TEKST OG FOTO: KIM LYNGGAARD VESTER
Lyset fra bilens lygter oplyser en blanding af små både og joller, der roligt vugger i havnens stille vand, da jeg drejer ind til den lille havn i Uggelhuse. Jeg parkerer bilen tæt på slæbestedet, så jeg ikke skal gå så langt med pram og udstyr. Kia, min labrador, springer spændt ud af bilen og finder noget krat, hvor hun forretter sin nødtørft. Trods sin høje alder bliver den lille hundemave stadig meget spændt, når vi skal på jagt. På traileren ligger min Vissenbjerg 13 skydepram, der nøjsomt er malet i siv-camouflage for at passe perfekt til netop denne form for jagt. Prammen er ikke tungere, end at jeg selv kan trække den af traileren og ned til slæbestedet.
Jeg monterer den lille 4 hk Mariner motor på prammen og smider gevær, lokkefugle, camouflagenet og diverse udstyr ombord. Til sidst løfter jeg hunden op, og da jeg har fået gang i motoren, hopper jeg selv ombord. Prammen er trods den beskedne størrelse ganske rummelig, og man kan medbringe et pænt antal lokkefugle. I dag er der medbragt lidt grågæs og Canada gæs, gråænder, pibeænder, krikænder og lidt hvinænder. Det er start oktober, så alle ænder er jagtbare, og på Randers fjord kan der komme mange forskellige arter for.
Frisk luft og grundt vand
Jeg tøffer stiller ud gennem havnen til den sagte summen fra den lille firetakts motor. Så snart jeg når udsejlingen, bliver vandoverfladen riflet af små bølger, der er dog ikke meget bølgegang i dag, og prammen skyder en fin fart gennem mørket. Den kølige luft og duften af fjord intensiveres, da jeg kommer ud på det mere åbne vand. Vinden er svag til jævn, og vejret er let skyet. Med hjælp fra telefonens gps og google maps finder jeg pladsen i mørket. I dag vælger jeg en plads i Grund fjord, hvor en lille pynt rager ud i fjorden, og jeg har god sigt til begge sider og ud over fjorden. Da jeg nærmer mig kanten af tagrørene, hopper jeg ud af prammen. Vandstanden er noget dybere end forventet, og vandet går mig til midt på lårene. Jeg skubber prammen baglæns ind i tagrørene, så den bliver omfavnet af de høje rør og dermed godt skjult for ændernes skarpe øjne. For at dække mandehullet af har jeg lavet beslag med gevindfittings hele vejen rundt, hvori der kan monteres rundstokke med påmonteret camouflagenet. Så er man også nogenlunde skjult for fugle, der kommer bagfra eller flyver over en.
Da prammen er på plads, finder jeg lokkefuglene frem og vader ud i vandet for at lægge dem ud. Kia sidder pænt i prammen og kigger på imens. De forskellige arter lægges for sig, og der laves mellemrum mellem flokkene, så der er plads til, at indflyvende fugle kan lande. Når jeg jager fra sivkant, prøver jeg at holde maksimalt 25 meter ud til de fjerneste lokkefugle, da man ikke så let kan eftersætte en anskudt and med en pram, der er gemt godt inde i sivene. Så fuglene skal så tæt på som muligt for at sikre optimale skudchancer.
Flere jægere
I det fjerne kan jeg høre lyden af en motor, der nærmer sig, formentlig en anden jæger. Kort efter hører jeg den umiskendelige lyd af lokkeænder, der bliver kastet ud i vandet. Den anden jæger har valgt en plads 500-600 meter væk, så det har ikke nødvendigvis en negativ effekt for mine jagtmuligheder.
Jeg sidder klar i prammen omkring 20 minutter før skydetid. Halvautomaten lades med Hypersteel i str. 4, og bæreremmen med ande- og gåsekald kommes om halsen. Der går ikke længe, før jeg kan høre krikænder lande mellem mine lokkefugle. Det er stadig for mørkt til, at jeg kan se dem, men de rapper ivrigt med deres spæde røst.
Lidt efter kan jeg ikke længere høre dem blandt lokkerne, men fra et sted på min venstre side. Endelig bliver det skydetid, og jeg holder halvautomaten klar i mine hænder og rapper lidt med gråandekaldet. Der er krikænder i området, så det er med at være oppe på mærkerne.
De to første skud
Pludselig kommer to krikænder fra min venstre side, de tegnes tydeligt mod den lysere baggrund som to mørke silhuetter. De er på fint skudhold og i moderat fart, jeg skuldrer geværet og rykker frem på den nederste. Første skud misser, jeg trækker lidt mere igennem, men også nummer to skud misser.
En oplagt chance som denne udnyttes som regel, så jeg ærgrer mig og betvivler mine skydefærdigheder. Jeg når dog ikke at gruble over hændelsen ret længe, før en gråand kommer susende fra venstre helt ude på 25 meters afstand.
Jeg svinger instinktivt igennem og krummer fingeren om aftrækkeren. Anden pakker sammen og rammer vandet i et plask. Kort efter stikker jeg hånden i vandet, der endnu ikke mærkes direkte koldt på hænderne, og samler en flot andrik op. Første and er i prammen, og det er kun lige blevet skydetid, det tegner godt.
På tæt hold
Jeg sidder godt skjult i tagrørene med begrænset udsyn over vandet, så jeg spejder intens ud mod den grå horisont. Små sorte prikker kommer i høj fart lige mod mig, krikænder. I næste nu er de inde på skudhold. Første skud misser, ænderne stiger hastigt, jeg får bedre hold på en and i andet skud, og den går dødskudt mod vandet.
Ænderne kommer tæt på i dag, og der er en del krikænder, så jeg beslutter mig for at skifte til en mere åben choke. Jeg skyder normalt med en forlænget choke i modified, som passer rigtig fint til pramjagt. Men til krikænder på tæt hold samler den lidt for godt, og jeg vil ikke skyde ænderne for hårdt, så kødet går til spilde. Heldigvis har jeg også en choke i improved cylinder med, den passer bedre til de tættere hold. Jeg spejder ud over vandet, og da jeg ikke kan se ænder i luften, begynder jeg at skrue choken ud af løbet. Lige da jeg skal til at tage choken ud, spotter jeg pludselig en flok krikænder med kurs lige mod mig. Febrilsk prøver jeg, i en hulens fart, at skrue choken tilbage i løbet, men ænderne er for hurtige, og flokken lander i næste øjeblik på vandet lige foran mig. Jeg får øjenkontakt med en af ænderne gennem et hul i tagrørene, den er nok kun 4-5 meter væk, og synet af mig, der stadig sidder og skruer løs, bliver for meget for anden, som går på vingerne. Den trækker hele flokken med sig, og da jeg springer op med klart gevær, er de bagerste ænder ude på 30-35 meter, så jeg holder skuddet tilbage. Typisk, at der skal komme ænder for, når man ikke er klar.
Det begynder at lysne lidt, og jeg kan høre, at nabojægeren også har ild i bøssen. Jeg ser også, at der falder ænder ned, og at han stager ud efter dem – sikkert en lokal jæger.
Flere ænder
En flok større ænder kommer trækkende midt ude på Grund fjord fra min venstre side. Jeg bruger gråandekaldet, og det ser ud til at fange deres opmærksomhed. Flokken ændrer kurs og kommer mod mig. Det ligner pibeænder, så jeg skifter til pibeandekaldet og gengiver efter bedste evne pibeandens karakteristiske fløjten. Ænderne har tydelig interesse i lokkerne og svinger i en bue lavt ind over lokkerne mod højre. Jeg rejser mig og får hold på en af de bagerste ænder, der rammes, lige inden den skal til at smide sig på vandet, i et skråt bagskud. Det får de andre ænder til at fortryde deres foretagende, og med hastige vingeslag prøver de at komme væk. Men de er kommet for tæt på, og jeg rammer også en and i andet skud. Jeg sender hunden ud efter anden længst til højre og vader selv ud efter nummer to. Da jeg nærmer mig anden, kan jeg lidt overraskende se, at det er en spidsand. Jeg så ellers tydeligt pibeændernes hvide bryster, da flokken slog på lokkerne. Kia afleverer kort efter en pibeand. Så spidsanden har slået følge med en flok af pibeænder.
Det perfekte skud
Solen er stået op nu, og der er en del aktivitet af måger og andre fugle alle vegne. Indimellem ser jeg flokke af høje ænder, nok på vej mod engene ved Randers. Nabojægeren pakker sammen og tøffer mod havn.
Lyden af landende ænder fanger min opmærksomhed, og jeg kigger forsigtigt ud over tagrørene. En lille flok hvinænder er landet bag ved lokkerne længst til venstre. De dykker lidt rundt og fortrækker kort efter.
En god flok krikænder kommer til syne ude foran. De sætter kursen lige på og kommer lavt hen over hovedet på mig. Jeg når kun at skyde ét skud, der til gengæld er en fuldtræffer. Anden går ned i tagrørene til venstre og en sky af dun, der hænger i luften, efterlader inden tvivl om, at den er dødskudt. Jeg hopper i vandet og sender også Kia afsted for at finde den i de tætte tagrør. Netop i situationer som denne er hunden uundværlig og i øvrigt også et lovkrav. Vi finder hurtigt krikanden.
Vandet er steget en del, så jeg hjælper hunden med at komme ombord i prammen igen. Jeg når ikke at sætte mig ned, inden en ny flok krikænder kommer mod lokkeænderne. De slår fint på lokkerne og trækker mod højre. Jeg skyder første and en meters penge over vandoverfladen, og de andre ænder stiger – så karakteristisk for krikænder – næsten lodret i vejret. Jeg får hold på en af de nærmeste ænder, som også rammes fint. Da jeg henter de to krikænder ind ude blandt lokkeænderne, kan jeg virkelig se, at vandet er steget. Det skal ikke være meget dybere, før det ikke er muligt at vade ud og hente de yderste lokkefugle.
Jeg giver det lidt mere tid, men ser kun få ænder i det fjerne. Jeg er også godt mæt af oplevelser for i dag, så jeg pakker sammen.
Syv ænder på dækket og hele fire arter er ganske fint for et andetræk i tagrørene, hvor man ikke ser ænder i tusindvis, som på de gode dage i boblen på åbent vand. Alligevel er denne jagtform, hvor pladsen i prammen kan deles med hunden og en jagtkammerat, voldsomt dragende.
Da jeg sejler ind gennem den lille havn med en tungt lastet pram, ser jeg en isfugl sidde på en pæl næsten helt inde ved slæbestedet. Den glimter i smukke blå nuancer, da den passerer mig på tæt hold. En smuk afslutning på en dejlig dag.
