Røget pulled vildsvin burger med hjemmelavet agurkesalat

AF: MADS HARTVIG JENSEN, JENSEN GRILL A/S

Vi har været på jagt i Sverige, og skød bl.a. et lille vildsvin, som vi denne gang vælger at bruge til en af mine livretter – røget pulled vildsvin burger. Denne helt unikke ret smager som en blanding af traditionel ”pulled pork”, men har et strejf af røg og vildt, som gør den endnu mere fantastisk.
Vi bruger JensenGrill som røgeovn til retten, og viser grillens mangeartede funktionalitet, som gør JensenGrill meget unik.

Vi har ligeledes valgt at tilberede en agurkesalat som tilbehør, som kan anvendes til rigtig mange vildtretter.

Der anvendes desuden syltede rødløg, som kan findes blandt de mange andre tilbehørsretter på siden. Vi anbefaler desuden at tilberede grillede kartofler som tilbehør, som alt passer til en herlig sommeraften  – Velbekomme.

Røget pulled vildsvin burger

Til 4 personer
Tilberedningstid ca. 6-6 ½ time.

800 g. vildsvin nakkefillet (nok til 8-10 burgere)
4 tsk. Texas Hot krydderi
4 tsk. Paprika krydderi
4 tsk. Allround krydderi
4 tsk. Løgpulver krydderi
4 tsk. Hvidløgspulver krydderi
Salatmayonnaise
½ l. æblejuice
1 stk. stor sprøjte med nål
4 stk. burger boller

Fremgangsmåde

Læg vildsvine nakkefilleten i et fad og fordel de forskellige krydderier ud over.
Sørg for at fordele over hele vildsvin nakkefileten.

Læg aluminiumsfolie i begge kulbakker på din JensenGrill, og fordel et tykt lag rygesmuld i dem begge. Sæt kulbakkerne i hver sin side, så stegen står på midten af grillristen.

Sug æblejuice op i sprøjten og injicér vildsvin nakkefileten forskellige steder med æblejuice.  Når grillen er varm (ca. 110-120 grader) lægges vildsvin nakkefileten på midten af grillristen.
Injicér æblejuice ca. én gang i timen, således at stegen ikke tørrer ud.

Når stegen er færdig, lægges den i en bakke, og med to gafler, trækkes stegen fra hinanden.

Forvarm burgerboller og del dem på midten. Fordel salatmayonnaisen på hver bolle, fordel lidt agurkesalat på underbollen, læg ”pulled” vildsvin ovenpå, og læg derefter syltede løg ovenpå igen. Læg overbollen ovenpå, og server evt. med grillede kartofler.

Tilbehør
Evt. Agurkesalat
Evt. Syltede rødløg (se opskrift og film)
Evt. Grillstegte kartofler (se opskrift og film)

Holdbarhed
2 dage i køleskab

 


Agurkesalat

Til 4 personer

1 stk. agurk
1 dl. Sukker
1 dl. Kogende vand
1 dl. Lys eddike
½ tsk. Salt
20 ml. Atamon
½ L. sylteglas

Fremgangsmåde

Skold et sylteglas, hæld vandet fra og tilføj Atamon. Sæt låg på sylteglas og ryst Atamon rundt i glasset. Hæld Atamon ud og gør klar til at agurkesalaten.
(Hvis agurkesalaten skal spises med det samme, kan denne del undlades)

Hæld det kogende vand på sylteglasset og tilføj sukkeret. Rør rundt i glasset, så sukkeret opløses. Hæld derefter den lyse eddike på glasset samt salt. Stil glasset på køl.

Skyl agurken og skær i tynde skiver.
Læg agurkeskiverne på et stykke køkkenrulle og strø groft salt ud over alle agurkerne. Når agurkerne har været saltet i mindst 30 min. børstes det overskydende salt af agurkerne, og tag en håndfuld agurker ad gangen og knug al vandet ud af agurkeskiverne og fyld i den kolde syltelage.
Sørg for at alt er dækket af væde. Sæt låg på glasset og opbevar i køleskab.

Holdbarhed:
6 måneder på sylteglas


Velbekomme !

Se evt. flere opskrifter på

www.JensenGrill.com

Jensengrill – Inspiration til kulinarsik kreativitet

At grille skal ikke være begrænset af besværligheder, der kræver tid og planlægning, men derimod inspirere til kreativitet i et univers af muligheder. Det er visionen bag den dansk designede og producerede JensenGrill.

En JensenGrill kombinerer gas- og kulgrill i en og samme enhed. Dermed kan du frit vælge om du vil grille med gas, kul eller begge dele samtidig. Gasgrillen er klar til brug kort tid efter opstarten. Kulgrillen foretrækkes af mange på grund af den intensive strålevarme og den gode smag. Grilles der primært med kul, bruges gasdelen til nemt og hurtigt at tænde kullene, så de er klar efter 10-15 minutter.

Designet er tidløst og udviklet med inspiration fra det klassiske køkken. De rene, gennemgående linjer og flader, får grillen til at fremstå som en sammenhængende, harmonisk enhed. De smukke, klassiske håndtag og det meget karakteristiske låg er blot nogle af de detaljer, der giver designet sit unikke særpræg. Alle JensenGrill modeller fremstilles ekstraordinær høj-kvalitet rustfrit stål.

Se mere på www.jensengrill.dk

Tidligere opskrifter hos os

Råvildtburger med syltede rødløg, chili ketchup og grillede kartofler

Grillet dyrekølle ruller med pesto og bacon og forårshavesalat med grillede kartofler og rødløg

Få adgang til denne artikel samt alt indhold på JVV.dk - inkl. seneste 2 års magasiner - fra 39 kr. per måned . Se alle muligheder her. Log ind og læs artiklen straks:    
   

Læs mere

Nyheder