TEKST: KIM LINDGREN. FOTO: KIM LINDGREN, TWEED MEDIA, JAN BUK.
Uanset hvornår bukkejagten for alvor starter for den enkelte, er et af dens positive og sundhedsmæssige goder, den ro kroppen fyldes med, når vi langt om længe endelig er kommet ud på reviret og langsomt fornemmer roen og stilheden i naturen – langt væk fra hverdagens stress og larm.
Man har i dagene op til bukkejagten glædet sig, som et lille barn glæder sig til juleaften og formentlig også drømt om at have pürschet sig tæt ind på den store pladsbuk, som falder for en velplaceret kugle. Er man mere til anstandsjagt, altså hvor man sidder på jorden, eller i en hochsitz/hochstand og venter på at bukke skal komme frem, har man formentlig også på den indre nethinde forestillet sig, hvordan den store pladsbuk kommer frem og stiller sig med hele bredsiden til på 70 meters afstand.
Uanset hvilke skønne jagtscenarier vi gennemtænker, er jeg sikker på, at vi bukkejægere tænker ens på et bestemt område – nemlig omkring bukkens trofæstørrelse. Når vi pürscher langs skovkanten i god vind eller sidder og venter på bukken, forstiller vi os aldrig, at det er en lille pjusket spidsbuk, som træder ud af remissen. Nej det er i tankerne altid en stor flot seksender, som vil pryde enhver bukkepral-parade.
Når man ikke pürscher rundt mere men er kravlet op i en af revirets velplacerede hochsitze/hochstande, skal man sidde fuldstændig stille. Alt skal foregå lydløst og med meget langsomme bevægelser. Er man en smule træt, kan man da godt tage sig en lille “morfar”, forudsat at man behersker kunsten i ikke at snorke, hvilket jeg og mange andre velnærede bukkejægere desværre ikke behersker mere.
Det er også en kærkommen mulighed for at holde øje med revirets øvrige vildtbestand. Dukker der agerhøns frem på markerne, når øje glider over plovfurerne. Hvor slår de overflyvende gæs sig ned, og er der brummen i luften fra bekkasinerne? Det er også i disse tidlige morgentimer at kokkene vågner og stolt spankulerer rundt på reviret og jager eventuelle rivaler bort.
Det er også i disse stunder at man finder ud af hvilke prædatorer, som har deres gang på reviret.
Patruljerer ræven, og har den fået hvalpe?
Fasan- og revirtanker
Man skal udnytte, at man kan sidde stille og roligt og gennemtænke ethvert emne, og hvis man på reviret udsætter fasaner hen over sommeren, er der nu ro og rig mulighed for at tænke i fasanbaner, mens man sidder og venter på bukken. Har man fået bestilt udsætningsklare 6-ugers fasankyllinger, og er det nu den “rigtige” fasanrace/hybrid af jagtfasanen, altså en jagtfasan som også passer til revirets udformning og størrelse? Er de gamle udsætningspladser nu også gode nok, eller skal man finde nogle nye og bedre med mere læ, skjul, dække og gode nattesæder til fuglene?
Skal man lave bedre sluser i den engelske voliere, eller er det nok at lave lidt flere? Er der tænkt over at fasanerne har en døgnrytme, og har man haft den i tankerne, da man planlagde vildtagre, ledetråde m.m.? Er alt planlagt omkring den daglige fodring af de udsatte fasankyllinger, og hvem har ansvaret for inddrivningen senere på sæsonen? Jo der er en masse ting man kan bruge ventetiden på at gennemtænke, så man når fasansæsonen starter er lige så godt forberedt som man er op til bukkejagten.
Mens man sidder og venter på bukken, er det en god ide at bruge håndkikkerten flittigt, hvilket selvfølgelig er afhængig af revirets opbygning og udformning. Men det er en kæmpe fordel, hvis man får øje på bukken tidligt og derfor er klar til at skyde, når den træder frem med hele bredsiden til.
Placering af kuglen
Når bukken kommer frem, skal man være fokusere på at få afgivet et dræbende skud. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at jo mere vinklet bukken står, i forhold til hvorfra man afgiver skuddet, desto mindre er træfpunktet på bladet. Glem alt om halsskud, høje og lave bladskud. Koncentrer dig om at afgive et præcist skud midt på bladet, når bukken står med hele bredsiden til. Jeg plejer at sige det sådan:
Tag tre dybe indåndinger gennem næsen og få styr på dit åndedræt. Følg i sigtekikkerten bagsiden af forbenet lodret op. Find midten af dyrets krop i trådkorset og lad skuddet gå. Gøres dette rigtigt, er det dette sted på dyret hvor du med størst margin kan placere en dræbende kugle, selvom du skulle være uheldig og komme 5-7 centimeter til den ene eller anden side.
Når uheldet er ude
Vær forberedt på at du kan være uheldig og komme til at lave en anskydning. Det kan ske for alle, og tro mig det sker for alle – det er kun et spørgsmål om tid. Dem som hoverende fremturer med, at de aldrig har lavet en anskydning har formentlig ret, men der kan i disse tilfælde være tale om tre årsager. De har ikke skudt ret meget råvildt, og derved er statistikken på deres side. Den anden mulighed er at de aldrig har opdaget, at de har lavet en anskydning og tolket det som et forbiskud, og endelig er den tredje mulighed, at de måske ikke taler helt sandt. Kender man sin begrænsning og respekterer denne, er det på ingen måde “forkert” at lave en anskydning, man har blot været uheldig. Tager man derimod en chance og afgiver skud på for langt hold i forhold til ens evne/begrænsning, er dette selvfølgelig ikke godt nok. Uanset årsagen til en anskydningen er det yderst vigtigt at man agerer korrekt efterfølgende, da dette kan have direkte indvirkning på om den registrerede schweisshundefører senere kan finde og få aflivet bukken. Husk derfor at medbringe mobil nummer til de nærmeste schweisshundeførere i dit nærområde. Ring til dem i stedet for selv at begynde og lede efter bukken.
Knæk & Bræk
