Køb abonnement til
magasin og indhold Abonner Her

Test Apex bukser fra Sitka Gear slidstærk og lydsvag

Michael Guldberg er buejæger og stærkt optaget af at finde frem til det jagttøj, der fungerer bedst i de givne situationer. Han tester her Apex bukserne fra Sitka Gear og kommer afslutningsvis med sine balancerede vurderinger.

TEKST: MICHAEL GULDAGER.
FOTO: MICHAEL GULDAGER OG FRANCESCO FORMISANO FRA ALTITUDE AND TRAILS.

Apex bukserne består af en polyesteroverflade med en blød micro-grid fleece bagside, som balancerer varme og åndbarhed under varierende aktivitetsniveauer. Aftagelige knæpuder og internt opdelte lommer tilføjer funktion til et par tilpasningsbare bukser.

Anvendelse

Sitka skriver, at disse bukser er ment som en varmtvejrs-buks, og at man vil kunne bruge den, indtil vejret begynder at blive koldt.
Dette blev testet under en tur til Frankrig, som bød på 5 dages brug i varierede biotoper og temperaturer, som strakte sig fra frysepunktet og op til 19 graders varme.

Apex bukserne er designet til at være meget lydsvage, benene snævrer ind og sidder tæt, så der ikke er noget stof, som gnider sig op mod hinanden, når man går. Men samtidig er de designet sådan, at ens bevægelser ikke er hæmmet, når man bevæger sig, bukker sig eller sætter sig.

Knapper og lommer

Cargo lommerne sidder tæt for ikke at grene og andet skal hænge fast i dem, når man pürscher, og lommerne er inddelte, så man nemt kan organisere de ting, man vælger at tage med, uden at de banker sammen.
Knapperne laver stort set ingen lyd, når du lukker eller åbner lommen. Bagsiden ved knapperne er, at der ikke skal så meget til at åbne dem.
Som sagt er Apex bukserne utrolig lydsvage. Min makker, som jeg sneg mig rundt med, udsendte den velkendte lyd af stof, som gnider sig mod stof, når man går.
Dette gjorde sig ikke gældende fra Apex bukserne, og det skyldes naturligvis gedigent design, hvor der er taget højde for forholdene under praktisk jagt.

Knæbeskyttere.

Slidstærk

De udtagelige knæbeskyttere er mindre end dem, man finder i Sitkas andre bukser, og man lægger ikke rigtig mærke til, at de er der, men de kommer til deres ret, når man sidder på knæ eller kravler og især i de tilfælde, hvor man har overset en sten eller ondskabsfulde torne.

Lommerne er af mesh for at gøre dem mere åndbare, hvilket er rart, når man bevæger sig, så man ikke bliver svedig alt for hurtigt.

Apex bukserne er godt nok designet til aktiv jagt i varmere vejr. Fra sådan cirka 15 grader og opefter, men med et par lange underbukser indenunder, så oplevede jeg, at de stadig var behagelige at have på ned til frysepunktet. Dog skal det igen understreges, at det var under aktiv jagt og ikke stillesiddende forhold.

Knæbeskyttere.

Bukserne er også ganske slidstærke taget i betragtning af, hvor tynde de er, og de ikke er lavet af et materiale, hvor man tænker, at de vil holde til meget.
Men efter 5 dage i Frankrig, hvor vi har været igennem en masse tæt bevoksning, kravlet på hænder og fødder med tornede grene, som flår i tøjet, stod bukserne tilbage uden huller eller tråde, der hang løse. Som sagt er dette kun efter 5 dages brug, men 5 dages meget aktiv brug.

Hvor passer Apex bukserne ind?

Sitka har et bredt udvalg af tøj, og det kan virke en kende uoverskueligt, når man først kigger på det.

Apex er som sagt en buks, som er ment til aktiv jagt under varmere forhold. Så den lander mellem deres Ascent og Mountain bukser.

Jeg har dog svært ved at se mig selv bruge deres mountain buks mere, efter at jeg har fået fat i Apex bukserne, og med et par lag indenunder har du her en buks, som du vil kunne bruge stort set hele året.

Ikke fordi Mountain er en dårlig buks. Men for mig er Apex bare en bedre buks med en lidt større spændvidde. Dog ville jeg overveje Mountain bukserne hvis jagten foregår i områder hvor du virkelig vil slide på bukserne, for de er noget mere slidstærke end Apex bukserne.

Plusser +

  • Lydsvag
  • Åndbar

Minusser ÷

  • Prisen

Læs mere

Nyheder