Mink – Fældefangst af en fæl dræber
Kan du høre, at de piber – det er lige der under brædderne på broen? Leif bøjer sig forover og stirrer ned mellem plankerne på broen. Stanken er ikke til at tage fejl af. Det lugter som rovdyrburet i Zoologisk have, og man kan skimte lidt redemateriale nede mellem de tommetykke brædder.
Vi står ved en bro som forbinder en tørvegrave med Esrum sø. Et par dage forinden markerede min hund tydelig noget interessant under broen, og jeg fik selv set et glimt af noget, der kunne være en mår en mink eller en ilder nede under brædderne. Min nysgerrighed blev vakt, og ved næste besøg på broen var min hund om muligt endnu mere på mærkerne. Den stod nærmest og stirrede gennem brædderne og virrede med hovedet, som om den opfangede dufte og uhørlige lyde. Ganske svagt kunne jeg nu også høre nogle pibelyde. Det var med garanti et bo med unger i – om det så var mink eller mår, måtte tiden vise.
En nærmere eksamination af broen viste, at indgangen til boet var på brinken på den ene side mellem de tværgående bjælker, som broen hvilede på. Gangen slog et 90 grader knæk ca. 40 cm inde, så det var ikke muligt at se ind, men lugten og lydene talte deres tydelig sprog.
En fælde blev placeret 5 meter fra broen i et buskads, og så regnede jeg ellers med, at det kun var et spørgsmål om at natten gik, før der ville være gevinst i fælden. Men nej 24 timer gik, og der var ikke nogen SMS på telefonen, som indikerede fældefangst.
Tålmodighed er en dyd, men aktion er bedre. Jeg placerede nu fælden direkte i forbindelse med indgangen til boet, og det virkede. 12 timer efter at fælden var monteret ved indgangen med røget spegepølse som madding, tikkede SMS´en ind: ALARM Fælde nr. 1 smækkede kl. 05:14.
Årets første mink
En hunmink var gået i fælden, og den blev straks aflivet med salonriflen. Men nu var gode råde dyre, for ungerne, hvor mange der så end var, skulle jo aflives, så de lå tilbage og døde af sult.
Jeg ringede straks til Leif Øgaard som er manden bag minkprojektet friforvildmink.dk, og som har forestået levering af de fælder, vi benytter til fange mink ved Esrum sø.
4 timer senere og bevæbnet med skovl, spade og salonriffel står vi så på broen. Sveden hagler af panden på Leif. Brædderne er tykke og jorden eller rettere stien er stenhård. Det er ikke muligt at komme ind fra siden, så der må graves ind midt fra stien og under tværbjælkerne. Et kvarter tager det, så kommer den første minkunge til syne, og ti skovlfulde senere står vi med 5 blinde minkunger, som straks bliver aflivet.
I 2016 smækkede fælderne lystigt
Det er andet år, at vi er i gang med at regulere mink. Min nabo, som er ornitolog, og jeg tog sidste år kontakt til Leif Øgaard, og vi fik stillet 4 fælder op ved å-udløbet og bredden af søen. Fælderne blev placeret med en indbyrdes afstand på 50-100 m. I perioden fra midt juni til starten december fangede vi ikke færre end 21 mink – hvoraf de 19 blev taget i en og samme fælde. Den var placeret i selve åløbet på brinken næsten ved vandoverfladen, og vi må antage at dette er ”mink-motorvejen”. De store hanner vejer omkring 1300-1400 gram mens hunnerne er en del under 1 kilo. I løbet af de 5 måneder gik der også 2 ildere i fælderne, men de blev sluppet fri igen.
Vi er meget spændte på hvad de næste måneder bringer af fangst. Har vi fået decimeret bestanden, så der fanges færre eller forsætter vi med samme tempo som sidste år. Jeg har i hvert fald købt et par pakker patroner til salonriflen, som står klar i våbenskabet.
Fakta om mink
TEKST: LEIF ØGAARD
Minken en uønsket art i dansk natur
Den amerikanske mink er en invasiv art – en uvelkommen indtrænger – i vores danske natur, men den er også vidt udbredt med store bestande i hele Nordeuropa. De første mink kom til Danmark omkring 1930 som led i opbygning af en pelsdyrproduktion. Denne produktion er i dag vokset til en branche med over 6.000 arbejdspladser inklusiv 1500 farme, hvor der opfostres over 16 millioner mink.
Fra minkfarmene er der i tidens løb sluppet dyr ud både herhjemme og i landene omkring os. De undslupne dyr har etableret en vildtlevende bestand, som gennem årene er blevet suppleret med løbende udslip samt med større mængder frisatte mink som følge af miljøaktivisters aktioner.
Indtil dato har ingen rigtig haft lyst til at gætte på, hvor stor den faktiske bestand af vildtlevende mink er i Danmark.
Over 20.000 mink i den danske natur
Jagtudbyttet kan give et svagt fingerpeg om dette. For 50 år siden indberettede de danske jægere ca. 300 individer årligt, og dette tal steg støt til ca. 8000 sidst i 90´erne, hvorefter det nu er dykket til lidt over 2000 dyr. Det er rimeligt at antage, at minkbestanden har udviklet sig tilsvarende således at der i dag nok er færre mink i den danske natur, end der var for 20 år siden – men flere end for 50 år siden. Om vi skal gange jagtudbyttet med 2,5 eller 10, ved vi reelt ikke. Men dengang der blev nedlagt 8000 om året, blev der også trafikdræbt en hel del – måske lige så mange, hvis man skal dømme efter de mange døde, som bliver set langs vejene. Videnskabeligt set ved vi, at en minkbestand skal være på 20-30.000 eksemplarer, hvis den skal opretholde en balance med et årligt ”tab” på 15-20.000 individer. Derfor det er rimeligt at antage at bestanden har været oppe på ca. 25.000 dyr, men nu er noget lavere.
En altædende dræbermaskine
Den danske mink holder til ved åer, langs søer og moser, langs kyster og i havnene. Føden består af små pattedyr, fugle, padder og fisk, men det kan variere efter levested og landsdel. Mink langs søer og åer tager unger af ænder, lappedykkere, blishøns, rørhøns og måske i sjældne tilfælde rørhøg og rørdrum, og de kan tage æg og unger fra lavtliggende småfuglereder. Minken tager også gerne fiskeyngel af ørred og skaller samt frøer, krebs og dammuslinger. Blandt små pattedyr tager minken diverse mussearter og mosegrise, og langs moler og kyster udgøres fødevalget af fisk, blåmuslinger, krabber og andefugle i havnebassiner. Det er helt tydeligt, at minken ikke er kræsen, og den er en helt formidabel jæger både til lands og til vands – der er sågar observeret mink klatrende oppe i træer.
Der er næsten ingen grænser for, hvad minken kan tage af byttedyr i den rette størrelse. Selv voksne svaner og gæs kan ikke føle sig sikre mod et minkangreb. Problemet med dette invasive rovdyr er, at den er en alt for dygtig en jæger. Det danske landskab huser en lang række dyr og fugle, som gennem tusinder af år har vænnet sig til de oprindelige små mårdyr som ilder, lækat, mår og brud, og der er skabt en fin balance mellem dem. Vores hjemlige mårarter er mere specialiserede end minken, og de er derfor ”bundet” til færre byttemuligheder. Men minken kan i langt højere grad skifte fødevalg til fisk, padder eller muslinger/snegle, når de har ædt alle tilgængelige fugle (æg og unger). Derfor kan tilstedeværelse af minken påvirke fugle- og dyrelivet markant og skabe en voldsom ubalance.
Regulering af mink
Gennem de seneste 10 år har man derfor indset, at det er tvingende nødvendigt at regulere minken i den danske natur. Naturstyrelsen startede således et forsøgsprojekt, hvor man samlede viden og indkredsede mulighederne. Det førte til et minkforvaltningsprojekt i 2012, hvor man udpegede en snes indsatsområder rundt om i Danmark. Tesen var, at man ikke kan udrydde alle mink i Danmark – i hvert fald ikke indenfor de foreliggende økonomiske og tekniske rammer. Men hvis man lokalt kan lykkes med at regulere dem og herefter kan konstatere, om det har en nytteeffekt på dyrelivet, er man blevet mange erfaringer rigere.
Dette projekt kan kun opfyldes, hvis to grundlæggende krav er opfyldt. Man skal bruge et antal frivillige (ulønnede) naturinteresserede – primært jægere – som vil bruge tid på at regulere mink i princippet hele året. Der er jagttid på mink fra 1.9-31.1, men resten af året må der reguleres med f.eks. fælder. Dernæst skal man have de nødvendige, tekniske redskaber, dvs. velfungerende fælder med en alarm, som fortæller, når fælden smækker.
Minkpolice
I 2012 fik Naturstyrelsen rådighed over disse tekniske muligheder, da Ulrik Holst Pedersen fra Minkpolice.dk udviklede en fældealarm, som opfyldte netop disse krav. Uden alarm skal levendefangende fælder tilses 2 gange dagligt, hvilket er ressourcekrævende og ikke er holdbart i praksis. Det er ganske enkelt ikke muligt at rekruttere nok frivillige, som vil hjælpe på disse betingelser. Med Minkpolice alarmerne, som også betegnes sms-moduler, skal man principielt kun ud til fælden, hvis man får en sms-besked om, at den er smækket. Fælderne skal dog løbende tilses og eventuel flyttes, eller der skal ny lokkemad i.
VIDEO: Film om fælden
De levendefangende fælder er almindelige trådfælder til husmår mm. De er ca 50-70 cm lange og ca 20-25 cm høje/brede. De er derfor lette at anbringe langs en å, sø eller under en havnemole, hvor de kan camoufleres så de ikke opdages af nysgerrige pilfingre-mennesker. Sms-modulet er fastgjort på siden af fælden og er i kontakt med smæk-lemmen via en snor. Snoren er fastgjort til lemmen i den ene ende og med en lille magnet i den anden ende. Magneten sidder på sms-modulet, og når fælden smækker i, bliver magneten revet væk fra modulet. Herefter går der straks besked til en central server, og straks efter får fældepasseren en sms-besked om, at fælden er smækket. Fælden skal nu tilses hurtigst muligt, evt. straks om morgenen, og lovpligtigt indenfor 12 timer. Minken i fælden aflives med salonriffel eller 5,5 mm luftgevær. Bifangst såsom kat, ilder, and, mår, lækat eller pindsvin mm bliver straks sluppet ud igen.
Foruden de levendefangende fælder benyttes i nogle tilfælde slagfælder med et smæk-arrangement indbygget i en kasse, som kun mink eller mindre dyr kan komme ind i. Fælden er principielt en slags muse/rotte fælde med et meget kraftigt smækarrangement, der knuser dyrets hoved. I Danmark må denne fælde kun anbringes på flydeplatforme, som er anbragt mindst 1 m ude i en å eller en sø. Dermed sikrer man, at mår, ilder eller lækat ikke mister livet i sådanne en fælder.
Minkregulering i lokalområder
Indenfor de seneste 4-5 år er der kommet godt gang i minkreguleringen. Naturstyrelsen har afholdt en hel del minkreguleringskurser, og man har anskaffet et stort antal sms-moduler. Naturstyrelsens moduler er ”reserveret” til brug i indsatsområder, hvor lokale grupper af jægere står for fældepasning. I takt med at flere interesserede har meldt sig, har det vist sig, at der også er interesse og behov for regulering mange steder udenfor indsatsområderne. En række frivillige har derfor indledt reguleringsindsatser rundt omkring – ofte med tilskud fra kommuner (Helsingør, Hørsholm, Allerød, Hillerød, Gentofte), fonde (15.juni fonden) eller foreninger (DOF Nordsjælland) til indkøb af fælde- og sms-modulerne, som i dag koster omkring 1500 kr. i anskaffelse.
I Nordsjællands team Helsingør kan man påvise en konkret udvikling i fangsterne. Efter 4 år med konstant høj indsats med 25+ fælder i Helsingør og Fredensborg er fangsterne faldet fra 101 stk i 2013 til 16 stk i 2016. I 2016 er de 9 taget langs kysten – formentlig som konsekvens af indvandring sydfra ad Øresundskysten eller vestfra ad nordkysten.
FriForVildmink.dk
Leif Øgaard har oprettet en forening med hjemmesiden friforvildmink.dk, hvor det er hensigten at oplyse om minkreguleringen. Der er nemlig basis information om mink og reguleringsmetoder, samt fangstresultater. Man kan bidrage med støtte ved at indberette minkobservationer eller ved at tilbyde hjælp eller økonomisk støtte. Man kan også kontakte Naturstyrelsen, hvis man vil være fældepasser i et indsatsområde eller i et andet minkplaget område.
”Det skal understreges, at man ikke behøver at være jæger for at deltage i minkregulering. Dette er ellers den gængse opfattelse blandt jægere, men det er ikke den fulde sandhed. Personer uden jagttegn må godt hjælpe med i reguleringsindsatsen, f.eks. ved at sætte fælder op, tilse dem og løslade bifangster. De skal naturligvis have tæt kontakt med en eller flere jægere, som kan tilkaldes, når der skal aflives mink i fælderne. Det er vigtigt at fremhæve, at alle kan hjælpe til, for det betyder, at mange flere naturinteresserede potentielt kan bidrage. Der er f.eks. mange ornitologer, som færdes meget i naturen og gør nyttige observationer om påfaldende mangel på blishøns, ænder og meget andet på lokaliteter, hvor disse plejer at optræder, og hvor minken kan være årsagen” siger Leif Øgaard.
”Der er ingen tvivl om, at en udbredt effektiv regulering af mink kræver en udvidet, konstant og velkoordineret indsats. Hver kommune skal bruges mindst 2-3 personer og i gennemsnit 5-10 sms-moduler, hvis det skal nytte noget. Indtil nu kan vi takke Naturstyrelsen for de foreløbige resultater, som er opnået. Den centrale styring ved Uffe Strandby fortsætter fint, men en stor del af beslutningerne tages også lokalt. Vi mener, at det er på tide at udvide indsatsen nu, men spørgsmålet er, om Naturstyrelsen kan eller vil afsætte ressourcer til at styre dette. Der sker hele tiden store forandringer, opdelinger eller omprioriteringer, og vi har flere gange set, at voldsomme storme skaber så mange problemer for Naturstyrelsen, at minkregulering i perioder nedprioriteres
Det er en naiv drøm at forestille sig et mere omfattende samarbejde mellem jægere, evt. Jægerforbundet og ornitologerne, lystfiskerne eller vandringsfolket med interesse for naturbevarelse. Men hvor kunne det være en fantastisk mulighed. Tænk hvis man kunne lave en minkpatrulje i hver kommune, som kunne indkredse minklokaliteter og i sidste ende koncentrere indsatsen på de mest oplagte” siger Leif Øgaard.
“Situationen i dag er den, at der ikke er manpower eller økonomisk midler til en effektivt målrettet indsats til bekæmpelse af minken i den danske natur. Men man kunne da håbe på, at Kopenhagen Fur, som er en af de helt store spillere, når vi taler om minkskind, vil bidrage til indsatsen. De har bidraget med mange penge til Jægerforbundets generelle reguleringstiltag, men ingen af dem går mig bekendt specifikt til minkregulering.” slutter Leif Øgaard.
København Fur
Danmark er én af verdens største producenter af minkskind med en årlig produktion på omkring 17 millioner skind.
Det andelsejede pelsauktionshus, Kopenhagen Fur, er verdens største med en global markedsandel af auktionsmarkedet for pelsskind på omkring 60%. Kopenhagen Furs omsætning var på 6,3 milliarder kroner i 2015/16. Minkskind udgør 1/3 af den samlede danske eksport til Kina/Hongkong.
