Få låsesystemer kommer på højde med Mauser 98, når det gælder popularitet og omdømme. 98’eren er med rette berømt blandt alle våbeninteresserede. Fabriksnye produktioner af 98-rifler har dog ladet vente på sig, hvis man ser bort fra Mausers specielle låse til magnumpatroner som .375 H&H, der kom frem for en årrække siden. Det er mange år siden, at der er lanceret nye rifler i standardkalibre som f.eks. .30-06.

Der er derfor nok mange, som er nysgerrige, når Mauser har taget skridtet fuldt ud og lavet en riffel til standardpatroner. Og det tilmed i to modeller, som henholdsvis hedder Standard Expert og Standard Diplomat.

Hvis jeg har forstået det korrekt, så er det trækvaliteten, som adskiller de to modeller. Man behøver dog ikke at købe en model Diplomat for at få et pænt skæfte. Selv på standardmodellen er der skæfter af meget høj kvalitet. Skæftetræet på model Standard kalder Mauser selv for Grade 5.

Den nye Mauser læner sig designmæssigt op ad de klassiske engelske storvildtrifler.

Mauser 98 Standard Expert

Totallængde: 1150 mm.

Pipelængde: 560 mm.

Vægt: 3,65 kg.

Magasin: 5+1

Skæfte: Valnød, grade 5

Kaliber: 7×57,308, 30-06, 8x57IS og 9,3×62

Pris: 61.700 kr.

Importør: Blaser Group ApS.

Harmonisk skæfte

Testeksemplarets skæfte havde smukt, åretegnet træ med en struktur, som giver et stærkt og holdbart skæfte. Der er tale om et klassisk skæfte med ret ryg og en smuk kindpude med en såkaldt skyggelinje. Den understreger kraftigt det smukke arbejde og forstærker indtrykket af ren luksus.

Skæftet har naturligvis en gummikappe, som er godt tilpasset skæftet. Kappen er forholdsvis tynd, hvilket, jeg synes, passer godt til en riffel i standardkalibre. Den sorte kappe bærer Mausers logo og er nopret på anlægsfladen mod skulderen for at opnå et godt greb. Det pænt netskårne pistolgreb er temmelig åbent, hvilket harmonerer godt med skæftetypen i øvrigt. En rigtig smuk detalje er den roset i stål, som afslutter pistolgrebet. Kærven på de to skruer, som rosetten er fæstnet med, er trukket til i en ret linje, og mellem dem er Mausers logo og våbenskjold indgraveret.

Grebsrosetten er af stål, monteret smukt og med et diskret logo og våbenskjold

 

Netskæringen er smukt udført og giver et godt greb.

Overgangen mellem magasinbrønden og forenden af skæftet er smukt udført, og leder tankerne hen på ældre, klassiske storvildtrifler. Efter overgangen bliver forskæftet ganske smalt og kunne have været endnu smallere eller tyndere. Resultatet er dog blevet et rigtig godt kompromis. Desuden tror jeg, at det her forskæfte passer mange skytter og frem for alt mange forskellige markeder. Forskæftet er afsluttet med et mørkt stykke ædeltræ – naturligvis.

Lås og pibe er lagt godt ned i det smukke skæfte. Arbejdet er meget veludført, og kun små og knapt synlige afvigelser kan findes ved besigtigelse. Derimod synes jeg, at man har sjusket med slutfinish på træet, da slutproduktet ikke har porerne helt fyldt op, og man har ikke færdiggjort en ordentlig oliepolering. Den lille meromkostning i arbejdstid, som dette ville medføre, tror jeg vil blive accepteret af en køber af rifler i denne her prisklasse.

 

Smukt valnøddetræ og en formgivning, som forener både tradition og anvendelighed.
Ikke noget med plastic her. Underbeslaget er af stål smukt overfladebehandlet.
Magasinet kan tømmes ved at åbne underbeslaget. Lukkepalen er tilpas hård og perfekt placeret.

Underbeslag i stål

Det faste magasin indeholder hele fem patroner og tømmes ved, at man åbner den hængslede bund. Både underbeslag og magasinbund er udført i stål, og hele beslaget med aftrækkerbøjle er fremstillet i et stykke. Finish og funktion er fin med velbearbejdede overflader. Palen, som fastholder eller åbner bunddækslet, er placeret i forreste del af aftrækkerbøjlen. Her sidder den godt, er let at anvende og er stadig godt beskyttet.

Personligt havde jeg gerne set, at man havde valgt at forsyne underbeslaget med den gamle låsearm, som tidligere sad på Mausers civile modeller. Det er efter min mening en smukkere løsning. Den nye er dog heller ikke helt dum, og sikkert også mere omkostningseffektiv, da den med stor sandsynlighed er lettere at fremstille.

Det pæne underbeslag er gjort smukt sort med en overfladebehandling, som Mauser kalder for plasmanitrering. Pibe og øvrige ståldetaljer såsom lås og de åbne sigtemidler har fået samme overfladebehandling. Det er noget uklart, hvad denne overfladebehandling har af fordele sammenlignet med traditionel brunering. Sandsynligvis er den mere robust og enklere at påføre.

Purister vil muligvis savne udfræsningen til tommelfinger og laderamme, men det er tiden altså løbet fra.
Mausers logo er helt naturligt placeret på pibens kammerende.

Tung profil

Den 56 cm. lange pibe har en ganske grov profil på testriflen, som var i kaliber 8 mm. Riflen har samme profil fra kaliber 7 mm. og op til 9,3 mm., hvilket efter min mening gør den unødigt tung. Da Mauser hævder, at fremstillingen er individuel for hver riffel, burde det ikke være umuligt at lave forskellige profiler afhængigt af kaliberen. Samtidig forstår jeg naturligvis godt fordelene ved skæfter og piber, som passer til alle kalibre. Det bliver mere omkostningseffektivt. Detaljen med pibeprofilen bekymrer mig dog ikke meget, men bør vel bemærkes.

Som det sig hør og bør, sidder den forreste rembøjle på et bånd rundt om piben, og selve bøjlen kan ikke umiddelbart fjernes. En smuk løsning.

På piben sidder også korn og kærv. Den V-formede kærv har en svalehale i bunden og dermed justerbar i sideretningen. Det tilhørende perlekorn kan på enkel vis justeres i højderetningen. Da V-kærv og perlekorn næsten er standard på klassiske rifler, forstår man godt, at Mauser har valgt denne funktionelle og robuste løsning. Men det lille perlekorn var ikke rigtig kompatibelt med mine øjne.

Den forreste rembøjle er på klassisk vis loddet på piben, så riflen hænger lavt på skulderen, når man bærer den i remmen
Et klassisk åbent V-sigte er bedst til hurtige skud. Bemærk den indlagt platinstribe, som opfanger lyset.
Perlekornet sidder på en fod, der er loddet på piben og et helt korrekt valg til en riffel som denne. Ingen lyddæmpere her!

Tre lukkeknaster

Hjertet i den nye riffel fra Mauser er helt klart låsen. Fabrikkens model 98 har næsten alle en mening om. Gammelt og umoderne eller det mest pålidelige design nogensinde plejer at være de herskende synspunkter. Selv er jeg ingen fanatiker, når det gælder hverken Mauser eller kontrolleret patronfødning, men skyder gerne med de almindelige ”push-feed” låse. Men jeg må sige, at jeg synes godt om model 98. Der er noget helt specielt ved denne lås, specielt på en riffel som den, jeg testede.

Det er, som om Mauser model 98 emmer af funktionalitet. Den kontrollerede patronfødning, hvor udtrækkeren griber fat i hylsterrillen, er idiotsikker. Den store udtrækkerklo sikrer også, at selv fejlbehæftede hylstre hurtigt forlader kammeret. Hylstrene kommer også langt væk, blot man bevæger bundstykket med lidt kraft. Disse tre ting i forening er de største fordele ved model 98.

Malurten i bægeret består i en dårlig finish af bundstykkets front. Mærker efter fræseren som disse burde ikke forekomme.

Bundstykket på testriflen gik først lidt trægt, men det problem løste jeg med lidt olie. Derefter bandt det slet ikke i nogen positioner. De, der ikke synes om mauserlåsen, plejer at sammenligne låsegangen med en skrivebordsskuffe, som af og til binder. Det vil jeg bestemt afvise som rent sludder, som skyldes, at man ikke repeterer korrekt. Presser man bundstykket opad, er det klart, at det binder. Det svarer næsten til at presse en dør opad med vold, når den bare skal lukkes. Eller med andre ord: en ren betjeningsfejl.

Velpoleret. Den klassiske vingesikring er udskiftet med en moderne variant, som med lidt olie og brug fungerer godt.

Bundstykket er rigtigt fint poleret og blankt med fornemme overflader. Det eneste, som stødte mit øje, var de små mærker efter værktøj, som var på fronten under slagstifthullet. En lidt kedelig detalje, men ikke noget som har nogen betydning for funktionen.

Bundstykket har tre lukkeknaster. De to er placeret forrest på bundstykket, mens den tredje sidder der, hvor den lange udtrækker slutter foran bundstykkets hævearm. Den tredje lukkeknast låser altså i den bagerste del af låsestolen. Det er en stærk og holdbar løsning, som holder til selv kraftigt ladede magnumpatroner, hvilket er bevist gennem mere end hundrede år.

Distinkte positioner og muligheden for at tømme riflen i sikret tilstand er gode egenskaber for en sikring.

Bundstykkets hævearm er pænt udformet og formet, så den muliggør en lav kikkertmontage, eftersom åbningsvinklen på denne låsetype er ganske stor. Bundstykket fastholdes i låsestolen af en fjederbelastet pal på låsestolens venstre side. Palen fungerer tillige som patronudkaster.

Sikringen er placeret på bundstykkehovedet. Den har tre positioner, hvor den i sikret stand låser både bundstykket og slagstiften. I midterpositionen er slagstiften stadig låst, mens bundstykket kan åbnes for ladning eller tømning af kammeret. Presser man sikringspalen helt frem, er riflen afsikret. Et glimrende og meget sikkert system. Det indebærer dog den lille ulempe, at det er lidt trægt og ikke helt lydløst, selvom Mauser har lagt lidt ekstra kræfter i at gøre det nogenlunde godt. Man kan afsikre ganske lydløst, og med lidt olie og flittig brug kommer det til at fungere rigtig godt.

Elegant og harmonisk i såvel konstruktion som i formgivning, men er det fugtige dage som under testskydningen, skal skæftet have olie!

Test på skydebanen

Mauser 98 Standard Expert er forberedt til montering af sigtekikkert med gevindhuller til almindelige standardbaser og montager. Vi valgte at montere Weaverbaser og bruge Warne-stålringe til den Zeiss 5-15X42, som vi satte på riflen. En sådan kikkert var nødvendig, for at vi kunne yde riflen retfærdighed på skydebanen. Montagen blev lidt høj, men det føltes helt O.K. takket være den ganske høje skæfteryg.

Testriflen var i kaliber 8×57 IS, hvilket, jeg synes, var et godt valg. Måske havde 7×57 været endnu bedre, men udbuddet af ammunition er større i 8×57. Man kan købe træningsammunition og finde 8×57 mange steder, mens det samme ikke kan siges om 7×57.

Den triste mine skyldes vejret. Skudgrupperne gav derimod varmen.

Da vi testede riflen, brugte vi blandt andet to typer træningsammunition fra Norma og Sellier & Bellot. Begge patroner fungerede glimrende, både med hensyn til præcision og funktion, selvom der var tale om to meget forskellige typer projektiler. Sellier & Bellot stod for en tung, spidsskarp kugle på 12,7 gram, som jeg tog for givet, ville fungere problemfrit med hensyn til patronfødningen. Norma bidrog med en let og buttet kugle på 8 gram, og den fungerede perfekt, selvom jeg bevidst forsøgte at provokere et problem med patronfødningen.

Testriflen trivedes glimrende med Sellier & Bellots ammunition.
Norma Oryx præsterede denne fine skudgruppe. Riflen skød godt med det meste, som man fodrede den med.

Rent præcisionsmæssigt skød Sellier & Bellots billige, spidsskarpe kugle rigtig fint. Riflen lavede overordentligt fine skudgrupper. En anden patron, som udmærkede sig med høj præcision, var Normas 12,7 gram Oryx, og på samme vis klarede patroner fra Sako og RWS sig fremragende godt. Selvom forventningerne var høje, så blev jeg faktisk lidt overrasket over, hvor godt riflen skød. Det viser lidt om, hvad man får for pengene, og at Mauser har brugt tid på at opnå en høj kvalitet af lås, aftræk og piber.

Riflen var et rigtig hyggeligt bekendtskab på skydebanen. Ikke bare gennem høj præcision, men også funktionelt. Aftrækket er godt og helt rent uden det allermindste slæb. Det velgjorte, klassiske skæfte med sit fine design bidrog også til en næsten fuldendt skydeoplevelse. Selvom riflen ikke rigtig er nogen letvægter, kan 8×57 IS med sine 12,7 gram tunge kugler godt mærkes i skulderen efter intensiv skydning, men det tog det rette skæfte brodden af.

Høj karakter

Mausers nye riffel får topkarakter og vakte stærk havesyge. Slangen i paradiset er den høje pris på godt 60.000 kr., hvilket er overordentlig mange penge.

Det rejser spørgsmålet, om det er så mange penge værd at få en nyfremstillet Mauser 98. Et spørgsmål, som er svært at besvare, da købet af en sådan riffel ikke bare handler om rent objektive synspunkter. Man kan dog sammenligne med det, man skal betale, hvis man bestiller en customriffel fra en dygtig og velrenommeret bøssemager. Altså en tilsvarende riffel med dele fra de bedste producenter og et skæfte, som er fremstillet af bøssemageren.

Bare et tilsvarende skæfte, som fremstilles i hånden, kan nemt koste 30-35.000 kr. Den samlede pris kommer altså til at ligge i samme klasse som den nye Mauser. Godt nok kan en customriffel i alle detaljer blive præcis, som man ønsker den, men så skal man huske på den tid, det tager at få den leveret. De fleste af de bedste bøssemagere skal have flere år til at realisere dit projekt, da der er kunder foran i køen. Mauseren findes derimod på hylden og kan leveres hurtigt og enkelt med gode garantier. Og set i det lys er Mauser Standard Expert trods alt ikke så dyr.

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligeder her. Log ind og læs artiklen straks: