Anstandsjagt på vildsvin er sindssygt spændende og for at få mest ud af din åtelplads, er en optimal placering vigtig, hvis du vil opleve suset af at høre en gren knække eller lyden af grise, som slås eller grynter. Når du begynder at tænke over at etablere en ny åtelplads, er der mange faktorer, som du bør forholde dig til. I det efterfølgende vil jeg gennemgå de vigtigste emner, men husk, dette er ikke en facitliste, men tværtimod gode råd til at få anlagt en god åtelplads.
Tilgangen til pladsen bør være nem, og det gælder både, når man skal fodre eller har skudt et stort vildsvin eller er på eftersøg. Det er hårdt arbejde at slæbe majs for at fylde fodertønden, og det er heller ikke sjovt at bruge flere timer på at flytte et stort tungt vilsvin 200 meter i et ufremkommeligt terræn, og her taler jeg af erfaring. Vildsvin elsker vand, og det er en nødvendighed for deres eksistens, de elsker også et godt mudderbad, og derfor er et sted i tæt nærhed af vand et godt sted at anlægge en åtelplads.
Placering af tårn/køja
På svensk kaldes et lukket tårn, der anvendes til jagt på vildsvin, for köja.
Vildsvin har en rigtig god lugtesans, og derfor er vindretningen vigtig, og vindretningen bør komme fra foderpladsen og mod tårnet/köjen.
Ved denne opbygning minimeres skyttens fært så meget som muligt. Vinden er ofte fra vest, det vil sige, at foderpladsen bør ligge vest for tårnet, og husk, at regionale forskelle kan gøre, at vinden er anderledes i netop dit område. Ved fuldmåne kan lyset være ret kraftigt, og hvis man har mulighed for en placering, så måneskinnet lyser på bagsiden af tårnet/köjen, reduceres grisenes mulighed for at opdage dine bevægelser.
En anden vigtig ting er at reducere støjen fra tårnet/köjen, så et gammelt gulvtæppe på gulvet og på kanten rundt om tårnet eller i skydehullet er en rigtig god ide, da det reducerer lyden betragteligt. Husk også at sætte tæppe på aflægningshylder. Nogle isolerer köjen, så den ikke er så kold om vinteren, og jo mindre köjen er, jo mere varm er den. Köjen bør været hævet et godt stykke over terrænet, og det er for at sikre godt kuglefang og reducere færten. Afstand fra köjen til foderpladsen bør ikke være for lang, da skud om natten kan være en svær øvelse. En afstand på 40-60 meter syntes jeg er perfekt, her kommer man lidt væk, og hvis for eksempel stolen knirker lidt, eller man får larmet, når man skal lægge sin spotter på hylden, reduceres risikoen for, at man bliver opdaget, og samtidig er skudafstanden fornuftig.
Foder
Der skal altid være foder på pladsen, og her er en automatisk foderspreder uundværlig , eventuelt en med solcelleanordning, så automaten ikke går tør for strøm.
Fodersprederen bør give ca. 1-2 kg. pr. døgn, og fodret skal afpasses til det forbrug, der er på pladsen, så det ikke ligger og rådner. Foderet skal ses som en lækker snack og ikke som et hovedmåltid. Fodersprederen skal lave en jævn fordeling over et stort område (10-15 meter), herved bliver vildsvinene delt, og man kan bedre udvælge sig det rigtige dyr til afskydning. En anden fordel ved at sprede foderet over et større områder er, at vildsvinene bruger mere tid på at lede efter foderet og bliver længere på pladsen.
Det anbefales at fodre kort efter solnedgang, så duer, skovskader og andre dyr ikke spiser det hele, inden det når at bliver mørkt. Fodertønden skal som minimum kunne indeholde den mængde foder, der er til næste gang, I har mulighed for at fodre og husk, at der altid skal være foder på pladsen.
Hvis tønden løber tør, kan det tage lang tid, inden grisene vender tilbage. Fodertønden skal være placeret så højt, at grisene ikke kan nå fodersprederen, for hvis de får fat i fodersprederen, får de hurtigt ødelagt den. Man kan også have en lavning, hvor man lægger for eksempel majs ud og derefter lægger marksten ovenpå. Her får grisene en udfordring, og de larmer også meget, når de roder i stenene og bliver derfor længere på pladsen. En rulletønde med majs er også et godt supplement, og grisene kan godt lidt at arbejde for føden, og så larmer det, når de triller med den. Husk at spænde den fast med en wire, for ellers kan de nemt trille den rigtig langt væk.
Majsbomben
Vildsvin er intelligente dyr, og de elsker at rode i jorden, så hvad er bedre end at give dem en udfordring og lave en majsbombe. En majsbombe er en blanding af majs, vand, øl og gær, som skal stå lunt i et par dage og derefter graves et godt stykke ned i jorden.
Af foder kan i øvrigt anbefales majs, ærter, rug og hvede, og der må ikke bruges foder fra animalske produkter, såsom madaffald, wienerbrød og den slags.
Lokkemidler
Tjære er nok det mest vigtige på foderpladsen, for svinene gnubber sig i tjæren for at holde deres pels ren for utøj. Tjæren smøres på et træ eller træstub i cirka 30-60 centimeters højde og også gerne oppe i 1,5 meters højde, så vinden bedre kan sprede duften. Især om vinteren, hvor tjæren kan være kold og klæbrig, kan det være svært at smøre den ud, og her kan tjære på spraydåse være en fordel.
Overvågning
Et vildtkamera med for eksempel SMS funktion er en stor fordel til at vise, om der er aktivitet på pladsen, og hvad der kommer. Husk at sætte kameraet i retningen nord eller syd, så kameraet ikke får modlys ved solopgang og nedgang.
Lys på pladsen
Personligt har jeg ikke lys på pladsen og bruger natkikkert og termisk spotter, men man kan sagtens have lys på pladsen. Nogle har fast lys, som tænder, når det bliver mørkt og er tændt, så længe det er mørkt. Andre har lys, som tænder via en bevægelsessensor, og nogle tænder det manuelt, når de kommer og skal på jagt. Her må man prøve sig frem og se, hvad der virker for netop jeres område. Nogle af løsningerne kræver en del strøm, og en anordning med solceller kan klart anbefales.
Jeg håber du er blevet inspireret og ønsker dig ”skit jakt” hinsidan.
Vi håber du er blevet inspireret og ønsker dig ”skit jakt” hinsidan.
