TEKST: MORTEN KNUDSEN. FOTO: MORTEN KNUDSEN MED FLERE.
Terrænet
Det vigtigste ved duejagt er at finde et sted at gøre det. Det lyder simpelt, men det er den største udfordring for de fleste. Den gode nyhed er, at langt de fleste terræner kan bruges til det, så det er med at få kontakt til en jordejer, som vil gå med til, at man driver duejagt på hans jord. Jagten kan foregå på en almindelig kornmark, og det behøver ikke at være en stor mark. Jeg går selv på duejagt, på et areal på kun 22 tdr. land, så det er en jagtform, som næsten alle jægere har mulighed for at dyrke.
Det kan være en god ide at starte med at tilbyde jordbesidderen, at man vil regulere krager og andre ”sorte fugle”, da langt de fleste ikke er specielt begejstrede for disse fugle. Herefter kan man gradvis forsøge at udvide jagten til også at omfatte andre former for jagt herunder duejagten.
En anden måde er at søge efter andre duejægere på diverse jagthjemmesider og herigennem måske få chancen for komme afsted med en erfaren jæger. Det er i det hele taget en rigtig god ide at spørge en garvet jæger om lov til at følge med på jagt. Det har jeg selv haft meget glæde af, og det har jeg faktisk stadigvæk.
Jagt eller regulering
Jagttiden på duer er blevet stærkt reduceret de senere år, og det betyder, at mulighederne for at dyrke jagt i f.eks. september og oktober, som tidligere var de bedste jagtmåneder på duer nu kræver, at man søger reguleringstilladelse. Det er ikke et større problem få en tilladelse, og det kan være en god ide selv at sørge for papirarbejdet, så jordbesidderen blot skal skrive under. På Amager har vi fået tilladelse til at skyde duer fra d.1 juli pga. flysikkerheden. Det har så givet mulighed for, at starte duejagt meget tidligere end selve jagttiden begynder. Der er mange holdninger til jagt kontra regulering, og det blive debatteret ivrigt. Der er nok ingen tvivl om, at der vil komme flere reguleringsmuligheder fremadrettet, da det er nemt at styre for myndighederne. På Amager er antallet af uheld med fugle i flymotorer dalet drastisk siden indførslen af reguleringen.
Grejet
”Man skal aldrig gå ned på grej”. Det kan enhver jæger skrive under på. Faktisk kan man dyrke duejagt uden andet grej end det, man normalt går på jagt med. Men… så bliver resultater også derefter!
Det væsentligste grej, er et godt skjul, hvor man kan stå uden at duerne ser en. Der kan laves vidt forskelligt skjul, og de kan laves både som faste skjul og mobile skjul, som nemt kan flyttes efter, hvor trækket er. Jeg har selv brugt faste skjul, og fordelen ved dem er, at der ikke er nogen forberedelse, når først de er etableret. Vi har opsat 9 skjul på vores 22 tønder land, og det betyder, at man kan flytte sig efter, hvor trækket er. Samtidigt kan flere jægere hjælpe hinanden, så man holder duerne i gang. Jeg har dog også et transportabelt skjul, som jeg nemt kan tage med og folde ud, hvis der er behov for et ekstra.
Når man sidder i skjulet, er det vigtigt, at man ikke bliver set. Her kan et overtræks- camouflagesæt, være en god investering. Jeg købte mit for mere end 10 år siden, og det holder stadigvæk – dog med lidt småreparation – så de 1000 kroner det kostede, har tjent sig ind mange gange. Nogle gange, når jeg ikke synes, at trækket kommer rigtigt, er jeg gået ud fra skjulet og har stillet mig op af et træ. Selvom man står synligt bliver duerne ved med at komme, blot man står i skyggen af træet og står helt stille. Husk først gøre udfald, når duen er så tæt på, at du kan nå at indhente de 5 meter, den tager ekstra, mens du bevæger dig.
Lokkeduer er der mange af. De fås både som skaller og som hele fugle. Det mest almindelige er hele lokkefugle, og dem har jeg selv haft fin succes med. De senere år er der også kommet lokkeduer med ”flock” dvs. en tøjagtig overflade, som gør, at lokkeduerne ikke skinner. Dem har jeg endnu ikke prøvet, men jeg har haft stor succes med at bruge gåselokkere med ”flock”. Duerne kan godt virke lidt plastikagtige, og derfor er det en god ide at supplere dem med nogle af de nedlagte og fjerne de kunstige efterhånden. Man skal dog være varsom med at lægge alle sine nedlagte duer ud i solen. Det kan de godt blive temmelig kogte af. Jeg spiser ikke selv dem, som har ligget ude som lokkere, selvom jeg kender andre, der gladelig gør det. Man skal være særlig opmærksom på, at lokkeduerne ikke må ligge med ”maven” opad, da duerne så ikke vil slå.
Det, som til gengæld er mest effektivt som lokkemiddel, er uden tvivl karruseller. De kom frem for mere end 10 år siden, og de virker altså. Der er mange holdninger til, hvor hurtigt de skal køre, men her skal man bruge sin sunde fornuft, hvis duerne slår af, så fjern din karrusel.
Og sådan er det faktisk i det hele taget med duejagt: hvis det ikke virker, så gør noget andet. Karruseller er rigtig dyr at investere i, men eftersom jagten er blevet besværliggjort af den kortere jagttid, er der en del brugte til salg. Jeg købte min med lokkerduer og 2 skjul for 1000 kroner, og det har så rigeligt tjent sig ind. Nogen bruger også svuppere, som får duer til at stå og vippe. Dem har jeg ikke selv haft helt den samme succes med som med karrusellerne.
Der er mange holdninger til, hvordan opstillingen af lokkeduerne skal være. Jeg sætter dem i et stort V, hvor spidsen peger op mod vinden. Karrusellen og svupperne står så i bunden af V’et, så duerne kan lande i midten af V’et. Det lyder jo meget fint, men virkeligheden er bare, at duerne ikke altid holder sig til planen. De kommer ofte ind på kryds og tværs, så man skal være klar til at modtage dem. Hvis duerne kommer helt tæt på skjulet, er det som regel tegn på, at de vil ned blandt lokkerne. Her skal man så vente til, at duen er landet. Nogle gange har jeg haft succes med at lade duen tiltrække andre duer og så skyde en af dem på nedfløj, og derefter at skyde duen der letter. Det er dog ikke helt så nemt, som det kunne lyde.
Geværet
Hvad skal man så skyde med? Det vigtigste er, at man bruge det gevær, som man bruger allermest, dvs. ens primære gevær. Duer flyver fantastisk godt, og de kan lave mønstre, sving og drej, som ville gøre enhver fasan misundelig. Der er altså rigtige vanskellige skud, og hvis man kan ramme duerne på jagt, kan man også ramme alt det andet, siger vi, der hvor jeg går på duejagt. Jeg bruger derfor min O/U, da den nu er min foretrukne haglbøsse. Tidligere brugte jeg min S/S, da den dengang var mit primære våben, og jeg har også brugt min hav-halvautomat. Alle typer kan bruges – men brug den du skyder bedst med.
Hagl
Hvor store hagl skal der så til? Ja her er der igen meget forskellige meninger. Jeg har hørt, at alt fra størrelse 3 til størrelse 9 er blevet brugt. Jeg bruger selv størrelse 5 i 32 grams. Det betyder, at jeg ikke har den samme rækkevidde, men hvis duerne går lidt højt, har jeg ofte størrelse 5 i det første kammer og størrelse 3 i det andet. Andre, af de duejægere jeg kender, bruger andre kombinationer – så brug det du har succes med.
Succesen kommer primært ved at sætte afstanden så den passer med de hagl og det gevær, som du bruger. Det er meget vanskelligt at vurdere afstanden til en due. Jeg har selv dyrket duejagt i en del år, men jeg har stadigvæk dage, hvor det bare ikke passer sammen. Som alt andet jagt er hovedreglen ”hvis ikke fuglen falder ned – så reducer afstanden”. Måden, man kan afgøre det på ved duejagt, er i teorien simpel nok – hvis du kan se, at duen er blå, er den tæt nok på, men i praksis bliver det noget vanskelligere.
Vejret
Som med alle andre fuglejagter er vejret afgørende. Høj sol og vind er afgørende for en god duejagt. Uden vind kommer duerne ikke ud at flyve, men de vil sidde i træerne, og der bliver de. Så det er en god ide at tjekke den lokale vejrudsigt og komme af sted, når vinden tager til. Jo mere vind desto vanskeligere skud, men det er jo også en del af oplevelsen, og på dage med megen vind kan patronbunken godt blive lidt højere end normalt i forhold til antallet af de nedlagte fugle.
Timingen
Jeg har oplevet enkelte fantastiske dage med duejagt – faktisk 3. De er alle faldet i forbindelse med høsten, og her er timingen helt afgørende. Den, jeg specielt mindes, var en dag, hvor høsten på marken netop var afsluttet dagen før. Jeg kom ud allersidst på eftermiddagen, og den dag var marken helt blå. Det passer nu ikke helt, for det var faktisk kun nede i det ene hjørne af marken, at duerne ville være. Da jeg kom ned i det skjul, havde der allerede været 2 mand i det, og de havde på de sidste to timer skudt 50 duer. Den næste time var det mest fantastiske, jeg nogensinde har prøvet, hvad duejagt angår. Jeg skød 43 duer på en time – heriblandt 7 doubleer! Det var helt utroligt. Jeg havde hverken lokkeduer eller karrusel ude, men duerne ville bare ned på den nyhøstede mark. Det er sådan et træk man drømmer om, og jeg har som nævnt blot oplevet det den ene gang.
Hund
Som jagtloven foreskriver, skal man have en hund med – også på duejagt. Duer er rimelig skudstærke, og hvis de ikke pakker helt sammen, skal man hurtigt sende en apporterende hund ud. Det er god træning for hunden at forholde sig i ro i skjulet sammen med jægeren for dernæst at blive sendt ud at apportere fugl.
Træning og erfaring gør en forskel
De første år jeg var afsted på duejagt, gik det ikke specielt godt. Jeg var meget ivrig og skød rigtig mange skud. På premieren havde jeg fået nedlagt 10 duer men brugt 70 patroner – det var jeg ikke specielt tilfreds med. 3 år senere og mange erfaringer rigere havde jeg efter 2½ time skudt 25 duer og kun brugt 40 patroner! Det var så noget bedre – men det kom heller ikke af sig selv. Jeg havde lært, at afstanden og timingen skulle passe, men måske vigtigst af alt, at træningen skulle passes. Derfor har jeg de senere år brugt den sidste måned op til premieren på at træne 1-2 gange om ugen på sportingbanen. Det virker. Grunden til at jeg træner så intensivt den sidste måned er, at jeg ikke får det gjort resten af året. Enten er jeg på jagt, eller også får jeg bare ikke taget mig sammen. For mig virker det at bruge sportingbanen, og jeg går 2-3 runder, hver gang jeg er derude. Det er meget jagtrelevant skydning, og jeg kan mærke på min jagtskydning, når jeg ikke har været nok på sportingbanen.
Hvorfor egentlig bruge tid på duejagt?
Duejagt er en af de nemmeste måder at komme på jagt på. Det er ikke specielt dyrt, og man kan med en lille investering komme rigtigt langt med udstyr. Duejagten er desuden en jagtform, som giver god træning. Hvis du kan duejagten, bliver resten af jagttyperne nemmere, det er min erfaring.
Jeg sætter selv stor pris på at kunne lægge grejet i bilen efter arbejde og køre ud i et par timer og nyde naturen og se, om der skulle komme et par duer forbi. Det giver et godt afbræk i en travl hverdag, og man behøver ikke at bruge en hel dag, hvor man er væk fra familien på det. Det gør det også nemmere at komme af sted.
Og når man først har prøvet at lave en double på duer, bliver fasanjagten bare aldrig helt det samme igen. Prøv det (igen), det vil du blive glad for – og tag en jagtkammerat eller en nyjæger med, det gør jeg.
Succesfuld duejagt beror erfaringer, tips og tricks. Jeg har i denne artikel beskrevet nogle af dem, og der vil være mange andre, som vil kunne komme med endnu flere gode råd. Brug alle mine erfaringer, som jeg selv har fået af andre, men også selv har gjort mig, og gør dig dine egne erfaringer. Lige meget hvad så er duejagt ikke så vanskelig i teorien – det er først i praksis, at det bliver svært.
