold.

JVV mener:

Beslutning om udryddelse er ikke sket på et sagligt grundlag og bør stoppes
EU’s invasivstatus for sikaen kan der ikke ændres ved. Til gengæld bruges DCEs nationale risikovurdering af sika som vejledning til ministeriet, der beslutter, hvordan vi i Danmark håndterer sika.
I første omgang har DCEs vurdering ført til, at man på sigt ønsker en udryddelse af sika i Danmark og med jagttid 365 dage om året. Samtidig skal sika udfases i dyrehaverne, hvor de nulevende sika vil uddø over tid, så alle dyrehaver og zoos i Danmark ikke har sika tilbage om ca. 10 år.

Ikke et eneste pattedyr, der er ikke-hjemmehørende, introduceret og etableret i Danmark er ikke erklæret invasivt af DCE, det gælder derfor også sika (og i øvrigt dådyr, muflon og huskat).

DCEs vurdering til Miljøstyrelsen synes derfor at være lavet med ”cherry picking”, hvor man udvælger de kilder, man ønsker, og et resultat der er givet på forhånd.

Den nationale håndtering kan være anderledes, især hvis der er vægtige grunde, som man må sige kromosomundersøgelsen viser, der er.

På den frie vildtbane kan man vælge at overvåge bestanden og sørge for, at den ikke spreder sig. Det kan gøres ved regulering i oprindelig jagttid som hidtil.
Overvågning kan ske årligt via Århus Universitets faunakort.

I dyrehaver, farme og zoos kan man søge dispensation til bevarelse, hvis der er vægtige grunde (sociale, økonomiske eller forskningsmæssige). Det vil regeringen gøre for minkfarmene.

Det er derfor helt uacceptabelt, at man er i gang med at udrydde de unikke sika bestande i dyrehaver rundt omkring i Danmark, da deres betydning for forskningen er enorm. De danske sikaer er altså ikke bare smukke hjorte, der smager godt og er yndede jagtobjekter, det er også dyr, der kan være med til at skabe viden om, hvordan man reetablerer bestande af næsten uddøde dyr i f.eks. zoologiske haver og forståelsen af kromosomsygdomme.

Du kan læse hele vurderingen og kromosomundersøgelsen her

FAQ

Hvorfor er der lavet kromosomundersøgelse og ikke DNA?
Kromosom undersøgelsen viser, om der aktuelt sker hybridisering lige nu (F1) og kan også vise kromosomantal og er en hurtigere og billigere test.

Har Dansk Skovforening bestemt, hvordan undersøgelsen skulle være?
Nej. En videnskabelig undersøgelse er typisk finansieret af fondsmidler. Projektet er beskrevet i forvejen og ændres ikke uanset hvilke resultater, der fremkommer.

Hvorfor kan det ikke siges med 100 % sikkerhed, at der ikke er hybrider i Danmark?
Stikprøvestørrelsen i undersøgelsen er tjekket i forvejen til at give et meget sikkert resultat. Hvis man skal være 100 % sikker, skal man bortskyde alle sika og undersøge dem. Det giver ikke mening, hvis de skal bevares.

SGAV skrev, at man ville udrydde sika, fordi den kunne parre sig med krondyr og lave hybrider, men også fordi den konkurrerede med de hjemmehørende arter om føden?
Sika udgør kun 0,4 % af den samlede bestand af hjorte, så det argument holder heller ikke.

Hvorfor skriver I, man er i gang med at udrydde sika i dyrehaverne, når de fik lov til at beholde dem?
Det er ikke muligt at skille hinder fra hjorte, så der planlægges nu i efteråret at afskyde alle hjorte, og Naturstyrelsen har planlagt at skyde ALLE sika i Jægersborg Dyrehave og Naturnationalpark Gribskov i dette efterår.

Den tidligere minister skrev da, at sika kunne blive i naturen i Danmark, derfor skrev jeg ikke under på Borgerforslaget?
Han skrev, man ikke aktivt ville efterstræbe sikaen, men der skulle ske en udfasning under lempelige former. Så jagttiden er stadig 365 dage årligt og ingen erstatning til lodsejerne.

Hvorfor vil regeringen søge EU om dispensation for mink, men var ligeglade med sika?
Man kan undre sig over, man vil bevare mink, som skader naturen meget ved udslip, men ikke sikaen som ikke skader nogen, men som giver gode oplevelser i naturen og er vigtig for forskning!

Hvorfor er der så hybrider i udlandet nogle steder?
Man har oftere lavet DNA end kromosomundersøgelser, så man kan ikke sige med sikkerhed, hvordan sikas kromosombillede ser ud i udlandet. Der er også mange underarter med forskellig størrelse, som også kan betyde, at de nemmere parrer sig med kronhjort. I Østrig har man heller aldrig set hybrider, derfor søger de også dispensation for deres sika.