IUCN’s rødliste er i bund og grund en checkliste over arter, der har gennemgået en risikovurdering for udryddelse ud fra IUCN’s rødlistekategorier og -kriterier. En given art har helt sit eget biogeografiske udbredelsesområde. Et udbredelsesområde som indlysende nok ikke følger nationalstats- eller regionsgrænser. Derfor medfører opstilling af nationale rødlister – som den danske – en række dilemmaer.
Fiskeørnen
Hvor stor eller lille en andel af en given arts bestand findes f.eks. i Danmark. Eksempelvis nævnes fiskeørnen i IUCN vejledninger lokalt for Danmark, hvor den genindvandrede i 1990’erne, og de få ynglepar er i højeste truet niveau (CR), mens fiskeørnen er udbredt over hele kloden og på ingen måde truet som art.
Dynamisk udbredelse
Arters udbredelse er ydermere dynamisk, idet de konstant forsøger at kolonisere nyt terræn – også terræn som biotopmæssigt ikke nødvendigvist opfylder de grundlæggende forudsætninger for artens overlevelse. Det er derfor afgørende, om en arts forekomst i Danmark er på dens ydergrænse, en marginalart, eller om Danmark er en del af dens hovedudbredelsesområde. IUCN’s retningslinjer forholder sig til disse dilemmaer, idet ambitionen er at sikre sammenlignelighed mellem rapporteret truethed nationalstater imellem og dermed indirekte at monitorere udvikling og niveau for de enkelte landes bestræbelser for at passe på klodens arter.
Rødlisteindekset
Redskabet i denne sammenhæng er ”Rødlisteindekset” (RLI), som er en matematisk sammenvejning af udviklingen for et udvalg af arters truethed – det være sig artsgrupper, regioner eller lande – eksempelvis Danmarks arter. Primært anbefales en metode, hvor hver arts udvikling vægtes efter landets andel af den globale bestand, men alternativt kan indekset beregnes ud fra udviklingen i periodisk gentagne vurderinger. Danmark anvender den alternative tilgang, hvor de seneste vurderinger er foretaget i 2010, 2019 og, som noget nyt, gruppevise vurderinger i 2020-2030.
DCE hævder at følge IUCN’s retningslinjer, men passer det?
Danmark og DCE anvender den alternative tilgang til RLI beregning, reguleret af IUCN’s retningslinjer: ”Guidelines for Application of IUCN Red List Criteria at Regional and National Levels”, der som allerførste punkt slår fast, at ”Ethvert land eller anden region, der bruger IUCN’s rødlistekategorier og -kriterier til oplistning af arter, skal følge disse retningslinjer uden afvigelser eller ændringer, hvis de ønsker at erklære, at deres vurdering følger IUCN-systemet.”
Kritik fra flere sider
I et notat fra Naturstyrelsen 21/6-2022 påpeges adskillige afvigelser og misfortolkninger ved Den Danske Rødliste 2019 væsentligst:
- Lejlighedsvist ynglende (marginale) arter medregnes uanset, at de ifl. retningslinjerne skal sorteres fra som ’Ikke relevante’ (NA). Der er tale om et betydeligt antal arter i kritikken – 140 ud af 146 regionalt uddøde arter (RE) med kun ét fund i Danmark. Ph.d. i biodiversitet, Erik Buchwald, som er forfatter til notatet, dokumenterer misforholdene i en videnskabelig artikel ”Genopstandelse fra de uddøde” og hævder, at samme misforhold med stor sandsynlighed gør sig gældende for mange arter i de truede kategorier (CR, EN og VU). Altså at de mange medregnede marginalarter fortegner et billede af, at Danmarks arter er stærkt truede. Den videnskabelige artikel belyser i øvrigt en turn-around omkring 1990, hvor fortidens indiskutable tab af arter i Danmark vendes til genkomst. Fra 1990 og frem er 124 arter genkommet, mens kun 19 er registreret regionalt uddøde. Ingen regionalt uddøde arter i Danmark er globalt uddøde – faktisk er langt hovedparten livskraftige i deres hovedudbredelsesområde.
- Indvandrede arter må ikke rødlistevurderes, før de har ynglet/reproduceret sig i Danmark i 10 år. Rødlisten indeholder adskillige arter med kortere koloniseringsforsøg.
- Den globale rødlistekategori og Danmarks andel af den globale bestand skal angives, men rapporteres ikke.
Klage til Aarhus Universitet
Forstkandidat Søren Grenes klage til rektoratet hos AU over skræmmeudmeldinger baseret på ændrede opgørelsesmetoder ved offentliggørelsen af Rødliste 2019:
- Rødlistekategorien DD ’Utilstrækkelige Data’ tilføjes i modstrid med retningslinjerne begrebet ’Rødlistede arter’ i 2019, hvilket medfører skræmmeudmeldinger om fordobling af antallet af rødlistede arter fra både minister og NGO’er
Begrebsforvirring
Begrebet ”rødlistede arter” anvendes i øvrigt fejlagtigt og i modstrid med IUCN’s retningslinjer for alle ”rødlistevurderede arter”. DCE, som administrer den danske rødliste, er fuldt ud klar over fejlen, men fastholder i modstrid med IUCN termen – angiveligt med begrundelsen, at ”de fleste intuitivt forstår meningen” – selv om man må formode, at de fleste intuitivt kobler ”rødlistet” med ”truet”, hvilket ingenlunde er tilfældet.
Tal-fifleri, faglige vurderinger eller mangelfuld datadiciplin?
En analyse af de underliggende data til Rødliste2019-konklusionen: ”Der er således et lille fald indeksværdien i perioden, og en statistisk test af dette fald viser at arterne er blevet signifikant mere truede i perioden 2010-2019“ afdækkede, at konklusionen bygger på et fravalg af 1.805 arter gennemsnitligt i god fremgang ud af i alt 7.036 vurderede arter. Medregnes de fravalgte data ville konklusionen samlet blive en lille fremgang, og analyseres der isoleret på de 1.520 truet-registrerede arter fra 2010 ville der endda være tale om en markant fremgang fra 2010 til 2019.
Samtlige afvigelser fra IUCN’s retningslinjer medvirker til at tegne et markant mere kritisk billede af både status og udviklingsretning for truethed for Danmarks arter, end tallene giver belæg for.
